Du kan trygt tale i mobiltelefon uden risiko for at få kræft, hvis du er et voksent menneske.
Det slår forskningschef og læge hos Kræftens Bekæmpelse Jørgen H. Olsen nu fast, efter at Computerworld for et par måneder siden i en række artikler satte fokus på frygten for stråling fra trådløse netværk og mobiltelefoni.
"Når det gælder voksne, færdigudviklede mennesker, er vores holdning, at vi ikke mener, der i litteraturen er dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem kræft af forskellig art og brug af mobiltelefon," siger Jørgen H. Olsen.
Computerworld fortalte i december, hvordan den danske organisation Vore Børns Fremtid kæmper mod de trådløse teknologier, fordi foreningen mener, at elektromagnetisk stråling er skadeligt for mennesker.
Samtidig stoler foreningen ikke på danske myndigheders historie om, at trådløse netværk er ufarlige.
Men med hensyn til kræft er der ingen fare ved at bruge mobiltelefonen, når man er voksen, forsikrer forskningschefen.
"Jeg taler i en lige nu. Jeg er ikke bekymret. Til børnene har jeg sagt, at de skal prøve at begrænse sig eller også bruge sms, men som voksen er jeg i og for sig ikke bekymret," siger Jørgen H. Olsen.
Når det gælder børn og unges brug af mobiltelefonen, er organisationen lidt mere tøvende, forklarer han.
"Der vil vi gerne se lidt flere undersøgelser på feltet og noget mere dokumentation, før vi siger enten det ene eller det andet," siger Jørgen H. Olsen.
Flertydigt signal er nødvendigt
Forskningschefen forstår godt, at befolkningen kan blive forvirret, når Kræftens Bekæmpelse på den ene side siger, at det ikke er farligt at tale i mobiltelefon, mens det på den anden side er meget godt, hvis børnene bruger et headset.
Men forskellen i rådene til voksne og børn skyldes, at hjernen ikke er fuldt udviklet før 13-14 års alderen, og at hjerneskallen er tykkere hos voksne, forklarer forskningschefen.
"Børnene er biologisk anderledes. Så der vil man anbefale en vis forsigtighed," siger Jørgen H. Olsen.
Når det gælder andre gener end kræft, er Kræftens Bekæmpelse på basis af hospitalsindlæggelser og oplysninger i Landspatientregisteret i gang med at se på sammenhængen mellem mobiltelefoni andre kroniske hjernesygdomme som eksempelvis Parkinson og Alzheimers sygdom.
Desuden skal den såkaldte Cosmos-undersøgelse hjælpe med at give svar på nogle af de mere akutte gener, som eksempelvis koncentrationsbesvær, hovedpine og epilepsi, der er sat i forbindelse med brugen af mobiltelefoni.
"Vi kan bestemt ikke afvise, at der ved et stort forbrug af mobiltelefoni kan dukke akutte gener op som koncentrationsbesvær, unaturlig træthed, hukommelsesbesvær og hovedpine, siger Jørgen H. Olsen.
Mange er storforbrugere
Ifølge Jørgen H. Olsen vil mange danskere være at betragte som storforbrugere af mobiltelefoni. Han vurderer, at en god portion af Computerworlds læsere vil være i gruppen af storforbrugere, der er kendetegnet ved en stor mødeaktivitet og mobilitet.
"De farer rundt til møder, kunder og hvad det nu ellers kan være, og skal være i kontakt med en masse mennesker og ikke mindst virksomheden relativt konstant," siger Jørgen H. Olsen.
Og hvad er et stort forbrug?
"Ja, kommer du op og snakker i mobiltelefon mere end en time samlet om dagen, så begynder det at blive et pænt dagligt forbrug. Det er der formentlig mange danskere, der gør. Men om det betyder noget, det er så det vi skal se på."
Og det er netop denne usikkerhed, der er problemet. For mens der altså ifølge forskningschefen ikke er risiko for at få kræft, selvom man som voksen snakker lystigt, så ved forskerne simpelthen endnu ikke, om eventuelle andre gener kan skyldes at patienten har talt i mobiltelefon.
Det kan nemlig være meget svært at afgøre, om eventuelle gener som eksempelvis hovedpine direkte skyldes såkaldte radiofelter, eller om hovedpinen skyldes den stress, som den megen mobilsnak kan være symptom på.
Fortsættes...
Afviser svindel
Organisationer, som er bekymrede for mobilmaster, mobiltelefoner og trådløst internet, mener jo at branchen dækker over et eller andet. Hvad mener du om de beskyldninger?
"Altså, det er eksempelvis blevet sagt, at mobilindustrien er med til at forhindre Sundhedsstyrelsen i at lave deres arbejde. Og det er helt ude i skoven. Det er der ingen danske myndigheder der kan gøre eller slippe af sted med.
Lige omkring cancerregisteret er der nogle sørgelige, men helt realistiske baggrunde for, hvorfor de ikke har fået det til at fungere. Det kender vi jo med mange af de nye computersystemer, som indføres. Det tager ti år længere end planlagt."
Har brancherne indenfor tele-og trådløst internet for dig at se gjort alt, hvad de kunne for at få apparaterne til at udlede så lidt stråling som muligt?
"Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg det ikke. Der er selvfølgelig en interesse i, ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt at kunne tilbyde kunderne et så godt og sikkert produkt som muligt. Men der skal jo også tjenes penge. Jeg er ikke teknikker, men jeg kunne da forestille mig, man kunne gøre mere."
Langt større farer end radiobølger
Overordnet ser Jørgen H. Olsen ikke udbredelsen af trådløst internet og mobiltelfoner som en faretruende trussel mod danskernes helbred. Han tror ikke, at det er et område, hvor vi vil opleve problemer af betydning.
"Men det kan ikke afvise, at der kan være gener af akut art, som man så kan diskutere, om skyldes stress eller stråling."
I stedet ser forskningschefen partikelforurening fra kraftværker, biler og brændeovne som en langt større årsag til sundhedsproblemer for danskerne.
"Det skal man være langt, langt mere bekymret for i forhold til sygdom, men formentlig også i forhold til kræft," siger Jørgen H. Olsen.
Ingen penge under bordet
Hvad vil du sige til dem der mener, at du bare er blevet betalt for at mene det her?
"Jamen, der vil altid være nogen, der siger, at man er blevet betalt, tvunget eller lokket til at siger det man gør. Det kan vi desværre ikke komme ud over. Vi kan bare sige, at det er vi ikke, og at der ikke er nogen økonomiske midler fra industrien involveret i vores projekter. Det er fuldt finansieret af forskningsrådet. "
Forskningschefen fortæller, at der i organisationen har været stor forsigtighed med at tage en endelig beslutning i forhold til mobiltelefoner og kræftrisici.
"Men vi føler altså nu, at når det gælder voksne mennesker, så er der altså ikke mere at komme efter. Vi vil fortsætte med at følge op cancermæssigt, men det er andre sygdomme vi skal fokusere på," siger Jørgen H. Olsen.
