Du må godt kigge i den. Men du skal spørge om lov først.
Sådan er holdningen hos over halvdelen af danskerne, når det handler om at give sundhedspersonale adgang til de elektroniske patientjournaler (EPJ).
I en undersøgelse, som Userneeds har gennemført for Computerworld, svarer næsten 60 procent af de over 1.300 adspurgte, at sundhedspersonalet kun skal have adgang til patientens elektroniske patientjournal, hvis patienten på forhånd har givet sit samtykke.
Støtter ikke regerings-forslag
Det vil sige, at hovedparten af danskerne ikke støtter det forslag, som regeringen har fremsat.
Det går ud på, at sundhedspersonale skal have fri adgang til de ellers stærkt personlige og følsomme oplysninger, som ligger i de elektroniske patientjournaler.
Ifølge forslaget er det kun, hvis patienten aktivt har sagt fra, at der er lukket for adgangen – har patienten intet har foretaget sig, er der fri bane.
Regeringens model med at patienter aktivt skal sige fra passer den nye direktør for den nationale EPJ-organisation Otto Larsen godt Han skal stå i spidsen for at indføre elektroniske patientjournaler i Danmark.
– Det er en mere tidssvarende måde at give adgang til de elektroniske patientjournaler, siger han.
Nemt at finde syndere
Han mener ikke, at det giver en stor risiko for misbrug af de personlige og ofte følsomme oplysninger i journalerne eller risiko for, at oplysningerne kommer i forkerte hænder ved en fejl.
– Man skal huske på, at det med it-systemer er nemmere at finde ud af, hvem der har misbrugt oplysningerne end, hvis man har almindelige papirjournaler, siger Otto Larsen.
Han henviser til den mulighed it-systemer giver for, at man kan registrere, hvilke brugere der har kigget på hvilke data - den såkaldte logning.
Kritikerne mener, at det er en ringe trøst, at man kan straffe den skyldige, når først oplysningerne er blevet set af de forkerte eller måske endda af offentligheden.
– Det er jo meget omfattende og meget følsomme oplysninger, der kommer til at ligge i de elektroniske patientjournaler. Det er en falsk tryghed, at borgeren bagefter skal kunne gå ind i registeringen over, hvem der har kigget i journalen og se, hvem der misbrugte oplysningerne. Når først oplysningerne er ude, er ulykken jo sket, siger Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.
Må slet ikke kunne se noget
– Det er vores holdning, at det slet ikke skal være muligt for de sundhedsprofessionelle at se data, som ikke er relevante for dem. Det er ikke nok, at de ikke må se dem, siger hun.
Otto Larsen mener, at der er to modsatrettede hensyn, man skal finde en balancegang imellem, når det handler om adgangen til oplysningerne.
– Det ene er hensynet til den enkelte borgers integritet. Det hensyn taler for en forholdsvis begrænset adgang til sundhedsoplysningerne, som mange føler er meget personlige og følsomme. Det andet er hensynet til effektivitet og øget tempo og drømmen om at undgå dobbeltundersøgelser og fejlmedicinering i sundhedsvæsenet. Disse to hensyn skal afvejes overfor hinanden, siger Otto Larsen.
– I øjeblikket har man vægtet hensynet til borgerens integritet højest og kræver samtykke. Fremover skal borgeren aktivt sige fra, hvis han ikke ønsker at sundhedspersonalet kigger i journalen. Og det passer mig egentligt bedre, siger Otto Larsen.
Læs mere om de elektroniske patientjournaler i fredagens trykte udgave af Computerworld, der i samarbejde med Dagens Medicin bringer temaet Digital Sundhed.
