Nokia afviser dansk pirat-anklage på community

Finske Nokia affejer danske beskyldninger om at skulle være vært for et pirat-site. Vi har den bedste praksis for brugergenereret indhold, lyder det fra Nokia.

Artikel top billede

Nokia mener ikke, at selskabets Mosh-community er et pirat-forum.

Verdens største mobilfabrikant, finske Nokia, afviser, at selskabet holder åbent hus for pirater på sit brugergenerede community Mosh.

Selskabet er ellers anklaget af den lille danske mobilspils-producent Novasa for at holde et helt piratskib flydende, efter at den administrerende direktør fra Novasa har fundet flere piratkopierede spil fra både små og store firmaer på Nokia-sitet Mosh.

Kommunikationschef hos Mosh, James Waterworth, forklarer, at ifølge både amerikansk og EU lovgivning er internetudbydere ikke ansvarlige for det indhold, der bliver vist på nettet.

Det betyder for brugergenererede hjemmesider som YouTube og Mosh, at de ikke kan drages til ansvar for indholdet, med mindre det er uanstændigt indhold eller indhold beskyttet af ophavsretten.

"Og vi kan kun drages til ansvar, hvis ejeren til det kopierede indhold oplyser os om, at der er foregået en ulovlig handling. Så er vi nemlig forpligtet til at fjerne indholdet med det samme," siger han.

Samtidigt understreger han, at Nokia i lighed med YouTube automatisk får testet det brugergenererede indhold hos selskabet Audible Magic, som har en database af millionvis lyd- og videofiler med beskyttet materiale.

Derudover har Nokia selv oprettet en database med mobil-indhold, som alt nyt materiale bliver sammenlignet med for at undgå piratkopier. Alle anmeldte kopier bliver løbende tilføjet den database.

Nokia tillader én ulovlighed

YouTube har flere erstatningskrav i milliard-klassen på grund af brud på ophavsretten. Blandt andre den amerikanske underholdningskoncern Viacom har forlangt en erstatning på seks milliarder kroner.

Men Nokia er ikke umiddelbart urolig for at få den slags sager på halsen.

"Vi holder naturligvis mere end et øje på den udvikling, der sker med brugergenererede communities. Det gør vi for at kunne udføre den bedste praksis, der findes på brugergenererede sites," siger James Waterworth fra Nokia.

Hos Mosh bliver brugerne dog ikke slettet med det samme, hvis de uploader ulovligt indhold til sitet. Hammeren falder først anden gang, det sker.

"Man kan ved et uheld komme til at uploade ulovligt indhold. Vi fortæller dog brugeren, at vedkommende har uploadet ulovligt indhold, og vil blive udelukket fra Mosh næste gang, det sker. Alle kan jo komme til at lave en fejl, men fejl nummer to koster medlemskabet," siger James Waterworth.

Læses lige nu

    Annonce

    PensionDanmark

    Digital Risk Manager til PensionDanmark

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Junior Projektkonsulent til program Digital og Operativ Transformation

    Københavnsområdet

    Jyske Bank

    IT Category Manager

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S