Åbne standarder understøtter ikke tilgængelighed

De to dokumentformater i det offentliges åbne standarder understøtter ikke fuld handicap-tilgængelighed. Det bør de gøre i løbet af seks måneder, raser invalideorganisation.

Artikel top billede

Formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad, forstår ikke, at IT- og Telestyrelsen har valgt et gammelt ODF-format, der ikke understøtter tilgængelighed.

Når det offentlige Danmark om seks dage tager hul på åbne standarder, vil de to dokumentstandarder ODF og OOXML ikke understøtte tilgængelighed for blinde og svagtseende.

Microsoft fikser problemet i OOXML med et plugin til DAISY-formatet (Digital Accessible Information System), der er udviklet for at tilgodese handicappede læseres særlige behov for at få læst hele eller dele af teksten op.

Derimod understøtter det valgte OASIS ODF 1.0-format ikke tilgængelighed for de 12.000 danske blinde eller svagtseende.

"Det er meget bekymrende, at ODF ikke understøtter tilgængelighed, når kommunikationen mellem det offentlige og borgerne i stigende grad bliver elektronisk," fnyser formand for De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Stig Langvad.

Han påpeger, at der vil være problemer, hvis eksempelvis en kommune eller en statslig organisation uploader dokumenter ud i ODF-formattet.

ODF 1.0 understøtter ikke flere standard-tilgængelighedskrav som blandt andet alternativ tekst for billeder, objekter og hyperlinks, understøttelse af semantisk struktur ved import af andre fil-formater og korrekt kode ved tabel-overskrifter.

Disse mangler gør, at blinde og svagtseende ikke kan få læst teksterne ordentligt op via en syntetisk computerstemme.

Nyeste format understøtter tilgængelighed

Selvom ODF 1.0 ikke understøtter tilgængelighed er der håb for de handicappede. Den er nemlig rådet bod på manglerne i den et år gamle version, ODF 1.1, og formatet understøtter handicap-tilgængelighed.

Men det format er bevidst fravalgt af IT- og Telestyrelsen i anbefalingerne om, hvilke åbne standarder som bør blive benyttet i Danmark fra 1. januar 2008.

"Der er ikke en stor markedsmæssig udbredelse af ODF 1.1. endnu, og derfor har vi valgt 1.0-versionen. Det er jo ret afgørende, at de offentlige myndigheder kan købe eller downloade programmer, der rent faktisk kan læse de valgte versioner," siger kontorchef Michael Busk-Jepsen fra IT- og Telestyrelsens it-arkitekturkontor, der er ansvarlig for vejledning om implementering af dokumentformaterne i det offentlige.

Han påpeger dog samtidigt, at når ODF 1.1 opnår en tilpas stor markedsandel, så vil IT- og Telestyrelsen anbefale det handicapvenlige ODF-format.

Tvungen markedsudbredelse

Det argument har Stig Langvad fra DSI ikke meget til overs for, når en styrelse, der går meget i tilgængelighed på offentlige hjemmeside, ikke vælger et format, som understøtter alle danskere.

"Markedsudbredelsen kommer jo først, når man bliver tvunget til at bruge et specifikt format," siger han.

Stig Langvad mener derfor, at IT- og Telestyrelsen burde tænke sig grundigt om og indføre ODF 1.1 i de offentlige forvaltninger inden for seks måneder.

I Norge har den norske it-minister Heidi Grande Røys stillet forslag om at indføre åbne dokumentformater i statslige virksomheder. Og her er det også blandt andet også ODF 1.0, som der er anbefalet.

Microsofts DAISY-plugin til OOXML vil være klar "tidligt i 2008" ifølge selskabets danske tekniske chef, Jasper Hedegaard Bojesen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra IBM

    Digital suverænitet: De her spørgsmål skal du stille

    Sådan sikrer din virksomhed kontrollen over data, arkitektur, processer og AI i en stadig mere omskiftelig verden.

    Navnenyt fra it-Danmark

    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job