Computerworld News Service: Det forgangne år var en hård nød at knække for mange amerikanske virksomheder og deres topchefer.
Bestemte brancher – særligt den finansielle sektor, ejendomssektoren og detailhandlen – blev hårdt ramt økonomisk: Nogle selvforskyldt, andre som resultat af svækkende makroøkonomiske udviklinger.
Men teknologivirksomhederne havde ikke så skidt et år.
Til at starte med viser resultaterne fra American Electronics Associations rapport om teknologibranchen, at den tilføjede næsten 100.000 job i 2007, arbejdsløsheden for mange it-job var under to procent sidste år, og den gennemsnitlige løn i teknologibranchen lå 87 procent højere end den gennemsnitlige løn i den private sektor.
Indtjening uden betydning
Nylige finansielle data fra offentligt handlede teknologivirksomheder afslører, at hjørnekontorerne i nogle af de ledende it-virksomheder også har haft et rigtigt godt år.
I toppen af listen finder man Oracles modige og bramfri leder, Larry Ellison. Han hev totalt set en løn på næsten 289 millioner kroner hjem i 2007, hvilket er en 100 procents forøgelse i forhold til hans løn i 2006.
Disse løndata kommer fra en artikel, der for nylig blev offentliggjort i The New York Times. Den gav en udspecificering af regnskaber og sammenlignende analyser af toplederes løn hos 200 virksomheder med omsætninger på over 30 milliarder kroner. Dataene blev indsamlet af analysebureauet Equilar.
Temaet i artiklen fra The New York Times var, at i dette rå økonomiske klima og den ny æra af større ansvarlighed og bedre gennemsigtighed i toplederes lønforhold, betaler virksomheder alligevel deres topledere stadigt mere ved brug af 'ikke-forudbestemte' (discretionary) bonusser - selv hvis topledernes virksomheder oplever en pludselig nedgang.
Sagt med andre ord, som opsummeret i New York Times-rapporten: 'ægte forbindelser mellem løn og fortjeneste forbliver sjældne'.
Fortsættes ...
High-tech'ens højdeflyvere
Generelt set var det dog ikke sådan med alle de teknologivirksomheder, som artiklen trak frem.
Mens Ellisons løn steg med 100 procent i forhold til det foregående år, steg værdien af Oracles aktier med 36 procent og virksomhedens nettoindtægt steg 26 procent med en omsætning på næsten 85 milliarder kroner. Ellisons samlede aktier i Oracle er nu overvældende 114 milliarder kroner værd.
Det gik også andre teknologiske topledere godt, sammen med deres virksomheders fremgang. IBM-leder Samuel Palmisano tjente næsten 100 millioner kroner sidste år, hvilket er en forøgelse på 11 procent i forhold til året før, mens IBM's aktie steg med 13 procent i værdi, og Big Blues nettoindtægt steg 11 procent med en omsætning på 469 milliarder kroner Pamisanos samlede aktier i IBM er nu 350 millioner kroner værd.
Aktierne stiger og stiger
Bestyrelsesformand og administrerende direktør for Cisco, John Chambers samlede løn for 2007 steg med 29 procent til 62 millioner kroner, idet Ciscos nettoindtægt steg med 31 procent i forhold til året før.
Det gik også godt for Ciscos aktionærer: Aktiens værdi steg med 62 procent, hvilket også fik værdien af Chambers samlede aktier i Cisco til at stige til 1,3 milliarder kroner.
EMC's Joseph Tucci oplevede en lignende succes: Hans samlede løn steg 87 procent til 22,2 millioner kroner idet EMC's nettotindtægt steg 36 procent. EMC's aktionærer oplevede en stigning på 40 procent i aktiens værdi. Tuccis ejer nu samlet aktier i EMC for næsten 379 millioner kroner.
Fortsættes ...
Uanstændigt rige
Andre teknologivirksomheders CEO'er oplevede dog en nedgang i deres samlede løn, selv om det gik godt for deres virksomheder og aktier i 2007.
For eksempel faldt den samlede løn for HP's administrerende direktør, Mark Hurd, med otte procent til 123 millioner kroner, mens HP's nettoindtægt steg med 17 procent i forhold til 2006 med en omsætning på 492 millioner kroner.
Derudover steg HP's aktier med 34 procent.
Topledere, der oplevede en lignende lønnedgang i forhold til året før på trods af deres virksomheders øgede aktieværdi, er herudover Texas Instruments Richard Templeton med en lønnedgang på 17 procent og Sun Microsystems Jonathan Schwartz med en lønnedgang på 64 procent.
Nær bunden af listen stod navnene på tre af branchens giganter og deres 'magre' årsløn i 2007.
Microsofts administrerende direktør, Steve Ballmer, stod som nummer 194 på listen med en årsløn på sølle 6,2 millioner kroner, hvilket rent faktisk var en stigning på 31 procent fra året før.
Microsofts nettoindtægt steg 12 procent med en omsætning på 242 milliarder kroner, og virksomhedens aktionærer oplevede en stigning på 28 procent i deres aktiers værdi.
En flad femmer
Som nummer 197 stod Googles bestyrelsesformand og administrerende direktør, Eric Schmidt, som kun tjente 2.274.834 kroner sidste år.
Søgegigantens nettoindtægt steg 37 procent med en omsætning på 76 milliarder kroner og dens aktiers værdi steg med 50 procent.
Sidst (men bestemt ikke mindst) på listen stod Apples administrerende direktør, Steve Jobs, som hev den nette sum af en flad femmer (eller en dollar) hjem sidste år.
Apple havde selvfølgelig et godt år: En nettoindtægt, der steg med 76 procent, en omsætning på 114 milliarder kroner og en aktie der steg i værdi med 99 procent.
Men lad nu være at bekymre jer om de tre stakkels direktører.
Bare fordi de ikke hev det store hjem sidste år, betyder det ikke, at de ikke er uanstændigt rige: Ballmers samlede aktier i Microsoft er 57 milliarder kroner værd, Schmidts aktier i Google er 31,2 milliarder kroner værd, og Jobs' aktier i Apple er mere end fire milliarder kroner værd.
Oversat af Thomas Bøndergaard.
