Vi har kortlagt dine tanker og din adfærd på nettet

Selv om teknologierne banker på online, er e-mailen den mest populære tjeneste. Det ændrer dog ikke på, at internettet ifølge en kommunikationsekspert har sejret ad helvede til.

Artikel top billede

Mediet over dem alle på danske breddegrader er internettet.

60 procent af online-danskerne vil således hellere undvære fjernsynet end deres computer med internet-adgang. 74 procent sender tankerne mod nettet, når de er på ferie. Og 39 procent føler sig direkte afhængige af internettet.

Det viser en undersøgelse foretaget af Computerworld i samarbejde med analyseinstituttet Userneeds, der har spurgt over 1.000 danskere om deres adfærd, tanker og følelser for internettet.

Og selvom de fleste danskere peger på mailen som den vigtigste tjeneste, så vinder brugen af relativt nye teknologier som chat og IP-telefoni langsomt indpas i takt med, at bredbåndene er blevet rullet ud.

Danskerne er også villige til at publicere indhold og afgive oplysninger om sig selv blandt andet på de sociale netværk, som næsten halvdelen af online-danskerne deltager i.

"Tallene viser sort på hvidt, at internettet har sejret ad helvede til herhjemme. Penetrationen er ekstrem høj og online-angsten daler, fordi vi er blevet så vant til nettet. Selvom vi kun er i År 10 af nettets mainstream-gennembrud, så er mediet uden sidestykke i verdenshistorien," lyder det fra kommunikationseksperten og reklamemanden Claus Buhl fra enkeltmandsvirksomheden buhl.dk

Han har tidligere været kommunikations- og forbrugerforsker på Copenhagen Business School, ekstern lektor i informationsjournalistik ved Danmarks Journalisthøjskole samt reklamedirektør for bureauet Buhl UnLtd.

Online-identitet stadig vigtigere

Internetforsker Lisbeth Klastrup fra IT-Universitetet er også forundret over, i hvor høj grad danskerne har taget internettet til sig.

"Vi kan se, at brugsmønstrene er ved at ændre sig, fordi den digitale tilstedeværelse og online-identitet bliver mere og mere vigtig for rigtig mange danskere," siger hun til Computerworld.

Fortsættes...

Mailen mest populær

Lisbeth Klastrup hæfter sig ved, at udviklingen af danskernes online-vaner og -præferencer sker sideløbende med de teknologiske landevindinger på nettet.

"At langt flere danskere i dag eksempelvis hellere vil have en netværksforbunden pc end et fjernsyn vidner jo om, at brugen af film og fjernsyn i stigende omfang sker på nettet, der ikke er så fuld af gentagelser som det normale fjernsyn."

Mailen er den mest populære tjeneste

På grund af de teknologiske fremskridt har den mest populære online-applikation gennem tiderne, e-mailen, da også været spået på vej mod den sikre død flere gange.

Dommedagsprofetierne har i de seneste år regnet ned over mailen i takt med, at de uønskede spam-mails oversvømmer indbakkerne og de unge online-brugere tager chatten til sig som deres foretrukne kommunikationsmiddel.

Men den elektroniske post er for 43 procent af online-danskernes vedkommende stadig den vigtigste applikation, når de er på nettet. Næsten 90 procent sender e-mails jævnligt.

Fatholdelsen af den meget modne kommunikationsform forklarer Lisbeth Klastrup med, at vi lever i en kultur, hvor grænsen mellem arbejde og fritid smelter sammen.

"For mange er det blevet mere naturligt at chekke deres arbejds- eller studiemail om aftenen og samtidigt lige tage sig af de personlige meddelelser."

De andre programmer ligger klar

Hun peger dog på, at ved siden af mailen ligger der alle de andre programmer som instant messaging og IP-telefoni.

De programmer kommer ofte præ-installeret på computeren eller for de ældre netbrugeres vedkommende bliver installeret og brugt, når de skal i kontakt med de yngre generationer, der i de mange tilfælde er storforbrugere af den slags værktøjer.

Også Claus Buhl peger på, at e-mailens popularitet er mere kompleks end som så.

"Mailen er vigtig. Men den allervigtigste udvikling på nettet lige nu er, at alle medierne og programmerne på nettet bliver brugt sammen, når vi multi-tasker ved at chekke mail, læse nyheder og chatte på samme tid. Den sammenhængende brug af forskellige programmer er simpelthen en ny måde at være i live på," forklarer Claus Buhl.

Læs mere om online-danskerne i fredagens trykte udgave af Computerworld

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Centerchef til Center for Applikationer i PET

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Network engineer - Datacenter & Automation

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,