Ny trådløs standard på vej: 802.11h

Bogstavsuppe

Hvis man er forvirret over de mange forskellige standarder for trådløse netværk, er man nok ikke alene om det. Efterhånden er 802.11b blevet ret udbredt, men hurtigere standarder er lige om hjørnet. Nyeste bud på en standard hedder 802.11h, og den bliver sandsynligvis godkendt frem mod årets slutning.

Brancheorganisationen Wi-Fi Alliance sørger for, at produkter fra forskellige producenter kan snakke sammen, og organisationen forsøger også at gøre det nemmere at finde ud af de forskellige standarder.

I øjeblikket er der kun to standarder for trådløse netværk, der er godkendt af standardiseringsorganet IEEE. Det er 802.11b, som benytter frekvensbåndet omkring 2,4 GHz og har en båndbredde på 11 megabit i sekundet, og 802.11a, som bruger frekvenser omkring 5 GHz og kan komme op på 54 megabit i sekundet.

Her er der dog tale om de hastigheder, som netværks­enhederne kommunikerer med, og den reelle hastighed for dataoverførsel er typisk kun halv så stor - hvis man er heldig.

I øjeblikket slår producenterne mest på tromme for 802.11g, hvor hastigheden også kan komme op på 54 megabit i sekundet. 802.11g benytter samme frekvenser som 802.11b, og derfor er standarden bagudkompatibel. Man kan altså benytte 802.11b netværkskort til at koble sig på en 802.11g basestation, men så må man nøjes med en lavere hastighed for overførsel af data.

802.11g er ikke ratificeret endnu, men det vil sandsynligvis ske til juni. Vi testede standarden for nylig.

802.11h

Bogstavsuppen bliver endnu mere fyldig, når 802.11h ser dagens lys sidst på året. 802.11h er en udvidet version af 802.11a, og den er først og fremmest udviklet for at tilfredsstille de europæiske krav.

Netværksudstyr bliver forsynet med mærker som dette, der hører hjemme på et 802.11a/b netværkskort.

De fleste europæiske lande er nemlig meget varsomme med at forurene det elektromagnetiske rum, og derfor er det ikke alle lande, der tillader 802.11a. I lande som Danmark, hvor standarden er tilladt, kan produkterne ikke anvende lige så brede frekvensbånd eller samme høje sendestyrke som i USA.

Her kommer 802.11h ind i billedet, for i forhold til 802.11a er der tilføjet TPC (transmit power control), som regulerer og begrænser den effekt, som de trådløse netværkskort sender med. Endvidere implementeres DFS (dynamic frequency selection), som gør det lettere for netværkskortene at finde den bedste kanal.

802.11h gør trådløst netværk i frekvensområdet omkring 5 GHz mere spiselig for de europæiske myndigheder, og standarden er bedre end 802.11g, idet der er otte kanaler at vælge imellem frem for kun tre. Flere kanaler giver bedre båndbredde, når mange brugere er koblet op på den samme basestation.

Om et års tid vil de to standarder 802.11g og 802.11h begge være udbredte. Til den tid vil dual band netværkskort være standard, og brugerne slipper for at bekymre sig om, hvilken trådløs standard der egentlig benyttes. Med netværkskort, der både understøtter 802.11h og 802.11g, og som endda er bagudkompatible med 802.11a og 802.11b, er der håb forude for dem, der er frustrerede over de mange standarder.

Når man ser dette mærke er man klar over, at man befinder sig i en zone med trådløst netværk.

Wi-Fi Alliance vil sørge for, at netværksudstyr får påklistret mærkater, der klart fortæller, hvilken frekvens og båndbredde, der understøttes. Wi-Fi Alliance vil også forsøge at gøre det nemmere for brugerne at finde ud af, at de befinder sig i en zone, der er dækket af trådløst netværk - de såkaldte hot spots. Disse hot spots skal fremover kaldes Wi-Fi ZONE, og skilte og klistermærker med et logo vil bekendtgøre zonerne.

Organisationen har oprettet et website, hvor man kan få adresser på de zoner, der findes i det land eller den by, man befinder sig i. Der er primært tale om zoner, hvor adgang til netværket kræver en eller anden form for betaling.

På websitet kan man også hente et Excel-ark med adresserne på Wi-Fi zoner, og så kan man prøve at gætte på, hvilket land amerikanerne regner med, København ligger i. Byens navn er stavet Köpenhamn.

Bedre sikkerhed

Der er jo flere bogstaver i alfabetet end a, b, g og h, og IEEE arbejder da også på 802.11e og 802.11i. 802.11e skal sikre QoS, Quality of Service. Standarden skal sørge for, at tale og video over netværket når rettidig frem til modtageren, så der ikke opstår huller i samtalen eller filmen.

802.11i er standarden for sikkerhed. Det er ikke nogen hemmelighed, at trådløse netværk har været plaget af en elendig sikkerhed, men det bliver der lavet om på med 802.11i, der garanterer en stærk kryptering.

Det er ikke nemt at udvikle skudsikre sikkerhedssystemer, så der varer nok et års tid endnu, før 802.11i bliver endeligt godkendt. Til gengæld er en foreløbig standard ved navn Wi-Fi Protected Area (WPA) ved at være på plads.

WPA rummer mange af de elementer, der kommer til at være i 802.11i , og de første WPA-godkendte produkter forventes på markedet til maj. De fleste eksisterende produkter vil kunne opdateres, så de overholder WPA-standarden.

Når 802.11i bliver godkendt engang i 2004, skal der til gengæld nye basestationer til. Den stærke AES-baserede kryptering i 802.11i kræver nemlig en processor, der er kraftigere end den, der sidder i eksisterende basestationer.