Computerworld News Service Et samarbejde mellem IBM og den tyske kemigigant BASF skal resultere i en ny serie af mikrochip på helt ned til 32 nanometer.
De nye chip bruger meget mindre strøm og fylder langt mindre, end deres forgængere på 45 eller 60 nm. Det giver producenter af blandt andet smartphones, bærbare pc'er og lignende mulighed for at forsyne produkterne med langt mere processor-kraft, end vi er vant til i dag.
De to partnere, der er mastodonter på hver deres markeder, håber at kunne skabe en helt ny måde at fremstille chip på.
Arbejdsfordeling
Fremgangsmåden er at bruge kemikalier i litografi, hvor forskellige materialer lægges lag på lag, for derefter at kradse dele af hvert lag væk, så man til sidst ender med de små komponenter, som udgør en mikroprocessor.
BASF leverer i forvejen kemikalier til mange chipproducenter, men samarbejdet med IBM betyder, at de tyske kemiingeniører fremover også vil dele deres ekspertise og personaleressourcer med amerikanske IBM.
Syntese-arbejdet og test vil foregå i BASF-hovedkvarteret i den tyske by Ludwigshafen, mens arbejdet med prototyper og udvikling af applikationer finder sted i IBM’s gemakker i New York.
Fremtidens komponent
IBM forventer at bruge den nye chipteknologi i samtlige af virksomhedens produktserier.
Det vil sige alt fra den nye, stærke Power6-chip til den lange række af ASIC’er, der bruges i forskellige kommunikationsplatforme, samt den Cell Broadband Engine-chippen, som behandler grafisk data i spillekonsoller som PS3 fra Sony, Nintendos Wii og Xbox 360 fra Microsoft.
Samarbejdet med BASF er led i IBM’s strategi om at inddrage partnere i chip-fremstillingen. Hidtil har virksomheden stået bag hele processen alene.
Skærpet konkurrence
Aftalen med BASF har ikke mindst til formål at give IBM et skub i konkurrencen med Intel, som lancerer sin egen 32 nm-chip i 2009.
Siden de to rivaler valgte den samme dag i januar til at fortælle verden om, hvor langt de var med udviklingen af den såkaldte High-K Metal Gate-teknologi, har deres indbyrdes kapløb været til offentligt skue.
Teknologien anvender sjældne materialer til at konstruere mindre og mere effektive transistorer, end silikonedioxid tillader i moderne chip i dag.
Oversat af Pola Rojan
