Når Solvej Bahnsen i 2005 år køber et årskort og året efter nøjes med at købe et månedskort, så bliver business intelligence-delen af DSB's it-systemer urolig.
Når det derefter viser sig, at Solvejs e-mailadresse ikke længere virker, så vurderer systemet, at der skal tages affære. For eksempel rette personlig henvendelse til Solvej Bahnsen med et godt tilbud, inden hun dropper DSB og tager bilen.
"Så langt er vi ikke endnu, men det er klart et mål, at vores business intelligence skal kunne reagere automatisk på den slags informationer i kundesystemerne," siger Niels Heegaard, it-arkitekt og ansvarlig for DSB's Information På Tværs-projekt (IPT).
Brugte for meget energi
IPT blev sat i værk i 2005 af DSB's tidligere chef for business intelligence i koncernen Lars Aagaard.
"Det viste sig, at der blev brugt uforholdsmæssigt meget energi på at samkøre oplysninger fra de cirka 250 it-systemer, vi har i drift i koncernen," siger Niels Heegaard.
De fleste databaser er fra Oracle og kører på Suns operativsystem Solaris, men DSB råder også over Microsoft SQL databaser, der kører på Windows.
Stikprøver afslørede også, at DSB's mange togstationer var registreret i 42 forskellige it-systemer, og at oplysninger om kunderne fordelte sig i ikke mindre end 20 systemer.
Manglende konsistens
Den manglende konsistens på tværs af forretningsenheder og it-løsninger hænger sammen med, at der i DSB aldrig har været en koordineret anskaffelse og opbygning af it.
Resultatet er, at mange af DSB's it-systemer indeholder forskellige definitioner af sandheden, der kan have svært ved at forlige sig med hinanden, når systemerne bliver bundet sammen eller bare trækker data fra hinanden.
DSB tog kontakt til BI konsulenthuset Platon, der stod i spidsen for de to års analyse- og strategiarbejde, som ligger forud for IPT-projektet.
"Vi fik afdækket problemernes omfang, og den fase var sådan set ikke et it-projekt, men et forretningsprojekt," siger Niels Heegaard.
Fra 40 til fire
Der blev blandt andet gennemført 60 interviews af ansatte på tværs af koncernen. I værkstederne, økonomiafdelinger, billetsalg og kiosker. 40 identificerede problemer blev kogt ned til fire kerneområder, som der skulle sættes ind på. Det var Kunder, Medarbejdere, Rapportering (herunder BI) og endelig Infrastruktur (stationer, signaler, tog).
Herudover blev der beskrevet fire it-arkitekturer som al it i DSB fremover skal basere sig på. De fire er Masterdata-, Metadata-, BI- og Integrations-arkitektur.
Niels Heegaard lægger ikke skjul på, at IPT-projektet er en monumental opgave at gennemføre for DSB-koncernens størrelse og komplekse opbygning taget i betragtning.
"Men vi er nået langt. I dag arbejder vi hen imod én version af sandheden, fælles krav til standarder og kundedata og én gennemgående datamodel," forklarer Niels Heegaard.
Fundamentet er i orden
Fundamentet er med andre ord i orden, men det ændrer ikke på det faktum, at business intelligence som regel er et stedbarn, som nemt ender med at blive noget påklistret noget.
"Bygger du for eksempel BI direkte ind i din løsning, så giver det ulemper i form af en hård binding, mellem det du kan rapportere på, og den forretningsproces, som det aktuelle system skal understøtte," siger Niels Heegaard.
Et tænkt eksempel: DSB har et system, der sælger pendlerkort. Systemet tæller antallet af kunder, hvor de kører, hvor tit et cetera. Nu vil DSB berige disse data med informationer fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, for at se, hvordan vejret påvirker kundernes rejsemønstre.
"Men så skal vi alligevel trække tal ud fra systemet og putte dem i en løsning fra Cognos, Business Objects, SAP eller SAS, der kan skære data til på kryds og tværs," sukker Niels Heegaard.
Skal tænkes bedre sammen
Så længe scope eller rækkevidden af BI i forhold til de enkelte systemer ikke er tænkt bedre sammen, vil BI blive ved med at være en aktivitet, der skal håndteres efterfølgende.
"Med det in mente stillede vi krav om en koncernfælles datamodel. Det er umuligt at køre den her datamodel ind over 30 år gamle systemer, men vi kører den ind over alle nye, og når eksisterende systemer står over for en større opgradering," siger it-arkitekten Heegaard.
Indtil videre er der konkrete planer om at implementere BI-funktionalitet qua den nævnte datamodel i tre-fire af DSB's 20 kundesystemer, der omfatter måske 40 procent af samtlige data.
"Derefter kan vi begynde at hægte de andre systemer og databaser på, så hurtigt det er teknisk muligt og forretningsmæssigt forsvarligt," siger Niels Heegaard, der arbejder sammen med fire andre menige og chefen Erik Haahr i afdelingen for IT-Arkitektur & integration.
DSB råder også over en egentlig BI-afdeling med syv SAS-specialister og tre med ekspertise i SAP Business Warehouse. Derudover findes en noget større BI-organisation på koncernplan. Øverste chef for DSB's cirka 270 it-medarbejdere er Peter Lundsteen.
Solvej Bahnsens loyalitet
Når DSB's omfattende Information På Tværs-projekt er helt gennemført om nogle år, så forventer etaten at have opnået en "større forretningsmæssig fleksibilitet," hvilket lyder intetsigende, men for en koncern af DSB's størrelse kan betyde endog meget store økonomiske besparelser og fordele som tog, der kører til tiden og en kundeservice i topform.
Og så vil Solvej Bahnsen forhåbentlig glemme alt om bilen og igen begynde at købe årskort og sikre, at DSB har hendes aktuelle e-mailadresse.
