Artikel top billede

"Der er sket meget i den globale økonomi siden juni og indtil november. Vi ved ikke, hvor meget, det kommer til at påvirke it, men det vil have en effekt," siger Peter Søndergaard.

Budgetstramninger på vej til at ramme it-ledere

It-lederen skal forberede sig på et nedjusteret budget for 2008. Men der er samtidig brug for kreative it-chefer til at forbedre medarbejdernes produktivitet.

Gartners stort anlagte symposium i Cannes var knapt gået i gang, før Gartners analysechef, danskeren Peter Søndergaard, kastede lidt grus i it-maskineriet.

Det har ellers de senere år været præget af optimisme, vækst og voksende budgetter.

"Lige nu anbefaler vi, at it-lederen forbereder to budgetter for 2008. Det nuværende, som allerede er lavet, og et nyt, der tager højde for at barbere omkostningerne som følge af negative tendenser i den globale økonomi," sagde Peter Søndergaard.

Kort tid efter pegede han og de andre Gartner-forskere dog også i retning af, at it stadig har en meget aktiv rolle at spille, men den negative melding kunne ikke undgå at sætte sig spor.

Mindre vækst end 2007

Og den kommer på trods af, at Gartner forventer en vækst i virksomhedernes it-budgetter i 2008 på 5,8 procent, som er lidt lavere end de otte procent i 2007.

"Der er sket meget i den globale økonomi siden juni og indtil november. Vi ved ikke, hvor meget, det kommer til at påvirke it, men det vil have en effekt," sagde Peter Søndergaard.

Gartner foreslår derfor, at it-lederen allerede nu forsøger at spotte, hvor der kan spares 10 procent næste år – hvis der bliver behov for det.

De nye og mere negative tendenser inden for it-investeringerne, betyder imidlertid ikke, at den kreative it-leder, der har været efterlyst de senere år, igen kan lede efter et nyt job.

Stadig behov for kreativitet

Der er stadig behov for den it-leder, der løfter innovationen og driver ny vækst til forretningen.

"En undersøgelse i Wall Street Journal viser, at 85 procent af topcheferne anerkender it som en vækstmotor, og at 88 procent mener, at it kan forbedre arbejdsstyrkens produktivitet," sagde Peter Søndergaard.

Netop medarbejdernes anvendelse af teknologien bør stå højt på it-ledernes agenda, mener Gartner.

Altid online er kommet for at blive

Analytiker Martin Gutberlet beskrev, hvordan altid online har skabt en stressfyldt hverdag for mange mennesker.

"Det skaber meget stress, og har ikke nødvendigvis gjort det lettere at få fat i hinanden. Men vi kan ikke skrue tiden tilbage," sagde Martin Gutberlet.

I stedet skal it-afdelingen hjælpe virksomhedernes medarbejdere med at få styr på den nye verden, hvor der kan kommunikeres med tale, e-mail, instant messaging, sms'er og alt sammen på forskellige enheder.

Løsningen er ifølge Martin Gutberlet systemer, der kan vise de enkelte medarbejderes behov og mulighed for kommunikation på forskellige tidspunkter – hvilket også er nøglen i unified communication.

Fyldt indbakke

Også et andet ømt punkt i mange virksomheder fik et ord med på vejen – den stadigt voksende e-mail-indbakke.

Mangen en medarbejdere har voldsomt behov for at lære at håndtere den rige mængde af informationer, som der hver dag tikker ind i medarbejdernes mailbokse.

"Vi er alle blevet til en flok e-mail-farmers. Vi sender e-mails og tror, vi bliver mere produktive, og samtidig sidder folk i den anden ende og sletter e-mails på stribe. Den vigtigste knap er blevet 'delete'," sagde Garnter-analytiker Whit Andrews.

Generation V

Og måske ligger løsningen lige for hos den generation af unge, som nu har fået betegnelsen 'generation v', hvor v'et står for virtuelt.

"Børn, der er vokset op med it, er flygtet fra e-mail og skaber i stedet helt nye måder at samarbejde på ved at dele videoklip og interesser på sociale netværkssider," sagde Whit Andrews.

Og det er samme metoder, som it-afdelingerne skal begynde at åbne for i virksomhederne – og ikke nødvendigvis ved at investere i eget socialt software, men i steder udnytte det, der allerede er frit tilgængeligt på nettet.

Åben op for Facebook

"Hvorfor kan virksomheder ikke bruge Facebook? Medarbejderne kan bruge det til at holde kontakt med kolleger, vurdere hvilke projekter, der er mest risikofyldte eller stemme om den bedste forretningsplan," sagde han.

Men mange steder sker det modsatte. Der blokerer virksomhederne for de sociale netværkstjenester, fordi de betragtes som spild af tid.

"Det er dumt. Hvis nogen bruger seks timer om dagen på MySpace, så er de uproduktive – men det er de også, hvis de taler i telefon eller spiller soduko. Men vi beder jo ikke folk om at aflevere deres puzzle-bøger, når de møder om morgenen," sagde Whit Andrews.

Tag flere ricisi

I det hele taget emmede Gartners symposium af en dybfølt henstilling til, at virksomhederne åbner sig og eksperimentere mere.

"It har i mange år fået opgaven at forsvare virksomheden mod it-ricisi," sagde Jay Heiser.

Desværre er resultatet typisk blevet meget konservative it-afdelinger, der hellere blokerer og burer data inde, i stedet for at blive mere åbne, mener han.

"Det er på tide, at forretningen også lærer at tage ansvar for it-ricisi, så der kommer fokus på, hvad teknologien kan skabe af nye muligheder, ikke de potentielle risici," sagde han.

Opfordringen kommer, fordi virksomhederne bør åbne for det eksisterende, men i dag meget tilknappede lager af data.

"I en butik er et varelager et aktiv – det samme er virksomhedernes data i mange sammenhænge i den nye web 2.0-verden, hvor de for eksempel kan bruges af andre i mash-ups," siger Jay Heiser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere