I den nyeste rapport fra Project for Exellence in Journalism (PEJ) fra sidste uge var hovedkonklusionen, at de traditionelle nyhedsmedier er stadig mere trængte af nye medier og at journalistikken, eller rettere kvalitetsjournalistikken, er ved at være en mangelvare i nutidens mediebillede.
PEJ står bag den nu femte måling af sundhedstilstanden i den amerikanske medieverden, som har gennemgået 70.000 nyhedshistorier, interviewet over 500 journalister og medieledere, undersøgt otte forskellige mediesektorer samt analyseret 64 brugerdrevne websites og 25 sociale communities.
Dertil kommer en gennemgang af ejerforhold og medieforandringer generelt.
Rapporten konkluderer følgende:
Nyhederne dækker meget mere snævert end før og begrænser deres dækning til de allermest aktuelle temaer. Dette skal ses i relation til, at nyheder samtidig bliver betragtet som en service.
[b]Større fødekæde[(b]
For ikke at blive for fragmenteret skal nyhedsmedier ikke lukke sig om sig selv, men skal i fremtiden opfatte sig som led i en større fødekæde.
Brugerne selv er ikke troværdige journalister, og nyheder produceret af brugerne har vist sig at være af mindre betydning og ikke altid rigtige.
Til gengæld er dialogen med brugeren om artikler og historier med til at skabe en...fortsættes
... større grad af innovation og udvikling på selve redaktionen.
Den store synder i dette er naturligvis nedskæringer og besparelser i mediehusene der betyder, at der er færre journalister og dermed mindre tid til at overvåge, videreformidle og analysere komplekse forhold og begivenheder.
Produktudvikling
For omkring 35 år siden var der en tilsvarende debat om dagspressens fremtid.
Den tog blandt andet sit udspring i en række sammenlignende analyser af dagbladenes økonomi, der viste en katastrofal dårlig indtjening.
Kritikpunkterne i den debat koncentrerede sig om følgende forhold:
Svag redaktionel produktudvikling.
For sen omstilling til fremtidens medielandskab, først og fremmest tv-mediet.
For lidt styr på omkostningerne.
Manglende kendskab til læsernes behov.
For lidt fokus på fremtidens avislæsere, dvs. de unge.
Dårligt lederskab.
En branche i problemer
Det tegnede billedet af en branche i store problemer med et akut behov for at nytænke sin rolle.
Omverdenen og ikke mindst mediebilledet har ændret sig meget i de 35 år, og alligevel er nogle af udfordringerne de samme – eller i hvert fald diagnosen.
Det er jo altid nemt at skyde på økonomien og ledelsen men der er måske også behov for at gribe i egen barm.
For journalisterne bærer også selv en del af ansvaret for denne udvikling.
Ved at blande roller og den ene dag fungere som politisk kommentator og den næste som spindoktor på Christiansborg.
Ved at arbejde mere med egen stjernestatus end med kritisk journalistik. Ved selv at modarbejde udvikling frem for at omfavne den og være med til at præge den.
Det sidste gælder også for ledelsen på medierne.
Der mangler generelt en diskussion i offentligheden af journalistens rolle i medieudviklingen og dermed i demokratiet.
Ligeledes mangler der en egen selvkritik stillingtagen til, hvad den nye rolle som journalist skal være i dette meget fragmenterede mediebillede.
Hvor er journalisterne selv henne i formuleringen af, hvilken betydning denne udvikling har for demokratiet?
Kom ind i kampen venner frem for at stå på sidelinjen og dokumentere den.
Trine Nielsen er markedsdirektør i Koda.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
