Online-danskerne er kompetente på nettet.
Propfyldte med selvtillid og uden frygt for tab af egne data går danskerne direkte efter egne interesser og kommunikerer mere end nogen sinde før på nettet.
Næsten 90 procent af befolkningen benytter offentlige tast-selv-løsninger hos både SKAT og via den lokale kommunes hjemmeside. Ni ud af 10 synes, de offentlige løsninger er nemme at betjene.
De tal fra Computerworlds og analyseinstituttet Userneeds undersøgelse om danskernes færden og forhold til internettet får professor Kim Viborg Andersen fra Copenhagen Business School til at pege på kæmpe-besparelser i kommunerne, hvis der blev implementeret flere kommunale selvbetjeningsløsninger.
"Vi kan opnå højere effektivitet, store besparelser og bedre borgerservice med flere selvbetjeningsløsninger. Flaskehalsen ligger i kommunernes mangel på løsninger snarere end i borgernes it-kompetencer," siger professor Kim Viborg Andersen fra Copenhagen Business School's Center for Anvendt ICT.
Besparelser på en lille milliard kroner
Han forklarer, at der ligger samlet årlige besparelser i kommunerne på omkring 800 millioner kroner, men det langtfra er økonomien, der bør drive værket.
"Borgerne får nemmere adgang til egne data. Men det skal jo ikke være en hindring, at der kan spares en lille milliard om året," siger Kim Viborg Andersen.
Han peger på, at det især er sundheds-, institutions- og undervisningsområderne, der er gevinster at hente.
"Den digitale march har tidligere fokuseret på rådhusfunktionerne. Men det er jo langtfra, hvor flertallet af borgerne rent faktisk befinder sig i dagligdagen," forklarer Kim Viborg Andersen.
Personlig sagsbehandling vejen frem
Ifølge lektor Johannes Andersen ved Aalborg Universitets Institut for økonomi, politik og forvaltning risikerer et storstilet digitaliseringsprojekt dog at blive bremset af høje krav til personlig betjening.
Det skyldes ifølge lektoren at mange danskere har udviklet en trang til personlig kommunikation og selviscenesættelse gennem teknologier som chat og i sociale netværk.
"Borgerne er jo på den ene side kompetente og interesserede i at få overstået rutine-opgaver med det offentlige så hurtigt som muligt online. På den anden side er vi blevet mere bevidste om egne interesser og vil have en personlig kommunikation og individuel betjening på nettet," forklarer han.
Fortsættes...
Selvoptagede borgere
Han forklarer den selvoptagede netkultur med, at danskerne har tilpasset deres informationer, nyhedsstrømme og kommunikation i et forsvar mod den informationsoverflod, som nettets anarkistiske natur tidligere har været en uheldig garant for.
Stor gulerod – lille potentiale
Johannes Andersen vurderer, at kommunerne samlet kan spare op i mod 10 procent af omkostningerne i den nuværende administration – eller omkring en halv milliard kroner på årsbasis - hvis flere opgaver bliver lagt ud til borgerne via nettet.
Men besparelsesguleroden er ifølge Johannes Andersen hurtigt fortæret, fordi flere skjulte udgifter følger i kølvandet på online-administrationen.
"Med en online-satsning skal vi jo bare have flere it-administratorer, der varetager områder som sikkerhed og brugervenlighed. Oven på de mest basale funktioner skal danskerne derudover have personaliseret det digitale møde med det offentlige," siger Johannes Andersen.
Gør-det-selv i fremtiden
Både Johannes Andersen og Kim Viborg Andersen peger dog på, at der i de kommende år langsomt vil komme mange flere online-løsninger til danskerne.
Dels fordi det giver borgerne en højere grad af fleksibilitet, dels fordi den offentlige sektor konstant bliver mindre og dermed ikke kan varetage alle arbejdsopgaver.
"I fremtiden vil vi i højere grad skulle afgive informationer om os selv over nettet. Det sker eksempelvis allerede nu på sygehus-området," siger Johannes Andersen.
Han fortæller, at flere kommuner allerede har begyndt forsøgsordninger med ældre borgere, der selv får stillet blodtryksmålere til rådighed. De ældre bliver instrueret i at måle deres eget blodtryk og sende oplysningerne ind til deres egen læge. Derefter kan lægen vurdere, om der skal sendes pleje ud til den ældre.
"I fremtiden har vi ikke hænder nok i det offentlige på grund af den voksende gruppe af ældre borgere, og derfor er vi tvunget til at kompetence-udvikle borgerne til at undersøge sig selv på områder, hvor ressourcerne ikke strækker," siger Johannes Andersen.
Læs mere om danskernes online-kompetencer i fredagens trykte udgave af Computerworld
