Processorer
Det er svært at spå - især om fremtiden. Alligevel vil vi i denne artikel give vores bud på, hvordan den helt almindelige stationære pc kommer til at se ud om et års tid, når det gælder processorer, hukommelse, grafikkort, harddiske med mere.
| Sådan ser den ud, Athlon 64 fra AMD. |
Hvis Athlon 64 for alvor skal sættes i arbejde, kræver det 64-bit programmer. Ved lanceringen vil der være adskillige styresystemer klar til processoren, herunder versioner af Windows og Linux. Så er spørgsmålet blot, hvor mange 64-bit applikationer, der kommer på markedet.
Selv om Athlon 64 kan afvikle 64-bit programmer, vil processoren også kunne afvikle 32-bit programmer med høj ydelse.
Når det gælder 32-bit programmer, er Athlon 64 i bund og grund en optimeret Athlon XP med indbygget hukommelses-controller og understøttelse af de SSE2-instruktioner, som Intels Pentium 4 også kan klare.
Man skal ikke forvente et stort spring i clockfrekvensen fra Athlon XP til Athlon 64. Til gengæld vil systemydelsen pr. clockcyklus blive væsentlig forbedret, idet den nye processor bliver langt hurtigere til at kommunikere med resten af pc'en, end tilfældet er med Athlon XP. Man kan forestille sig, at den første Athlon 64 som minimum får en clockfrekvens på 2 GHz og modelnummeret 3400+, hvilket ville indikere en ydelse som en 3,4 GHz Pentium 4 eller højere.
DDR400 RAM
AMD vil for øvrigt fortsætte med at producere 32-bit Athlon XP. En processor med kodenavnet Barton er snart klar. Athlon XP Barton får 512 kilobyte L2-cache, og frekvensen på systembussen kommer måske op på 400 MHz.
Mens AMD vil benytte 0,13 mikron teknologi i hele 2003, kan man forvente, at Intel går over til 0,09 mikron eller 90 nanometer sidst på året. Her kommer en ny Pentium 4 med kodenavnet Prescott på markedet.
Prescott vil rumme visse forbedringer i arkitekturen i forhold til den nuværende Pentium 4 Northwood, og sandsynligvis får processoren også mere L2-cache, nemlig en megabyte. Det skulle være underligt, hvis de fire gigahertz ikke nås inden årets udgang.
I andet kvartal af 2003 får Pentium 4 en systembus på 800 MHz i stedet for de 533 MHz, som de hurtigste Pentium 4 har nu.
Mens AMD bygget hukommelses-controlleren ind i processoren for at øge den hastighed, hvormed processoren kommunikerer med systemhukommelsen, vælger Intel altså en hurtigere systembus.
Både Athlon 64 og Pentium 4 vil understøtte dual channel DDR RAM. Faktisk kan man allerede i dag få bundkort til Athlon XP eller Pentium 4, hvor dual channel DDR RAM understøttes, og DDR RAM vil blive ved med at dominere markedet for RAM til pc'er. Sidst i 2003 vil PC3200/DDR400 DDR RAM være standarden.
Der er jo også mennesker, der ikke har brug for den hurtigste pc på markedet, og det kommende år kan bringe meget billige pc'er, der ikke har en voldsom stor ydelse, men som sagtens kan klare internet-surfing, tekstbehandling og andre ikke alt for krævende opgaver. I USA sælges der pc'er til så lidt som 200 dollar, og her kan et firma som taiwanske VIA gøre sig gældende med billige processorer.
Grafikkort
Når det gælder grafikkort, er det svært at se mere end et halvt år ud i fremtiden. Udviklingen går nemlig ekstremt hurtig på området. Sikkert er det, at Microsofts programmeringsgrænseflade for grafik, DirectX, er kommet i version 9, og de nye grafikkort skal leve op til specifikationerne i denne standard. Det betyder mere livagtig 3D-grafik.
Allerede nu understøtter ATI's Radeon 9700 og 9500 DirectX 9, og til foråret vil GeForce FX fra Nvidia komme på markedet. De hurtigste grafikkort baseret på GeForce FX vil sætte nye rekorder i 3D-ydelse, men der kommer en hel familie af slagsen.
