Arbejdsstation til Opteron

Asus har lanceret en arbejdsstation med en AMD Opteron processor på et bundkort med Nvidia nForce3 chipsæt.

Nyhed

Taiwanske Asus, der er bedst kendt som verdens største bundkort-producent, har lanceret en arbejdsstation med AMD's 64-bit Opteron processor. Arbejdsstationen hedder AW171, og den kan også fungere som server.

Arbejdsstationen er bygget op omkring et Asus SK8N bundkort med Nvidia nForce3 Pro chipsæt. Bundkortet skal udstyres med en AMD Opteron fra 100- eller 200-serien.

Der er plads til fire DDR333 EEC RAM-moduler, et AGP 8x grafikkort og fem PCI-kort. Understøttelse af seks USB 2.0-porte, to FireWire-porte og gigabit Ethernet er også indbygget.

På bundkortet finder man endvidere en Promise RAID-controller, der kan klare to almindelige parallel ATA-harddiske og to Serial ATA-harddiske i RAID 0, 1 eller 0+1.

Serveren skulle være på det europæiske marked meget snart, men prisen kendes endnu ikke.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Jul Jakobsen

Region Nordjylland