Ældrerådsrådsvalg, integrationsrådsvalg, skolebestyrelsesvalg, kommunale folkeafstemninger, fagforeningsvalg, partiledervalg og valg til universitetsbestyrelser.
Der har gennem de seneste otte år efterhånden være en lang række danske e-valg, men er der ikke gennemført nogen samlet undersøgelse af, hvorvidt valgene har været en succes eller ej.
Den eneste større erfaringsopsamling er en rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor der er blevet set på erfaringer med elektroniske valglister.
"I forhold til de mere bløde valgtyper som ældrerådsvalg og lignende vil vi vurdere, hvorvidt der overhovedet er materiale eller erfaringer nok til at udgive en rapport," siger Morten Rosted Vang fra IT- og Telestyrelsen.
Det er Indenrigsministeriets bord
Han er med til at lave den rapport, som videnskabsminister Helge Sander har bestilt om erfaringerne med udenlandske erfaringer med e-valg – herunder det nylige parlamentsvalg i Estland.
"Fokus er på nationale og lokale valg til parlamenter og lignende, og erfaringsopsamlingen vil udelukkende fokusere på udlandet," siger Morten Rosted Vang.
Valg til kommunalbestyrelser og til folketinget i Danmark hører til under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og en status over erfaringerne med disse valg er IT- og Telestyrelsen, der hører under Videnskabsministeriet, ikke involveret i.
Et e-valgsmodul bliver dog implementeret på den nye borgerportal her til sommer. Det skal give kommunerne mulighed for at lade sine borgere stemme via borger.dk, hvor de i dag er nødt til at købe software fra andre leverandører, for eksempel KMD.
Med det nye modul bliver IT- og Telestyrelsen involveret i de e-valg, der bruger modulet.
Derefter vil styrelsen begynde at evaluere på valgene og muligvis også inddrage de tidligere internetvalg i Danmark.