ATI vil ikke ligge på den lade side. Til foråret kommer Radeon 9900, der er baseret på samme teknologi som Radeon 9700, men som kan byde på højere frekvens.
Efteråret 2003 er ATI klar med en helt ny generation af grafikchips med understøttelse af DirectX 9.1, og til den tid vil Nvidia også være klar med en overhaling af GeForce FX.
Om et år vil markedet for lynhurtige grafikkort til pc'er sandsynligvis stadig være præget af dysten mellem ATI og Nvidia, men firmaer som 3Dlabs og måske også SiS kan dog stadig nå at blande sig. Matrox vil nok ikke for alvor blande sig i kampen om det private grafikmarked, men i stedet holde sig til de professionelle.
Harddiske og dvd-drev
I løbet af 2003 kommer Serial ATA til at afløse den nuværende parallelle ATA-teknologi, der anvendes til at forbinde bundkortet med harddiske og optiske drev. Der betyder, at den maksimale hastighed for overførsel af data stiger fra 133 til 150 megabyte i sekundet. Endvidere får man mere luft i kabinettet, idet man slipper for de brede fladkabler, og det bliver lettere for brugerne at sætte nye drev i maskinen.
Hastigheden for overførsel af data til eller fra harddiskene fortsætter med at stige, idet datatætheden bliver højere.
Pladerne i de almindelige IDE-diske vil stadig rotere med en tophastighed på 7.200 omdrejninger i minuttet, men det vil til gengæld blive mere populært at udstyre harddiskene med en otte megabyte buffer frem for de to megabyte, der er dagens standard. Det betyder også bedre ydelse.
Kapaciteten stiger i takt med datatætheden, og om et år vil man kunne købe harddiske med plads til mere end 400 gigabyte data.
Når det gælder optiske drev, bliver 2003 det helt store år for dvd-brændere.
De nye brændere vil kunne skrive til dvd'er med en hastighed på 4x, så en dvd kan fyldes med 4,7 gigabyte på et kvarters tid. Prisen på en dvd-brænder vil falde til under 2.000 kroner.
| Sony er blandt de første firmaer, der kan levere DVD±RW til brænding af dvd'er med en hastighed på 4x. Her er det DRX-500UL, der forbindes til computeren med USB 2.0 eller FireWire. |
Hastigheden på cd-brændere kommer ikke op på meget mere end de 52x, der i dag er rekorden for skrivning til CD-R. Der er simpelthen ingen mening med at øge hastigheden, idet man som bruger kun vil vinde ganske få sekunder ved at gå fra 52x til 56x, og resten af pc'en skal jo også kunne fodre cd-brænderen hurtigt nok.
Optiske drev kan fås i eksterne udgaver, og når data skal sendes frem og tilbage til pc'en, er det rart med en hurtig forbindelse. Allerede nu er USB 2.0 standard på nye bundkort, og om et år vil man ikke længere se computere, der kun understøtter USB 1.1. FireWire vil også stige i popularitet.
Lyd og trådløst
Nye bundkort fås med integreret Dolby surround sound i seks kanaler, og netop surround sound bliver standarden i pc'erne til næste år, selv om man stadig skal have fat i et rigtigt lydkort, før det bliver helt godt. Når man har skaffet et passende højttalersæt og fyrer op for lyden fra alle sider, giver det dvd-film og spil en ekstra dimension.
Endnu en teknologi, der fik sit gennembrug i 2002, vil fortsætte sejrsgangen i det kommende år: Trådløst netværk. Vi må finde os i en blanding af produkter, der understøtter standarderne 802.11a, 802.11b og 802.11g, men før eller senere vil sidstnævnte standard, der kan klare en overførselshastighed på op til 54 megabit i sekundet på frekvenser omkring 2,4 GHz, blive det mest udbredte.
Når man snakker trådløs teknologi, må man også nævne Bluetooth, der ikke helt er fanget an hos brugerne. Her vil en stadig strøm af nye produkter kombineret med mere brugervenlige programmer til brugen af Bluetooth bane vejen for teknologens udbredelse.
Endelig fortsætter fladskærme med at afløse den gode gamle skærm med billedrør. Prisen på de kompakte skærme bliver ved med at falde, så det efterhånden slet ikke kan betale sig at investere i andet.
