Hurtigste grafikchip til bærbare pc'er

ATI har lanceret grafikchippen Mobility Radeon 9600, der gør det muligt at spille DirectX 9-spil på den bærbare pc.

Nyhed

CeBIT: ATI har lanceret nye grafikchips til bærbare pc'er. Topmodellen Mobility Radeon 9600, der har været kendt under kodenavnet M10, er netop blevet præsenteret på den gigantiske IT-messe CeBIT. Denne chip er utvivlsomt verdens hurtigste og mest avancerede af slagsen.

Mobility Radeon 9600 understøtter DirectX 9, der vil blive anvendt i fremtidens 3D-programmer. Den får fire pipelines, og kan dermed beregne fire pixels pr. clockcyklus. Hver af disse pixels kan beklædes med op til 16 overflader, de såkaldte textures.

Chippen bliver fremstillet med 0,13 mikron teknologi, og den rummer 60 millioner transistorer. Den har en clockfrekvens på op til 350 MHz, og den er udstyret med fjerde generation af ATI's strømstyrings­teknologi kaldet PowerPlay.

Mobility Radeon 9600 skal parres med en hukommelsestype kaldet GDDR2-M, der er udviklet specielt til bærbare pc'er. Hukommelsen har en effektiv frekvens på omkring 600 MHz.

ATI har samtidig lanceret en anden grafikchip ved navn Mobility Radeon 9200. Denne chip er en forbedret version af Mobility Radeon 9000, som vi tidligere har testet. Begge grafikchips kommer på markedet til sommer.

Mobility Radeon 9200 understøtter DirectX 8.1. Hvis man kan nøjes med DirectX 7 og ikke behøver den allerhurtigste 3D-grafik på den bærbare pc, kan man vælge det nye ATI 7000 IGP chipsæt med integreret grafik.

ATI er for øvrigt ikke det eneste firma, der understøtter DirectX 9 i grafikchips til bærbare pc'er. S3 Graphics annoncerede grafikchippen DeltaChromeX9m for et par måneder siden, men det er uvist, hvornår produkter med denne chip ser dagens lys. Det skulle være underligt, hvis Nvidia ikke også snart er klar med mobile version af GeForce FX.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S