En mørk aften mødes to mænd tilfældigt ved en gadelampe. Da den ene står og ser søgende ned på asfalten, spørger den anden om, hvad han leder efter.
Den søgende mand svarer, at han har tabt sin husnøgle. Den anden mand vil gerne hjælpe og spørger, hvor han tabte den henne, hvorefter den første mand svarer, mens han peger mod en mørk del af gaden, "derhenne - men der er lyset så dårligt".
Fordoblingen af de mere eller mindre hormonfyldte sikkerhedsfolk i de amerikanske lufthavne og den effektive tømning af al håndbagagen i lufthavnen i Frankfurt er alle eksempler på, at vi hellere vil stå under lampen, end der hvor nøglen blev tabt.
En todages forretningsrejse til Aalborg med fly - kun med håndbagage - kostede mig en halvtom shampooflaske, alene fordi den oprindeligt havde indeholdt 200 ml. Havde jeg i stedet medbragt 10 shampooflasker med hver 100 ml, havde der ikke været noget problem.
Andre får konfiskeret engangslightere, hvis de har mere end to i deres lommer. 20 meter inde i afgangshallen i en hvilken som helst international lufthavn kan de så købe 10 nye BIG engangslightere - på tilbud!
Jeg mindes ikke at have hørt om terrorhandlinger, hvori der indgik én flaske 115 ml Matas Men Bodylotion, tre engangslightere og "en rulle sejlgarn". Handler EU af politiske årsager eller for reelt at mindske risikoen?
Dansk Industri (DI) har netop udsendt en advarsel over for erhvervslivet mod fremmede landes overvågning, foranlediget af den svenske såkaldte FRA-lov.
FRA-loven giver det svenske Försvarets Radioanstalt (FRA) mulighed for at aflytte al kommunikation, som passerer Sveriges grænser, herunder e-mails, sms'er, webtrafik, chat på nettet og al telefoni. Klart at FRA-loven synliggør et problem, men der har i mange år været god grund til at advare mod aflytning, lækage, overvågning og spionage.
DI udtaler, at risikobilledet har ændret sig grundet FRA-loven, hvilket jeg ikke er enig i. Det er vores bevidsthed, der i bedste fald har ændret sig lidt - risikoen har været reel længe. For truslen for tilsigtet eller utilsigtet aflytning eller lækage er gammelkendt og har ramt flere.
De færreste ønsker naturligvis at træde frem offentligt af hensyn til det for alle private og offentlige virksomheders væsentlige aktiv: deres omdømme og dyrt opsparede goodwill - og af skræk for at få direktørens eller ministerens ansigt på forsiden af Ekstra Bladet.
FRA er kendt og fremme i lyset i dag. Det er de trusler, som skjuler sig i mørket, som vi skal have vores største opmærksomhed rettet mod. Vi kan naturligvis ikke fantasere os til alle tænkelige trusselsscenarier, men vi kan forudse de mest åbenlyse, som at enhver informationsudveksling ind og ud af virksomheden er forbundet med en vis risiko, og det er vores ansvar at agere fornødent proaktivt.
I mere end 10 år har det været væsentligt for virksomheder at beskytte værdifuld forretningskritisk og fortrolig information og kommunikation mod digital spionage og andre former for tilsigtede eller utilsigtede tab eller videregivelse.
Man burde kunne forvente, at alle virksomhedsledelser havde en opdateret sikkerhedspolitik og sikret sig, at den var implementeret. Vel at mærke ikke kun for de oplyste områder eller kun for revisorers, myndigheders eller aktionærers skyld.
Enhver ledelse bør spørge sig selv, om de handler for princippets skyld eller for at beskytte virksomheden.
Niels Madelung er projektchef hos Dansk Standard. Han er certificeret informationssikkerhedsleder (CISM) og en af redaktørerne af revisionen af ISO/IEC-standarden 27002.
