Jyske Bank skal effektiviseres

For Jyske Banks it-direktør, Klaus O. Skjødt, kommer 2008 kommer til at stå i effektiviseringens tegn i Jyske Bank.

Artikel top billede

"Selv om vi var så heldige, at blive kåret som Danmarks bedste netbank, kan vi ikke hvile på laurbærrene," siger Klaus O. Skjødt, it-direktør i Jyske Bank. (Foto: Torben Klint) (Foto: Torben Klint)

Tilbage til: Fem danske it-topchefer sætter ord på 2008.

Jyske Bank er ikke som de andre banker.

Efterhånden er budskabet slået fast til ukendelighed af den Silkeborg-baserede bank, især efter introduktionen af konceptet 'Jyske Forskelle Anden Generation', hvor bankens ydre fik en overhaling, og hvor der blev gjort meget ud af den behagelige bankoplevelse, der blev hjulpet godt på vej af helt nyt multimedieudstyr.

Men en del af forskellene har bankens kunder endnu til gode – og måske opdager de dem aldrig sådan rigtigt. Den handler om at give den enkelte bankansatte endnu mere tid til den personlige betjening.

Stort SOA-projekt

Og hvordan gør man så det? Jo, hos Jyske Bank er en del af det en større strategi, der handler om omlægning til en serviceorienteret arkitektur (SOA).

"Vores altoverskyggende fokusområde frem til 2010 bliver effektivisering af alle processer i banken," siger Klaus O. Skjødt, der nævner metoder som renovering af den it-mæssige kerneplatform og udstykning af it-systemet i et passende antal services.

Men ud over effektiviseringen, kommer der også andre og ikke uvæsentlige punkter på dagsordenen for en af landets største it-afdelinger.

Fremtidens elektroniske web 2.0-bank

En af dem er fremtidens elektroniske bank.

"Selv om vi var så heldige, at blive kåret som Danmarks bedste netbank, kan vi ikke hvile på laurbærrene," siger Klaus O. Skjødt.

Til gengæld bliver han en smule kryptisk, når det handler om, hvordan han så vil rejse sig fra laurbær-fundamentet.

"Det er klart, vi skeler til web 2.0, hvor vi både ser på nogle adfærdsmæssige ting og teknologierne omkring det sociale net," siger han, og vil herefter ikke røbe mere, da der er naturligvis på dette punkt er visse konkurrencemæssige hensyn at tage.

Udvikling i Indien

Ud over det meget udadrettede ting, sker der også mere indadrettede ting hos it-afdelingen i 2008. For eksempel en øget brug af offshoring-udvikling.

"Jeg tror, at Indien er det rigtige sted. Det virker modent, det er min opfattelse, at udviklerne kan håndtere opgaven," siger Klaus O. Skjødt, der tilføjer, at organisationen er klar.

Formålet med øget brug af indisk arbejdskraft er at sikre os imod en senere mangel på it-udviklere, sikre en bedre skalérbarhed og adgang til højt kvalificeret arbejdskraft til en fornuftig pris.

It-afdeling: 385 ansatte
Jyske Bank: 4.200 ansatte

Tilbage til: Fem danske it-topchefer sætter ord på 2008.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network