Netside tilbyder salg af rigtige venner

Popularitet er blevet en vare, som kan købes og sælges på nettet. Venner kan købes for knap 14 kroner om måneden.

Rigtige venner kan ej købes for penge. Sådan sang dansktop-kongen Jodle Birge i mange år. Men han tog fejl.

Netsiden FakeYourSpace.com tilbyder nemlig alle en ven eller veninde for knap 14 kroner om måneden. Endda en nydelig en af slagsen.

Det skriver Sydney Morning Herald.

Selv på sider som mySpace, Friendster og danske Arto kan det være svært at få venner - men det kan FakeYourSpace måske ændre på.

Pæne venner giver flere venner

De indkøbte venner fra den amerikanske netside er både pæne og smarte. Og så skriver de mindst to hilsner på din profil om ugen.

”Og det højner din popularitet,” skriver FakeYourSpace på hjemmesiden.

“Det her er løsningen for dig, som er træt af, at andre har de lækreste venner,” skriver firmaet.

Vennerne kan bestilles i et billedgalleri, og de bliver leveret med køreklare profiler på de mest populære venne-netværk.

Firmaet bag tjenesten lover, at andre ikke vil kunne afsløre, at dine venner ikke er rigtige venner.

”Vi ved, at du vil have dine venner til at fremstå så normale som muligt,” skriver firmaet.

Vennerne i kataloget er fremstillet af firmaets grundlægger, Brant Walker. Billederne kommer fra modelbureauer, og køberne kan selv bestemme, hvilke kommentarer der skal komme fra vennerne.

Tilfreds kunde

Ifølge Brant Walker vil de pæne venner få andre til at tro, at du er mere populær, end du i virkeligheden er. Samtidig vil de tro, at du faktisk er venner med lækre mennesker.

Ifølge hjemmesiden har Lindsay fra San Diego prøvet tjenesten og er yderst tilfreds.

”FakeYourSpace har ændret mit liv på nettet. Jeg har aldrig været så populær før," skriver hun på firmaets hjemmeside.

Strid om rettigheder

Tilbuddet om nye venner er ikke helt nyt. Firmaet lancerede allerede sidste år tjenesten. Men ifølge New York Times blev salget bremset af en strid om ophavsret med det fotobureau, som leverede billederne af de kunstige venner.

Angiveligt var parterne ikke helt enige om den sammenhæng, modellerne blev brugt i.

Men en ny leverandør betyder nu, at de kunstige venner kan købes fra den første marts. Endda med et introduktionstilbud. Første ven er helt gratis.

Læses lige nu

    Annonce

    PensionDanmark

    Digital Risk Manager til PensionDanmark

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Java Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Head of Digital Trust & Security

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network