EU's it-projekt på sporet efter flere års lammelse

Efter to års lammelse ser det ud til, at EU er tilbage på banen. Teknologi er det første område, der drager fordel af enigheden.

Artikel top billede

Computerworld News Service: I et to dage langt møde i slutningen af sidste uge blev ministre fra EU’s 27 lande enige om at redde Galileo, Europas svar på USA’s GPS.

De blev også enige om at gøre en ekstra indsats for at forbedre Europas fragmenterede og dyre patentsystemer og forpligtede sig til at bruge 70 milliarder EU-kroner på en række offentlige/private forskningsprojekter.

Alle disse initiativer er blevet forsinket de seneste år, fordi EU ikke kunne blive enige om en forfatning i 2005.

EU mistede fodfæstet det år, fordi Frankrig og Holland forkastede teksten i nationale folkeafstemninger.

Forfatningen var udformet til at sikre, at EU fortsat kunne fungere efter tilstrømningen af nye medlemslande i 2004.

Overskygget af debat

Uden forfatningen ville beslutningstagningen i det udvidede EU blive endnu mere besværlig.

Debatten om traktaten har overskygget de fleste andre sager siden 2005, særligt langsigtede emner som EU’s evne til at konkurrere globalt.

Men i sidste måned opnåede man endelig politisk enighed om en korrigeret forfatningstraktat.

Ved mødet i sidste uge – kaldet Competitiveness Council – ”kunne man virkelig fornemme, at EU gerne ville videre i teksten,” fortæller Fabian Zuleeg, senioranalytiker i tænketanken European Policy Centre.

”Forfatningsdebatten optog kostbar tid. Den gjorde også, at politikerne tøvede med at håndtere langsigtede spørgsmål, såsom hvordan man kan forbedre EU’s evne til at innovere og konkurrere globalt. Det er muligt at planlægge forud, nu hvor der ikke er et institutionel problem i vejen,” siger han.

Det mest markante gennembrud omhandlede Galileo.

Der har hængt et spørgsmålstegn over den planlagte satellit-navigationssystem i mere end et år, efter et konsortium af private virksomheder valgte at bygge og lancere de 30 satellitter, der blev trukket ud, og dermed tage deres andel på 17,9 milliarder af budgettet på 25,3 milliarder med sig.

EU-Kommissionen foreslog at gøre Galileo fuldt offentligt finansieret ligesom GPS er i USA, men som altid når der er milliarder kroner involveret, kunne medlemslandene ikke blive enige om, hvordan det skulle finansieres.

Nogle begyndte at stille spørgsmålstegn ved, om systemet overhovedet er nødvendigt.

Midler omplaceres

En 12 timer lang debat ledet af Portugal, som er formand for EU det næste halve år, blev ministrene enige om at omplacere nogle ubrugte midler i stedet for at udvide budgettet.

”Vi har en aftale. Alle pengene bliver taget fra ubrugte midler, der primært var allokeret til landbrug,” fortæller en talsmand for det portugisiske formandskab.

EU-Kommissionen forventer, at aftalen bliver endelig ved en afstemning i denne uge under et møde mellem transportministrene.

Fremskidtet med hensyn til patenter var knapt så fantastisk, men kan få større konsekvenser på længere sigt.

I et forsøg på at få et gennembrud sagde Joao Tiaga Silveira, Portugals justitsminister, at man for alvor skal begynde arbejdet med at skabe et fælles patentproces-system og et enkelt europæisk patent, der er kendt som Community Patent.

Han sagde, at det er ”optimistisk”, at disse vil føre til ”specifikke resultater” ved slutningen af det franske EU-formandskab i anden halvdel af næste år.

Endelig gennemtrumfede Portugal også en godkendelse af en ny type offentligt/privat forskningssamarbejde, hvor næsten 70 milliarder vil blive sat til side til fælles tiltag på teknologiområdet.

Oversat af Mille Bindslev

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Timengo DPG

    Senior Teknisk Onboarding Konsulent

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operationscenter i Cyberdivisionen Hvidovre

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Configuration Manager til PET's IT-afdeling

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S