Computerworld mener: Lovsjask og et politisk svigt, der rammer danske lønmodtagere generelt og de it-professionelle i særdeleshed.
Sådan endte Folketingets arbejde med det, der skulle have været et forbud mod hemmelige jobkarteller.
Et flertal i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg bad onsdag beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) om helt at skrotte det lovforslag, som udvalget selv havde bedt ministeren udarbejde for at stoppe de hemmelige jobkarteller.
Og selv om regeringsflertallet – repræsenteret ved beskæftigelsesministeren samt arbejdsmarkedsordførerne Lars Barfoed (K) og Bent Bøgsted (DF) – nok har forskellige motiver for at lade ministeren trække forslaget, så har de svigtet muligheden for at få gennemført et forbud mod de hemmelige jobkarteller.
Men oppositionens rolle er heller ikke særlig køn i dette stykke arbejdsmarkedspolitik.
Kulegravning
Efter afsløringerne af jobkartellerne i it-branchen satte ministeren sidst på efteråret et udvalg til at kulegrave omfanget af aftalerne, som forgrener sig til store velrenommerede virksomheder og langt ind i den offentlige administration.
Og i de sidste dage af april barslede udvalget med en rapport, der fik Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted til at kræve handling, og dermed var et politisk flertal uden om regeringen født.
Lovforslaget var klart og fremsat på under en måned. Men nu har flere fagforeninger haft foretræde for udvalget og forklaret, hvorfor de mener, at ministerens lovforslag ville forværre lønmodtagernes forhold.
Loven ville ifølge fagforeningerne godt nok forbyde de hemmelige jobkarteller, men samtidig gøre det acceptabelt at lave jobklausuler uden krav om kompensation til lønmodtagerne, hvis de selv har skrevet under på klausulerne i deres kontrakt.
Derfor ville loven i fagforeningernes udlægning blot skabe stavnsbinding gennem gratis jobklausuler.
Men da først arbejdsmarkedsudvalget fik lettet låget på den diskussion, meldte Bent Bøgsted fra med henvisning til, at aftalen i arbejdsmarkedsudvalget alene var at forbyde de hemmelige jobkarteller.
Dansk Folkeparti vil ikke længere være med til at lovgive på denne side af et valg. “Nu må organisationerne selv forhandle det på plads,” lød det fra Bent Bøgsted.
Manglende omstillingsparathed
Men organisationerne har desværre gennem mere end et årti demonstreret manglende omstillingsparathed til at favne morgendagens arbejdsmarked.
Og intet sted er det mere synligt end i it-erhvervene.
Der bliver selvfølgelig indgået overenskomster efter den traditionelle danske model nogle steder.
Men ansættelsen i it-erhvervene er i høj grad baseret på kontrakter, der godt nok er underlagt bestemmelserne i Funktionærloven, men som også går nye veje i relationerne mellem ansatte og virksomheder – til gavn og nogle gange besvær for lønmodtagerne.
I en kommerciel virkelighed, hvor især it-branchen er domineret af konkollega-forhold, der i nogle situationer gør virksomhederne til konkurrenter og i andre til kollegaer og partnere, er nytænkning nødvendig.
Fryns og aktieoptioner er eksempler på ordninger, der er til gavn.
Klausuler, der begrænser lønmodtagernes mulighed for at flytte til for eksempel konkurrenter, partnere eller kunder, er oftest til besvær, men kan være nødvendige for at opnå de første.
Ikke acceptabelt
Hemmelige aftaler, der stavnsbinder medarbejdere, er naturligvis totalt uacceptable.
I hvilken grad klausuler skal være lovlige og anvendes skal også styres, så både ansatte og virksomheder kan sige til og fra.
Men efter denne uge står det klart, at både politikere og arbejdsmarkedets organisationer meget hurtigt skal blive langt bedre til at håndtere forholdene på morgendagens arbejdsmarked, hvor mange it-professionelle allerede befinder sig.
