Når man køber en ny computer kan man vælge en processor, typisk fra Intel eller AMD, en harddisk, sikkert fra Western Digital, Maxtor eller Hitachi, RAM fra en lang række fjernøstlige producenter. For de fleste forbrugere stopper valgmulighederne der. Din nye computers operativsystem hedder Microsoft Windows.
Der er ikke nogen konkurrence af betydning på markedet for operativsystemer til standardcomputere. Det mener tænketanken The Globalisation Institute, TGI. Et nyt forslag skal ændre på den sag.
Resultatet er, ifølge TGI, at mange af de brugere, der måske ville vælge et billigere eller gratis alternativ alligevel automatisk ender med at betale for Windows.
Monopolet bremser udviklingen
TGI mener, at Microsofts de facto monopol har betydet, at hardwareproducenterne ikke har haft tilstrækkelig grund til at sørge for, at deres hardware er kompatibelt med andre styresystemer.
Hvor hardware dog følger visse standarder, som USB, ATA og så videre står det værre til med software. Mange store softwarepakker fungerer kun med Windows.
Instituttet mener ikke, at operativsystemer er et naturligt monopol. Ligesom med hardware, ville et konkurrencepræget operativsystemmarked betyde, at der ville være en høj grad af standardisering af systembiblioteker mellem de forskellige systemer.
Hvis der var 10 store operativsystemer i konkurrence med hinanden, så ville det være i en softwareudviklers interesse, at et program virker på så mange som muligt, og det ville fremme brugen af åbne standarder og fokus på interoperabilitet, fastslår TGI.
Instituttets konklusion er, at den eneste måde at sikre reelt frit valg af operativsystem er, at forbyde at systemet sælges præinstalleret på nye computere.
På et marked med ægte konkurrence ville priserne falde, innovationen ville øges og det ville blive en konkurrenceparameter for hardwareproducenterne, at fungere med så mange systemer som muligt, konkluderer TGI.
