Det er i al sin uoverskuelige enkelhed missionen for Klimakonsortiet, der havde første, officielle arbejdsdag 2. juni.
I spidsen for operationen står Finn Mortensen som direktør for Klimakonsortiet, der nedlægges efter FN's klimakonference i København i december 2009.
Tiden er knap, siger han, og det er den største udfordring.
Men én ting er allerede besluttet: Danmarks klimaløsninger skal på nettet i en kombination af De Gule Sider og Google Earth, og det skal hedde EnergyMap.dk.
Klimakonsortiet vil kortlægge alle klimavenlige tiltag i landet og give hele verden mulighed for at klikke ind se de energirigtige løsninger.
Det bliver et samlet overblik over, hvad dansk erhvervsliv og videninstitutionerne kan på klimaområdet.
Hvor er der producenter af biogasanlæg, vindmøller og energistyring? Hvor er der et demonstrationsanlæg? Det skal man kunne zoome ind på og se og læse om.
Klik og rejs
Klimakonsortiet forsøger desuden at få opbakning til et projekt, ved navn Energy Tours.
Sidder der for eksempel en driftschef på et europæisk kraftværk og taster ind på EnergyMap.dk for at se, hvad Danmark kan på det område, og vil besøge os, skal der være et link til EnergyTours.dk, et rejsebureaunetværk, der tilrettelægger og afvikler udenlandske delegationers klimarelaterede besøg i Danmark.
"Så kan han lynhurtigt få etableret kontakterne og få arrangeret en rejse," forklarer Finn Mortensen.
Rejsebureauløsningen vil være med til at sikre den fælles indgang til dansk erhvervsliv, som udlandet altid har savnet, mener han.
"For hvor skal man egentlig henvende sig, hvis man ønsker at besøge Avedøreværket?" spørger han.
Alle virksomheder og institutioner får gratis plads på energikortet, der lanceres i begyndelsen af næste år, men kan mod betaling skaffe sig plads til mere information.
Kommer Airforce One?
Det er netop Klimakonsortiets eksistensberettigelse: At skaffe spaltemillimeter i udenlandske aviser og dermed opmærksomhed op til klimatopmødet.
"Håbet er selvfølgelig, at udlandet bliver inspireret og køber de danske løsninger," siger Finn Mortensen.
Det skal på længere sigt være med til at sikre og øge den danske eksport af klimavenlige og energirigtige løsninger, der i øjeblikket ligger på cirka 52 milliarder kroner om året.
"Potentialet er meget større, men effekten af vores arbejde ser vi først på langt sigt," siger Finn Mortensen.
Det vides heller ikke endnu, hvor stor klimakonferencen egentlig bliver. Det er indtil videre kun en konferende, men den kan udvikle sig til et topmøde, hvis det ser ud til, at landene kan blive enige om en stor aftale.
"Så bliver alle lederne fløjet ind, men vi ved reelt ikke, om vi ser Airforce One før i sidste øjeblik," siger Finn Mortensen, som kan sikkert glæde sig over, at den logistikopgave ikke sorterer under hans ansvarsområde, men under Udenrigsministeriet.
Han håber til gengæld, at Klimakonsortiets marketingarbejde vil være med til at placere Danmark i omverdenens bevidsthed, som et godt sted at arbejde, studere og forske.
"Det er en enestående mulighed, hvor alles øjne er rettet mod Danmark.
Budget på 18 millioner
Klimakonsortiet er organiseret som et offentligt/privat partnerskab, OPP. Staten og fem brancheorganisationer står bag, nemlig Dansk Industri, Dansk Energi, Landbrugsrådet, Vindmølleindustrien og Dansk Byggeri.
Staten har skudt 6,4 millioner kroner ind via Markedsføringsfonden for Danmark, som er en del af regeringens globaliseringspulje, der opererer med et trecifret millionbeløb til markedsføring af Danmark.
Hver af de fem private organisationer har bidraget med to millioner kroner på nær Dansk Industri, der har lagt fire millioner.
Formanden for bestyrelsen er Torkil Bentzen, som er tidligere direktør for energiselskabet E2.
Dansk Erhverv vil selv
Dansk Erhverv og dermed IT-Branchen er overraskende nok ikke at finde i ejerkredsen. Det ser Finn Mortensen ikke som et problem, da Dansk Industri og dermed ITEK er med i konsortiet.
Fra Dansk Erhverv, der for halvandet år siden fik tilbuddet om at indskyde et millionbeløb og sidde med i konsortiet, lyder meldingen fra direktør Kim Munch Lendal, at opgaverne løftes bedre af organisationen selv.
"Vi overvejede at være med, men vi tror på, at vi kan gøre større forskel ved selv at tage hånd om klimaudfordringen," siger han og understreger, at det ikke skal opfattes som en nedtoning af klimaindsatsten.
"Tværtimod. Hvis vi forstår at håndtere det her rigtigt, kan det for alvor give dansk økonomi et rygstød. Hvis vi anvender teknologiske løsninger og bliver et globalt videncenter på klimaområdet, har vi nøglen til at udvikle Danmark som vidennation.
Det er en lidt anderledes tilgang, end når man traditionelt snakker klima, hvor den mere industrielle tankegang dominerer i skikkelse af en række store, danske industrikoncerner, som er langt på dette område," siger Kim Munch Lendal.
Værdi for pengene
Succeskriterierne for Klimakonsortiet er lidt diffuse, for hvordan måler man værdien af markedsføring?
"Lige nu arbejder vi på at opsætte en række parametre, som vi kan måle efter. Ejerne, der har skudt penge i Klimakonsortiet, skal jo gerne kunne vise baglandet, at de har fået value for money. Det handler først og fremmest om synlighed og de aktiviteter, vi sætter i søen.
Vi skal muligvis måle spaltemillimeter om danske klimaløsninger i den udenlandske presse, og vi overvejer at støtte produktionen af en tv-dokumentar, der skal bruges på det kinesiske marked," siger Finn Mortensen.
Han vil vække interessen hos udenlandske medier og journalister og hente nogle af dem hertil for at vise, hvad vi kan med integrerede energisystemer, vindmøller og biogas.
Klimakonsortiet pusler også med ideen til et Klima-DM, et danmarksmesterskab i klimaforbedrende løsninger, som helt almindelige danskere kan deltage i.
Hvad præmien bliver, er ikke klart endnu, men vinderen bliver den mest innovative og perspektivrige løsning, og dommerpanelet bliver formentlig repræsentanter fra de regionale vækstfora.
Kronprinsen som protektor
Kronprins Frederik er protektor for Klimakonsortiet.
"Interessen fra kongehuset er vi meget glade for. Det er en døråbner i mange sammenhænge. Konsortiets indskudskapital er ikke stor nok til at dække alle de aktiviteter, vi planlægger, vi skal have flere penge i kassen.
Vi håber på at få seks hovedsponsorer, som primært skal findes i kredsen af virksomheder, der er tæt knyttet til klima- og energiområdet," siger Finn Mortensen, uden at ville sætte navne på de mest oplagte, som må være virksomheder som Danfoss, DONG og Vestas.
Som hovedsponsor betaler virksomhederne fem millioner kroner hver og får til gengæld lov at benytte FN's officielle COP15-logo i deres markedsføring.
Klimakonsortiet satser desuden på at indgå partnerskaber med universiteter og læreanstalter og arbejder sammen med Copenhagen Climate Council, der er en del af Huset Mandag Morgen.
Læs også lederen: Grøn boble eller nyt lederskab?
