Vi skal alle diskutere robotter

Etisk Råd vil have danskerne til at forholde sig til alle de robotter, som inden for de næste år vil invadere danskernes hjem.

Artikel top billede

enon - Fujitsu Siemens' såkaldte servicerobot i forskellige farver. Også den vil Etisk Råd have os til at diskutere.

Tre år.

Så længe har Etisk Råd brugt på at udforske, hvad robotter, kybernetik og cyborg kommer til at betyde for danskerne.

Som den foreløbige kulmination på arbejdet lancerede Klavs Birkholm fra Etisk Råd tirsdag en hjemmeside, som han håber, skal sætte gang i en bred folkelig debat om etik og robotter. Og give svarene på spørgsmål om det etisk forsvarlige i at konstruere robotter som partnere til mennesker. Eller hvor langt vi skal kunne forbedre mennesket ved hjælp af computerteknologi. Skal mennesket tage skridt mod at blive cyborg? Skal robotter have rettigheder?

Etisk Råds store satsning

”Det bliver Etisk Råds nye, store satsning,” sagde Klavs Birkholm fra talerstolen i Cinemateket i det indre København, hvor Rådet præsenterede sine tanker om den forestående diskussion. Her kunne interesserede få lov at se premieren på en 17 minutter lang film om de etiske dilemmaer i robotteknologien.

Fra Cinematekets talerstol lancerede Klavs Birkholm hjemmesiden, der har fået overskriften Homo Artefakt. Her ligger filmen sammen med essays, interviews med forskere og andre ting til de interesserede.

Som for eksempel den engelske professor Kevin Warwick, der arbejder med mulighederne for at forbedre mennesket ved at indoperere computerchips i den menneskelige organisme. Han mener, at det maskinelt forbedrede menneske, en cyborg, vil have en anden moral end i dag. Ja, grupper som de såkaldte transhumane ser frem til en fremtid, hvor mennesket tager skridt ud i at blive til cyborg.

Fra Lemvig til Løgtør

”En væsentlig side af vores arbejde er at fremme den etiske debat, så vi vil også tage på turne rundt i landet fra Lemvig til Løgstør,” sagde Klavs Birkholm. Ideen er at lægge lyd og billeder fra de mange forskellige foredrag ud på hjemmesiden.

Selv om begreber som cyborg, kybernetik og robotter nok minder de fleste om den pluskæbede Arnold Schwarzenegger i Terminator-filmene, så er det også big business. Fra talerstolen henviste Klavs Birkholm til, at EU med sit 6. og 7. rammeprogram har postet store penge i forskning i spændingsfeltet mellem hjerneforskning og computerteknologi. Han henviste til eksperter, der taler om, at ligesom det 20. århundrede var bilens århundrede, så bliver det 21. århundrede robottens tidsalder.

Allerede nu arbejder specielt japanerne med at udvikle robotteknologien, så den kan være med til at passe for eksempel senilt demente. Og den udvikling kommer også til Europa, hvor stadigt flere mennesker får små automatiserede robotter til at slå græsset eller støvsuge stuen. Og det er kun begyndelsen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo