Voldsom blæst om omstridt lov mod jobkarteller

Fagforeninger og oppostion kritiserer et lovforslag om hemmelige jobkarteller. Dansk Folkeparti er åben over for kritikken. Arbejdsgiverne afviser den blankt.

Artikel top billede

I dag behandler Folketinget den lov beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremsætter om at forbyde de hemmelig jobkarteller.

Men selv om ministeren og Dansk Folkeparti, der støtter forslaget tidligere har trukket et forslag tilbage, og altså fremsat et angiveligt bedre forslag, er der fortsat stor blæst om forslaget.

Fagforeninger frygter et boom i jobkarteller, fordi loven tillader firmaer at indgå aftalerne kvit og frit hele foråret, mens Dansk Arbejdsgiverforening kalder forslaget overflødigt.

HK frygter boom

Hos HK lyder det, at loven vil være en direkte opfordring til at etablere jobklausuler og "en gratis omgang til arbejdsgiverne".

"De nye regler vil legalisere klausuler indgået inden 1. juli og lovteksten giver virksomhederne frit slag til at komme i gang. Vi forudser at det vil få arbejdsgiverne til ”at hamstre” jobklausuler," siger formand Karin Retvig fra HK/Privat.

HK havde helst set et forbud mod de omstridte aftaler, fordi de stavnsbinder den enkelte medarbejder og begrænser folks mulighed for at skifte job.

Men Claus Hjort Frederiksen fremsætter et forslag, hvor klausulerne stadig er tilladt, hvis virksomheden oplyser om dem og betaler de berørte medarbejdere en kompensation.

"Det er dobbeltmoralsk på den ene side at acceptere, at virksomheder må begrænse medarbejderne - og på den anden side tale varmt for arbejdskraftens frie bevægelighed. Derfor burde man bare gøre det ulovligt for virksomheder at aftale med hinanden, hvem man må ansætte," siger Karin Retvig.

Desuden indeholder lovforslaget en regel der siger, at vikarbureauer, der indgår en jobklausul med et andet vikarbureau, ikke skal give den ansatte kompensation.

Det finder HK også urimeligt.

FORTSÆTTES

Værre end ingenting

Hos Prosa skruer man en tand op for kritikken.

Her mener, at Claus Hjort Frederiksens lovforslag ikke hjælper lønmodtagerne, hvis der ikke laves væsentlige ændringer.

"Lad mig begynde med at understrege, at Prosa på ny må sige højt, klart og tydeligt, at det er værre end ingenting, hvis der ikke kommer afgørende ændringer," siger næstformand Erik Swiatek fra Prosa.

"Det vil i praksis ikke forbedre lønmodtagerens situation," siger han.

DA: Ingen hamstrer
Hos Dansk Arbejdsgiverforening afviser ansættelsesretschef Flemming Dreesen, at nogle arbejdsgivere vil indgå en masse aftaler lige op til, at aftalerne bliver ulovlige.

"Det er slet ikke en begrebsverden, der findes ude blandt arbejdsgiverne. Jeg tror ikke, at arbejdsmarkedet fungerer på den måde. Det kan jeg slet ikke genkende som et instrument, som arbejdsgiverne bruger," siger han.

Heller ikke fagforeningens kritik af, at virkarbureauer er undtaget loven, holder vand, mener Flemming Dreesen.

"Vikarbranchen har slet ikke været inde i den politiske virak. Vikarerne ved, at der findes nogle klausuler, som gør, at virkarbureaet får en rimgelig kompensation," siger han.

Han forklarer, at man ikke er tilfreds med lovforslaget, men omvendt har været opmærksom på det pres, der har været og de politiske udmeldninger.

"Det vil genere nogle arbejdsgivere, men deler sol og vind lige. Vi er ikke glade, men vi græder heller ikke," siger han.

Byge af spørgsmål

Også i Folketingssalen var der heftig debat om lovforslaget.

Her var især regeringens støtteparti trængt i forsvarspositionen af oppositionen.

Fra Enhedslisten blev arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti udspurgt om, hvorfor virksomheder der laver de forbudte aftaler, ikke skal have en bøde eller straffes på anden vis.

De Radikales næstformand Morten Østergaard spurgte, hvorfor arbejdsgiverne skal have lov at lave hemmelige aftaler hele foråret, indtil loven træder i kraft.

Og Socialdemokraterne ville vide, hvorfor vikarbureuer fortsat må lave hemmelige aftaler og altså er undtaget fra loven.

Bent Bøgsted forklarede, at alle punkterne vil blive drøftet i det kommende udvalgsarbejde.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S