Arbejdet med Nicholas Negropontes discount-pc, der er døbt XO, er for alvor ved at tage form, og det har resulteret i en veldesignet bærbar multimediemaskine, der rummer alle de ting, som enhver laptop-ejer sukker efter.
Den er lydløs, let, robust, energi- og miljøvenlig og så udnytter den internet-adgangen på en måde, der giver trådløs adgang til alle – over alt.
For at skabe en computer til discount-pris har udviklingsholdet vendt op og ned på en række teknologier, med det resultat, at XO kan gå hen og revolutionere den ganske almindelige bærbare, der ikke har forandret sig nævneværdigt de sidste mange år.
Resultatet er en teknologisk charmetrold.
Skærmteknologi til lavpris
Skærmen er et af de steder, der virkelig er sparet på omkostningerne, men alligevel ikke gået på kompromis med kvaliteten.
Computeren er udstyret med en 7,5-tommer skærm, der maksimalt kan præstere en opløsning på 1200 x 900 pixel i 200 dpi, hvilket overgår mange af de bærbare computere, der er på markedet i dag.
Der er to indstillingsmuligheder hvilket gør, at skærmen kan benyttes under vidt forskellige forhold.
Den kan indstilles til at benytte baggrundsbelysning, der giver farver på skærmen og en fremragende gengivelse indendørs.
Eller man kan vælge en sort-hvid-indstilling i høj opløsning, som er velegnet til at viser indholdet på skærmen i meget kraftigt sollys.
Et stort mesh
I udviklingslandene er der ikke overraskende mangel på internet-udbydere, hvilket de kreative hjerner bag XO prøver at løse ved at udstyre computeren med et out-of-the-box mesh-netværk.
Hver maskine er således også en trådløs-router, der konstant videresender internetforbindelsen peer-to-peer.
Tanken er, at forbindelsen til internettet skal etableres via gateways på skolerne i lokalområdet, og signalet efterfølgende skal spredes via de enkelte XO-computeres indbyggede router.
På den måde oprettes en stor trådløst internet-zone, hvor eleverne kan koble sig på nettet.
100 procent miljøvenlig
XO er fuldt kompatibel med EU’s RoHS-direktiv (Restriction of Hazardous Substances), der stiller store krav til indholdet af seks farlige stoffer i elektrisk og elektronik udstyr.
Det betyder, at XO-computeren ikke indeholder skadelige elementer.
Eksempelvis indeholder det valgte NiMH-batteri ikke giftige tungmetaller og levetiden er meget lang.
Samtidig er det en robust teknologi, der kan oplades med håndkraft, solenergi eller via et bilbatteri.
Batterilevetiden har været et af udviklernes fokusområder.
Et af kendetegnene på de første XO-modeller var et håndsving på selve computeren, der skulle bruge til at oplade batteriet.
Man har af praktiske årsager valgt at fjerne det fra selve computeren, og flyttet det til en ekstern opladerenhed.
Det er endnu ikke endelig besluttet, om det skal være et håndsving, en pedal eller lignende, der skal leveres med maskinen, men den vil komme med en eller anden form for menneskedrevet energileverandør.
Software i fokus
Software-udviklerne bag den prisbillige ulands-pc har ligeledes udviklet en børnevenlig brugergrænseflade med arbejdstitlen Sugar.
XO-computerens styresystem er en nedskaleret version af Red Hats Fedora Core 6-distribution.
Applikationerne man finder i styresystemet inkluderer blandt andet en browser, baseret på Mozilla-teknologi, tekstbehandlingsprogrammet AbiWord, RSS-læser, e-mail-klient, chat-program VoIP og en række multimedieprogrammer til redigering af eksempelvis musik og billeder.
Leve stilheden
De ting, der er mest skrøbelige i den bærbare computer er harddisken, indstikskort og de interne forbindelseskabler.
Derfor har XO slet ingen harddisk, men et flash-kort til lagring af data og kun få interne forbindelser.
Den manglende harddisk og det lave strømforbrug på de øvrige komponenter har givet en yderst positiv tillægseffekt i form af maskinen er helt lydløs. Der er nemlig ingen ventilator i XO.
Kan OLPC rede verden?
Nicholas Negroponte fortæller om projektet, sætter han ambitionsniveauet meget højt. OLPC skal ændre verden.
"Hvis jeg virkelig skal se på mulighederne for at udrydde fattigdom, skabe fred og arbejde med miljøet, så kan jeg ikke se en bedre måde at gøre det på," sagde Nicholas Negroponte for nylig til Technology Review.
Negroponte og ikke mindst kollegaen Seymour Papert fra MIT mener, at OLPC-projektet skal revolutionere undervisningssystemet i de fattige lande.
Samarbejde gennem mesh-netværket, wikis og muligheden for selv at udvikle på den åbne Linux-platform skal give modtagerne en uddannelse, som gør op med den traditionelle tanke om at stoppe viden ind i børnene med vold og magt.
Målgruppen er helt forkert
Den norske organisation Fair, der de seneste fem år har sendt brugt pc-udstyr til skoler i ulandene er meget kritisk overfor det forkromede OLPC projekt.
"Deres målgruppe er børn mellem seks og tolv år. Men den fremmeste forskning viser, at det er usikkert om det overhovedet er godt for børn at bruge computere så meget i den alder," lyder den hårde dom fra Knut Foseide, der er direktør for Fair.
Efter hans mening burde OLPC-projektet lukke.
"Den tunge markedsføring, hvor de også fejlinformerer grænser til uetisk adfærd," siger Knut Foseide.
Han mener, at OLPC skal overveje mål og midler – og eventuelt lave computeren om så den passer til målgruppen på 12 til 18 år.
Produktet er i øjeblikket inde i den afgørende udviklingsfase og statslige uddannelsesinstitutioner i blandt andet Brasilien, Uruguay, Rwanda, Pakistan, Thailand og Libyen tester på livet løs blandt de børn, som skal være fremtidens modtagere.
Læs mere om Negropontes teknologiske uddannelsesprojekt i fredagens trykte udgave af Computerworld.
