Milliardopkøb skal sætte skub i SAP's træge BI-salg

Softwarekæmpen SAP følger i kølvandet på ærkerivalen Oracle og vil med milliardopkøb sikre sig succes på Business Intelligence-markedet. "Ingen trussel", vurderer BI-konkurrenten SAS Institute.

Den tyske softwarekoncern SAP satser ikke længere udelukkende på småopkøb og organisk vækst som vejen frem.

Derimod viser gårsdagens 36 milliarder kroners-opkøb af franske Business Objects, at softwarekæmpen fra Waldorff er villig til at betale kassen for at erobre markedsandele på hurtigt voksende softwaremarkeder.

Med købet af Business Objects, der er verdens næststørste leverandør af analytiske applikationer, eller Business Intelligence (BI), får SAP nemlig foden solidt inden for på et marked, der ifølge it-analysehuset IDC vil vokse med lidt mere end 10 procent årligt de næste fem år.

"SAP har ligesom alle vi andre kunnet se, at BI-markedet er en af de dele af softwaremarkedet, der vokser hurtigst i øjeblikket, så opkøbet kommer ikke som den store overraskelse," siger senioranalytiker Brian Troelsen fra it-analysehuset IDC.

Han vurderer, at SAP har set sig omkring på hele markedet for forretningsapplikationer, hvor SAP's styrke primært er store virksomhedssystemer, eller enterprise resource planning (ERP).

Her er tyskerne den altdominerende leverandør til store virksomheder.

"SAP har forsøgt at finde frem til, hvordan selskabet kan udnytte den stærke position til at få større andel i væksten på BI-området, og hvordan det samtidig kan spille sammen med selskabets strategi om at kapre flere kunder blandt små- og mellemstore virksomheder," vurderer Brian Troelsen.

Væksten på ERP-markedet er nemlig ikke længere nok til at tilfredsstille SAP's aktionærer. Derfor har SAP igennem en årrække forsøgt at kapre nye kunder blandt mindre virksomheder for at øge selskabets kundebase.

Ifølge SAP's topchef Henning Kagermann skal købet af Business Objects netop ses i den sammenhæng, da det med ét gør Kagermanns plan om at øge SAP's antal af kunder fra 41.200 i dag til 100.000 i 2010 en del mere overkommelig.

Med købet af Business Objects får SAP på papiret adgang til 44.000 nye kunder, men da en del af dem i dag anvender produkter fra både SAP og Business Objects betyder det ikke, at SAP har fordoblet kundebasen.

Opkøb presser rendyrkede BI-leverandører

Brian Troelsen fra IDC vurderer, at opkøbet langt fra er det sidste på BI-markedet, der er midt i en hård konsolideringsfase.

"De rendyrkede BI-leverandører er under pres. Både fra store softwarekoncerner som Oracle, Microsoft, IBM og SAP, men også fra små, agile virksomheder, der stormer frem," siger Brian Troelsen.

Hos verdens største rendyrkede BI-leverandør SAS Institute bliver opkøbet også opfattet som en del af en konsolideringsbølge.

"Det er langt fra det sidste opkøb på BI-markedet, men vi føler os ikke truet" siger marketingdirektør Jim Nielsen fra SAS Institute i Danmark, der skyder på, at den næste BI-leverandør, som bliver solgt, er konkurrenten Cognos. En oplagt køber kunne være IBM, vurderer han.

Han anser ikke SAS Institute for at være et oplagt opkøbsemne og hilser SAP velkommen til Business Intelligence-festen.

"Med opkøbet får SAP øjeblikkeligt en elementær BI-strategi, som selskabet hele tiden har manglet, selvom SAP jo har sagt noget andet, og det må konstateres, at den strategi ikke har virket," siger Jim Nielsen.

Han frygter ikke, at de store softwarekoncerner som Oracle - der sidste år købte BI-leverandøren Hyperion for 19 milliarder kroner - IBM, SAP og Microsoft, tromler de rendyrkede BI-leverandører over.

Han mener nemlig, at SAP's forsøg på at købe sig ind på BI-markedet mangler flere grundelementer, der begrænser effekten af opkøbet.

"SAP og Business Objects mangler avancerede analyseværktøjer. Der mangler især såkaldt "predictive analytics" (datamining, textmining, forecasting m.m.), som netop er det, der skal hjælpe virksomhederne til at slå konkurrenterne og få succes," siger han.

SAP slår to fluer med et smæk

På Business Objects danske kontor skal man lige have lidt tid til, at blive sat ind i sagerne, før der kommer kommentarer.

Men chefen for Business Objects globale salg af løsninger til mellemstore virksomheder (fra 50 til 1000 ansatte) var i anden anledning i København mandag og ser følgende tendenser på BI-markedet.

"Først og fremmest er der en helt overordnet interesse for at kunne anvende BI-værktøjer. For det andet er der en efterspørgsel efter BI-funktioner i andre forretningsapplikationer," siger Todd Rowe i et interview med Computerworld.

Han peger på, at en førende leverandør af forretningsapplikationer, der køber en førende leverandør af business intelligence får godt fat i begge tendenser på BI-markedet.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S