Det store selskab: DONG Energy

Artikel top billede

CTO Poul Westmose fra DONG Energy. Foto: Mickael Rieck. (Foto: Mikael Rieck freelance)

Tilbage til hovedartiklen

Store selskaber bør bare se at komme i gang med virtualiseringsteknologien, hvis de ikke allerede har åbnet for de første virtuelle maskiner.

Sådan lyder rådet fra CTO Poul Westmose, der sidder hos DONG Energy.

Han tog selv for alvor skridtet i forbindelse med etablering af en ny, fælles infrastruktur i 2007, hvor DONG Energy fik blandet de teknologiske kort og fordelt ressourcerne bedre i en proces, som stadig er undervejs.

Selskabet har siden beslutningen om at indføre virtualisering placeret 725 virtuelle maskiner i to centrale serverrum, der ligger i henholdsvis Skærbæk og København.

Herfra har selskabet trukket computerkraft igennem egne fiberforbindelser til medarbejdere placeret 50 forskellige steder i Danmark, Tyskland, England, Holland, Polen, Norge og Sverige.

DONG Energy er gået efter en gennemprøvet virtualiseringsløsning, fordi selskabet fra begyndelsen har ønsket en stabil og fleksibel platform til både test, udvikling og produktion.

"Vi har strategisk valgt, at vores foretrukne servere er virtuelle servere. Kun i de tilfælde, hvor vi vurderer, at specifikke forhold gør, at det ikke er muligt og/eller hensigtsmæssigt, vælges en fysisk platform," forklarer Poul Westmose til Computerworld.

Han nævner besparelser på strøm, køling, plads samt muligheden for skalerbarhed som de umiddelbare gevinster, DONG har oplevet i forbindelse med virtualiseringen.

Dagligdagen er også blevet lettere for DONG-medarbejderne. Det skyldes, at it-afdelingen kan levere servere meget hurtigere end tidligere, så der ikke opstår flaskehalse i selskabets projekter på grund af manglende serverplads.

Svært for udenforstående

På skyggesiden fremhæver Poul Westmose, det abstrakte virtualiseringsbegreb har været vanskeligt at tackle for nogle medarbejdere.

"Virtualisering kan være svært for udenforstående at forstå og forholde sig til. Der skal derfor arbejdes med kollegerne, når vi foreslår at anvende virtuelle maskiner," lyder det fra Poul Westmose.

Det er dog ikke kun internt, at der er forhindringer med at virtualisere.

"En del software-leverandører er heller ikke klar til at lægge applikationerne på virtuelle maskiner," understreger Poul Westmose.

Det betyder, at DONG Energy indtil videre kun har virtualiseret dele af sine applikationer, men forventer at sætte alle sejl til meget snart.

"I løbet af 2009 vil alt, hvad der kan virtualiseres, blive det," fortæller Poul Westmose om DONG Energys strategiske planer med sin virtualiserings-platform.

Til den tid vil selskabet indføre blade-servere, når det bygger virtuelle miljøer for at trimme strømforbruget og CO2-regnskabet yderligere. Desuden vil DONG Energy også bygge sine kølesystemer om, så der bliver brugt mindst mulig energi i bestræbelserne på at køle de fysiske servere.

"Vi vil kun køle maskinerne og ikke rummet," forklarer Poul Westmose, der anbefaler virtualisering til alle, han møder.

"Hvis man tænker på miljø, bør man gå den vej," afslutter han.

Tilbage til hovedartiklen

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S