Grøn tele kræver svære politiske beslutninger

Klumme: Telebranchen er en del af løsningen på klimaproblemerne, hvis man tør tage debatten.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Ved årets Telecom 2008-konference i København samlede vi en lille flok til en snak om grøn tele. Det vil sige baseret på tal og viden om grøn it, for grøn tele er der ikke så mange der taler om. Endnu.

Grøn it, og dermed grøn tele, handler om tre indsatsområder: Nedbring strømforbruget, få styr på genbrugsprocesserne og hold orden i det etiske penalhus (jeg tror det var Asger Aamund, der formulerede det så rammende i et ellers temmelig træls formiddagsprogram på P3).

Vi kunne let blive enige om, at der selvfølgelig også er et potentiale for strømbesparelser i relation til telekommunikation. Bare det at tage den gamle PBX ud af kredsløb og erstatte den med en hostet service fra en serviceudbyder kan for en mindre virksomhed ofte finansiere flere måneders abonnement. Alene på grund af strømbesparelsen.

Men IP-telefoni, som vi jo generelt har et indtryk af er billigere end traditionel telefoni, har på den anden side også en skjult omkostning til forøget strømforbrug. Routeren eller switchen der skal stå tændt 24/7 for at vi kan blive ringet op, koster jo i strøm.

Det etiske penalhus

Genbrugsopgaven er i høj grad også relevant for telebranchen. Største problem er måske de stakke af gamle mobiltelefoner, de fleste af os har liggende hjemme i skufferne.

Området er allerede reguleret gennem EU-direktiver, men ligegyldigt hvor mange dele af telefonen, man kan genbruge, kræver det jo, at den kommer fra skrivebordsskuffen og tilbage i genbrugs-loopet. Det kritiske punkt er derfor indsamlingen snarere end hardwarekomponenternes genbrugsegnethed.

Med hensyn til 'det etiske penalhus' er det naturligvis også relevant for telebranchen. Men med en involveringsgrad for kunderne på niveau med vand, el og mel - det er først interessant, når det ikke virker – er teleselskabernes gøren og laden måske mindre i fokus end andre?

Nej, televirksomheder er underleverandører til indholdsleverandører og it-leverandører, og de kan ikke tåle at have samarbejdspartnere, der ikke har styr på f.eks. hvilken effekt deres forretning har på klimaet.
Televirksomheders grønne behov ligner altså it-virksomhedernes. Men på to områder skiller de sig ud.

Klima-udmelding fra telebarnchen efterlyses

Det første er strømforbruget. Televirksomhedens strømforbrug er jo ikke begrænset til store datacentre (dem har de også) men er spredt ud over hele landet i form af f.eks. mobilmaster. Så når 3G-licensen er underlagt betingelser om dækning i hver en lille flække i Danmark, koster det på strømregningen.

Og når fire 3G-net er underlagt de samme betingelser, koster det altså fire gange på strømregningen... Spørgsmålet er, om der er politisk vilje til at se på dilemmaet: Vil vi ofre på konkurrencealteret for at vinde på klimafronten? Konkurrence eller klima?

Det andet område, hvor televirksomhederne skiller sig ud, er evnen til at gøre noget ved problemet. Sagen er, at telebranchen står med en væsentlig del af løsningen. Det er telebranchen der kan gøre det muligt at mødes på videokonferencen, arbejde hjemmefra eller spare en køretur, når der skal aflæses strøm.

Men så længe hardware-leverandørerne sætter dagsordenen for, hvad vi skal tale om, når vi taler om grøn it – det vil sige kølingsteknik, strømforbrug i serverprocessorer og andre meget håndgribelige, målbare og selvfølgelig meget relevante emner – kommer den positive historie om tele og it som løsning til at stå i skyggen.

I klimadebatten, der fører frem mod topmødet i København næste år, er vindmølleindustrien udråbt til at være det store shownummer, når vi skal bryste os af Danmarks indsats på klimaområdet.

Stor respekt for det. Men jeg synes, det er på tide, at telebranchen bliver langt mere offensiv i kommunikationen om deres sit positive bidrag til klima-problemerne.

Hvad nu, hvis debatten på klima-topmødet næste år også kom til at handle om, hvor stor en andel af danskerne der arbejder hjemmefra og dermed sparer energi på transport Det ville da være værd at vise frem!

Karsten Fogh Ho-Lanng er CTO i NNIT.

Computerworld klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

    Forretningsudvikler til procesoptimering

    Midtjylland

    KMD A/S

    Senior Mainframe Developer

    Københavnsområdet

    Everllence

    Embedded Software Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job