Telia lun på mini-mobilmaster til danskernes hjem

Telia i Danmark tester mini-mobilmaster til hjemmebrug - også kaldet femtoceller. Teknologien følges også nøje af Telias 3G-konkurrenter.

Artikel top billede

Mini-basestationerne bliver også kaldt femtoceller, og er målrettet private kunder og mindre virksomheder.

Telia tester et nyt våben, der der skal give det svenske teleselskab større gennemslagskraft på det danske mobil- og bredbåndsmarked.

Den nye satsning er mini-basestationer, der groft sagt fungerer som de 3G-master, der fylder godt op i det danske landskab.

Telias testmodeller har dog en meget lavere sendestyrke og er mindre iøjnefaldende, da mini-mobilmasterne kun er designet til at dække en lejlighed eller et hus.

Testmodellerne er leveret af teleudstyrsleverandøren Alcatel-Lucent, og de er på størrelse med (og ligner) et bredbåndsmodem.

Mini-basestationerne bliver også kaldt femtoceller, og er målrettet private kunder og mindre virksomheder.

Telia-koncernen gennemfører sideløbende med testen i Danmark en lignende test i Litauen.

Indtil videre har Telia testet femtocellerne internt i den danske afdeling, men nu er tiden kommet til at udvide den til eksterne brugere, fortæller Telias tekniske direktør i Danmark, Henrik Juel Nielsen.

"Testen er gået gnidningsfrit, men det er jo også teknikere, der har anvendt femtocellerne. Nu bliver det spændende at se, hvad der sker, når kunder uden de store tekniske forudsætninger skal afprøve teknologien," siger han.

Fortsættes...

Få dit eget mobilnet i hjemmet

Femtocellen fungerer i princippet sådan, at kunden får sit eget lille 3G-mobilnet, der kan installeres på samme måde som et trådløst (Wifi) netværk. Det betyder, at basestationen skal kobles til en eksisterende ADSL-bredbåndsforbindelse.

Teknologien åbner for, at kunden kan bruge samme telefon til fastnet- og mobiltelefoni.

Samtidig kan mini-basestationen være med til at rette op på et af 3G-telefoniens helt store handicap, nemlig at samtalekvaliteten på 3G-mobilen inden for hjemmets fire vægge ofte er dårlig.

Med en mini-mobilmast i hjemmet er det ifølge Telia og Alcatel/Lucent ikke længere et problem.

Derudover slipper 3G-kunden for at dele basestation med flere brugere, hvilket også kan øge hastigheden på det mobile bredbånd.

Blandt ulemperne kan være, at man skal finde plads til (endnu) en boks i hjemmet eller på kontoret.

Samtidig kan den megen virak om mobilstråling fra 3G-master sikkert få en del til at overveje sagen nøje, før de placerer en mini-mobilmast inden for hjemmets fire vægge.

Telias tekniske direktør, Henrik Juel Nielsen, mener ikke, at der er grund til bekymring:

"Der kommer ikke mere stråling fra femtocellen, end der kommer fra en almindelig trådløs bredbåndsforbindelse," siger han.

Kan femtoceller rette op på UMA-flop?

Femtocellerne virker på mange måder som en fortsættelse af Telias Home Free-løsning, der er baseret på Unlicensed Mobile Access, eller UMA, som er en teknologi, der tilbyder roaming mellem det traditionelle 2G-mobilnetværk (GSM), når man er ude og et trådløst netværk koblet op til en bredbåndslinje derhjemme.

Konvergens-produkter som Home Free har hidtil skuffet fælt, og de er endnu ikke blevet de store forbrugerhit for teleselskaberne.

Det skyldes blandt andet, at det er besværligt for kunden at finde og konfigurere mobiltelefoner, der fungerer smertefrit på både GSM- og Wifi-netværk.

Femtoceller kan tilsyneladende fjerne denne hindring og fungerer med hvilken som helst 3G-telefon uden specielle netværksindstillinger.

"Jeg vil gerne understrege, at vi fortsat satser stort på vores Home Free-løsning, der er udviklet herhjemme og har spredt sig til Sverige og Norge," siger Henrik Juel Nielsen, der ikke anser femtocellerne for at skulle afløse, men derimod supplere, Home Free-løsningen.

"Home Free og femtoteknologien er begge skridt i retning mod migration fra fast til mobil kommunikation i hjemmet. Lidt længere ude i fremtiden bliver dette suppleret af 3G Gateways, og så begynder vi virkelig at kunne tale om en mobil kommunikationsrevolution i hjemmet," siger han.

FORTSÆTTES

IDC: Stort potentiale, men glem ikke UMA-flop

Telia er langt fra det eneste europæiske teleselskab, der afprøver mulighederne med femtoceller. Det gør for eksempel T-Mobile og Vodafone også, og herhjemme følger de øvrige tre teleselskaber med en 3G-licens udviklingen tæt.

Sådan lyder meldingen i hvertfald fra mobilselskabet 3, der dog ikke har konkrete planer om tests eller udrulninger i Danmark.

Samme svar kommer fra Sonofons pressechef Peter Glüsing, der gør opmærksom på, at Sonofons moderselskab Telenor tester femtoceller på livet løs i Norge. TDC har også tænkt sig at teste teknologien.

Teleanalytiker Brian Troelsen fra analysehuset IDC vurderer, at det er med god grund, at mobilselskaberne er interesserede i femtocelle-teknologien.

"Femtoceller er spændende for mobilselskaberne, fordi de eksempelvis kan spare penge på udbygningen af 3G-netværket, og de kan få mere udstyr ud at stå hos kunderne, hvilket som regel betyder, at de bliver hos teleselskabet længere," siger han.

Han advarer samtidig mod, at teleselskaberne lader sig rive med og kaster sig ud i det teleanalytikeren betegner som "en ny UMA-fiasko."

"UMA er jo aldrig blevet det store hit, som mange forudså for få år siden, så teleselskaberne skal være varsomme," siger han

Hos IDC forudser man, at markedet for femtocelle-baserede tjenester i Vesteuropa vil vokse til en værdi af 4,2 milliarder kroner i 2011.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,