Job-krise tvinger dansk it-branche til charmeoffensiv

Manglen på kvalificerede it-medarbejdere kræver import af flere udenlandske specialister. Og det kræver, at Danmark for alvor skruer charmen på.

Artikel top billede

IT-Branchen appellerer til Christiansborg-politikerne om hjælpe med til at løse jobkrisen i form af skattelettelser til udenlandske it-specialister.

Der er ifølge Udlændingestyrelsen kommet 910 udenlandske it-specialister ind på den såkaldte jobkortordning i Danmark i perioden fra januar til september i år.

Selv om det er en stigning på 242 i forhold til sidste år, så skriger it-branchen stadig akut efter flere tusinde it-kandidater med fem-årige universitetsuddannelser.

Og de skal findes ved hjælp af en charmeoffensiv i udlandet.

"Det er absolut nødvendigt, at den danske it-branche sammen med Folketinget skal have udformet en strategi til at få flere folk til landet, for vi står desperat og mangler 2.500 it-kandidater," siger underdirektør i brancheforeningen IT-Branchen, Jette Baade.

Hun fortæller, at IT-Branchen i næste uge drager ned til den største spanske it-messe Simo for at fortælle om, hvor velkomne de spanske it-medarbejdere er i Danmark.

IT-Branchen vil også på længere sigt tage fat i forskellige ambassader for at få markedsført manglen på udenlandsk arbejdskraft bedre.

Skatten trykker udlændinge ud

Jette Baade fortæller, at IT-Branchen først og fremmest satser på at uddanne danske it-kandidater.

Danskere ofte er kreative og gode til at finde på egne løsninger til indviklede problemstillinger.

Men at skaffe udlændinge til landet ligger højt på to-do-listen, fordi den udenlandske arbejdskraft kan lukke hullerne på de danske it-arbejdspladser her og nu.

"Det er jo ret nemt at få it-specialister til Danmark, men de søger hurtigt væk igen på grund af skattetrykket," siger Jette Baade til Computerworld.

Som landet ligger lige nu betaler udlændinge, der kommer til landet med forskerordningen, 25 procent i skat i tre år, hvorefter de typisk ryger ud i en marginalskat på 63 procent.

"Skatteordningen betyder, at de højtuddannede udlændinge bruger det første år på at lære Danmark at kende, andet på at arbejde og det tredje år på at søge væk igen. Det vil vi have stoppet med ændringer i forskerordningen," siger Jette Baade.

Skatteændringer er et must

Hun påpeger, at det danske samfund skal have dem til at blive længere ved at have mere attraktive skatteordninger end andre, konkurrerende lande.

Regeringen har for en lille måneds tid siden forslået, at højtuddannede udlændinge alternativt skal betale 35 procent i skat i fem år i stedet for 25 procent de første tre år.

"Det forslag er så vidt fint nok, men vi tror på en gradvis stigning kunne være meget mere attraktivt. Derfor vil 25 procent i de første tre år, to år med 33 procent og derefter to år med 40 procent være meget mere langsigtet, inden vi får flere danske it-kandidater," siger Jette Baade.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S