Danskerne har god grund til at kigge sig nervøst over både den rigtige og den virtuelle skulder, når de bevæger sig i den virkelige og i den virtuelle verden.
Danmark er nemlig et af de værste lande i EU til at tage hensyn til privatlivets fred.
Det vurderer den internationale organisation Privacy International, der for 17. gang har udgivet sin årlige rangliste over de nationer, der i størst omfang registrere og overvåger sine borgere.
I rapporten får Danmark mærkatet 'omfattende overvågningssamfund'. Kritikken fra Privacy International giver genlyd i danske organisationer.
"Man skal ikke bare købe rapportens resultater ukritisk, men når det er sagt, så er Privacy International den organisation i Europa, der arbejder mest seriøst med problemstillingen, og flere af deres folk er tilknyttet London School of Economics," siger Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder, der bakker op om Privacy Internationals konklusioner.
Også Dansk Industri støtter kritikken.
"Vurderingen af Danmark er en naturlig konsekvens af de politiske tiltag, der er sket gennem de senere år, hvor særligt logningsbekendtgørelsen trækker væsentligt ned," mener Henning Mortensen, konsulent i Dansk Industri og bagmand til DI's rapport Privatlivets fred: Ikke i Danmark?, der i januar 2007 redegjorde for 50 konkrete tilfælde med lemfældig omgang med danskernes private oplysninger.
Terrorlov trækker ned
Privacy Internationals kritik af blandt andet den danske overvågning og udveksling af personfølsom data mellem offentlige institutioner betyder, at Danmark kun klarer sig marginalt bedre end lande som Indien og Filippinerne, når det kommer til beskyttelse af privatlivets fred.
Inden for EU's grænser deler Danmark titlen som EU's 3. værste overvågningssamfund med Litauen og Bulgarien.
Kun Frankrig og Storbritannien klarer sig dårligere end Danmark.
Især er det antiterror-lovgivningen, herunder den omstridte logningsbekendtgørelse, der har medvirket til at Danmark er rykket i nedad på Privacy Internationals liste.
Logningsbekendtgørelsen pålægger teleselskaberne at registrere og opbevare oplysninger om danskernes færden på internettet og hvem, de snakker i telefon med i 12 måneder.
"Hver gang terrorkortet bliver spillet, kommer der en lovændring og det er ofte ikke særlig begrundet, hvorfor det her yderligere tiltag forventes at have en effekt," siger Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder.
Pres på regeringens privacy-hensyn
Institutet for Menneskerettigheder har tidligere forsøgt at skabe debat om problematikken, dog uden den store gennemslagskraft.
"Danskerne er utrolig trygge ved staten. Vi har flere gange prøvet at rejse den principielle debat, men det viser sig gang på gang, at det er svært at få danskerne op i omdrejninger på det her spørgsmål," siger Rikke Frank Jørgensen.
Det er dog ikke kun befolkningen, der glemmer at tage højde for problemstillingen.
Da regeringen i sommeren 2007 sendte sin plan for digitalisering af den offentlig sektor til høring påpegede flere organisationer, at det første udkast ikke tog højde for den offentlige sektors beskyttelse af borgernes personfølsomme data.
Det store pres fra blandt andet Dansk Industri resulterede i, at der blev nedsat et udvalg, med 'henblik på fortsat
at fremme privacy-hensyn i udviklingen af den offentlige forvaltning'.
Netop politikerne bør sætte sig ned og studere rapporten fra Privacy International, lyder det fra Dansk Industri:
"Jeg synes, det er en god anledning til, at man fra politisk side laver lidt selvransagelse og tænker sig om, når man laver fremtidig lovgivning, sådan et situationen i det mindste ikke forværres yderligere. Men at man netop får lavet nogle planer herhjemme, hvor man tager hensyn til de gode, sunde principper for privacy," siger Henning Mortensen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K) til denne artikel.
