Aalborg Universitet, AAU, er glad for sin nye supercomputer, Fyrkat. Den hurtigste i Danmark har universitetet kaldt den.
DTU har også den hurtigste, mener universitetet i Lyngby ved København.
Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, NBI, har lige købt en ny supercomputer. Den absolut hurtigste i Danmark, lyder det derfra.
Hvem har ret?
Men sagen er, at de alle tre meget vel have ret.
”Afhængig af hvordan man ser på det, så er de nok alle sammen hurtigst. Det er meget afhængigt af, hvad man måler på,” siger Josva Kleist, ekspert i supercomputing ved Aalborg Universitet.
”De problemer, de har på DTU er meget hukommelsesintensive, så her er man gået efter at optimere båndbredden fra CPU’en til main memory. Hos os er vi gået efter at optimere vores interconnect. Altså hvordan de enkelte processorer snakker sammen,” siger Josva Kleist-
Teoretisk peakperfomance
Niels Bohr Instituttets nye supercomputer bliver den absolut største i Danmark målt på teoretisk peak performance.
15,8 teraflops, mod AAU’s 6,2 og DTU’s 12,5.
Verdens hurtigste supercomputer, der står i Californien i USA, kan teoretisk yde næsten 600 teraflops. Men det tal er ikke nødvendigvis en rimelig måde at gøre hastigheden op på.
De to primære måder man gør ydelsen på supercomputere op, er teoretisk peak performance og en forskningssimulation der hedder Linpack.
”Linpack er næsten ligeså teoretisk. Chancen for, at den kode, jeg skal køre, fungerer præcis som den kode, de andre har brugt, er meget lille,” siger Daniel Kalici fra Niels Bohr Instituttet under Københavns Universitet..
Han understreger, at det derfor er afgørende, at computeren er afpasset præcis til det den skal bruges til.
Forskellige computere til forskellige formål
De tre danske supercomputere bruges til forskellige typer forskning, og derfor mener forskerne ikke, at det giver mening at tale om, hvilken der er hurtigst.
”Der er ingen tvivl om, at til den forskning vi skal lave på den, så vil vores maskine være den hurtigste i Danmark, men det er ikke sikkert, at den vil være hurtigere end Aalborgs i en Linpack-benchmark,” siger Daniel Kalici.
Linpack-benchmarken lægger stor vægt på computerens interconnect, altså forbindelsen mellem de enkelte cpu’er.
Lynhurtig interconnect
Det er vigtigt i AAU’s forskning, og derfor er universitetets computer optimeret med Infiniband, der giver lynhurtig interconnect.
NBI’s computer skal i høj grad bruges til serielle beregninger, der ikke har nogen fordel af en hurtig interconnect, og derfor har det ikke været ligeså vigtigt i indkøbet.
”Til den slags opgaver vil den nok komme så tæt på teoretisk peak performance ,som man overhovedet kan komme,” siger Josva Kleist.
Han understreger, at Niels Bohr Instituttet helt sikkert har købt den bedste maskine, man får til pengene, til den ønskede opgave.
Det er forskningen det handler om
”Det er lidt som at sammenligne æbler og pærer, at sammenligne de computere. Vi køber jo ikke ting ind, hvis vi ikke kan udnytte det i vores forskning, bare fordi det er hurtigt,” siger Daniel Kalici.
Hos DTU, der indtil Aalborgs Fyrkat kom på banen sad med Danmarks ubestridt hurtigste supercomputer, er Ole Holm heller ikke så interesseret i, hvilken computer der er størst og hurtigst.
”Det er jo forskningen, der er interessant, og ikke om den hurtigste maskine står i Aalborg, København eller Lyngby i en given måned. Det er et lidt tomt kapløb. Det er mit indtryk, at det mest er medieskabt. Os interesserer det i hvert fald ikke,” siger Ole Holm Nielsen, der er ansvarlig for DTU’s supercomputer, Nilfheim.
Ligesom Kalici og Kleist understreger han, at den rå teoretiske ydelse ikke er særlig interessant:
”Når vi køber computer kigger vi ikke på den teoretiske ydeevne. Vi har nogle bestemte applikationer, og forsøger så at optimere systemet til at køre dem hurtigst muligt, selvom et andet system teoretisk kan være hurtigere.”
