Tirsdagens aviser om it

It-hurtigløber satser stort på udlandet. Kaos i software-licenser koster arkitekter dyrt. John Trolle i krydsforhør om forsvundne millioner.

It-hurtigløber satser stort på udlandet

SAP-partneren 2C Change ved Horsens har på blot fem år vokset sig til en omsætning på 100 millioner kroner og 100 ansatte. Den succes skal nu videreudvikles, og administrerende direktør Jeppe Harrit forventer, at 2C Change i løbet af en årrække vil operere i op til fem lande uden for Danmark som totalleverandør af SAP-løsninger. Både USA og Asien er sandsynligvis de første steder, hvor selskabet skal markere sig. (Børsen)

Kaos i software-licenser koster arkitekter dyrt

Arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group har haft så lidt styr på sine software-licenser, at firmaets forlig på 1,2 millioner kroner til softwareleverandører samt omkostninger til Business Software Alliance (BSA) betegnes som billigt sluppet. Flere ulovligt installerede programmer – herunder en bred vifte af Adobe- og Microsoft-programmer – er blevet brugt igennem flere år i det ellers velrenommerede arkitektfirma med 90 ansatte. Firmaet har simpelthen ikke haft styr på, hvem der har installeret hvilke programmer. "Det er brandærgeligt at skulle bruge så mange på det her, da vi i forvejen har brugt masser af penge på licenser," siger Bjarke Ingels. (Børsen)

John Trolle i krydsforhør om forsvundne millioner

Bagmandspolitiet indleder afhøring af John Trolle Rasmussen om forsvundne millioner fra tiden i Memory Card Technology. Selskabets opløsning udløste i 2001 Danmarkshistoriens største it-krak med en gæld på 600 millioner kroner, og politiet er nu begyndt at interessere sig for, om John Trolle har gemt store værdier, da han selv blev trukket med ned i Memory Card Technology's fald. (Jyllands-Posten)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S