Smil.
Du er måske på.
Det skyldes, at sandsynligheden for at blive fanget af et af de stadig mere intelligente overvågningskameraer er støt stigende.
Fra at blive overvåget af få analoge kameraer med båndede optagelser er der nu ved at ske et radikalt skift til netværksforbundne digitale kameraer med avanceret software, der holder et mere vågent øje med befolkningen end nogensinde før.
“Der bliver næsten kun solgt digitale overvågnings-kameraer, og inden for et år eller to er det normalt at have mere sofistikeret software. Det kunne være udstyr til ansigtsgenkendelse, som visse industrier allerede har taget i brug,” forklarer direktør Kasper Skov-Mikkelsen fra brancheforeningen Sikkerhedsbranchen.
Offentlige kameraer i kraftig vækst
De største kunder kommer fra erhvervslivet, mens opsætningen af kameraer i det offentlige rum på skoler, i svømmehaller og i socialt belastede boligområder er det hurtigst voksende område, fordi det offentlige ifølge Kasper Skov-Mikkelsen indtil videre har været så langt bagud med hensyn til overvågning.
Udstyr til video-overvågning genererer årligt en omsætning på 800 millioner kroner, der går til selve kameraerne, harddisk-optagere samt installation og services.
Sikkerhedsbranchen forventer en årlig vækst på 25 procent på overvågningsudstyr i de kommende år, så der årligt bliver omsat for to milliarder kroner inden for fem år.
Automatiseret overvågning
De digitale kameraers popularitet skyldes, at de sammen med den tilhørende software kan overvåge langt mere automatiseret og effektivt end de analoge kameraer, der kræver konstant bemanding eller flere timers spolen frem og tilbage for at kunne finde frem til de prekære situationer.
Med de digitale systemer er det nemmere at finde de relevante billeder, og man kan eksempelvis også få systemerne til at arbejde aktivt og afgive alarmer, såfremt forudbestemte situationer opstår.
Det foregår ved, at der opsættes regler for situationer, som er 'ulovlige' og derfor skal resultere i, at der afgives en alarm.
Det kunne for eksempel være en regel om, at et objekt i billedet ikke må bevæge sig henover en foruddefineret linje, eller objektet ikke må bevæge sig i den forkerte retning.
Frygter for privatlivets fred
Således kan man få systemet til afgive en alarm, hvis en person hopper over et hegn til en lagerhal om natten, går på tog-skinner, eller hvis en bil kører i den forkerte retning på motorvejen.
Derudover er billedkvaliteten markant bedre på de digitale kameraer, og lagerkapaciteten til de mange timers optagelser langt mindre end tidligere, hvor kasinoer, butikker og banker måtte optage og gemme flere kubikmeter bånd.
Lydfølsomme kameraer
Henrik Friborg Jacobsen, medstifter af et de førende IP-sikkerhedsselskaber, Milestone i Brøndby, fortæller at nummerpladegenkendelse efterhånden er en moden teknologi, hvilket givetvis gavner de mange tankstationer, hvor bilejerne 'glemmer' at betale for benzinen.
“Et af de nyere påhit i USA er et lydstyret kamera, der via mikrofoner kan pege i retning af lovovertrædelser,” fortæller Henrik Friborg Jacobsen.
Denne form for IP-kameraer bliver typisk brugt i distrikter, hvor ét kamera skal holde øje med et stort område. I tilfælde af skud kan forskelligt opsatte mikrofoner via triangulering få kameraet til at pege i retning af skuddene og samtidigt alarmere politiet med koordinaterne for skudepisoden.
Frygt for datasamkøring
Ikke alle er dog lige tilfredse med overvågningssamfundets lyksaligheder.
“De mange muligheder med digital overvågning og den tilhørende software stiller øgede krav med hensyn til, om oplysningerne fra kameraerne kobles med databaser, der kan gå ud over den personlige frihed,” fortæller vicedirektør Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder.
Hendes bekymring går på, at det danske samfund dækker sig ind under øgede krav om effektivisering, som i sidste ende kan berøre den enkelte borgers ret til fred i privatlivet.
Birgitte Kofod Olsen argumenterer for, at overvågningen af borgerne kan vise sig så effektiv med hensyn til ansigtsgenkendelse i eksempelvis kriminalsager, at det åbner for adgangen for samkøring af de mange data om den enkelte borger, der på nuværende tidspunkt er spredt ud på mange offentlige instanser.
“Hvis vi samler oplysninger om borgerne fra kommunernes, bankernes, supermarkedernes og forsikringsselskabernes databaser, så begynder vi at have gode profiler af den enkelte borger. Det betyder, at beskyttelsen af privatlivets fred og persondatabeskyttelse er under et voldsomt pres,” afslutter Birgitte Kofod Olsen.
Læs mere om overvågnings-teknologi i fredagens trykte udgave af Computerworld
