To Mærsk-bosser sendt ud i kulden

Maersk Lines it-chef Michael Laursen er røget ud i kulden. Det betyder farvel til den it-direktør, som har stået for det udskældte containerbookingsystem i rederiet.

Artikel top billede

A.P. Møller - Mærsk har foretaget en større ledelsesmæssig udskiftning på it-området.

I morges kom det frem, at koncernens øverste it-direktør, Carsten Dalsgaard, er blevet sat på porten, og nu viser det sig, at også it-direktør (CIO) i Maersk Line, Michael Laursen, er fratrådt.

Det bekræfter Peter Beck-Bang fra A. P. Møller - Mærsk group communications.

Med udskiftningen af Michael Laursen er det et farvel til den it-direktør, som stod for det problemplagede og udskældte nye bookingsystem i A. P. Møller - Mærsks rederidel Maersk Line i forbindelse med opkøbet af P.O. Nedloyd.

Problemer som har kostet A. P. Møller - Mærsk dyrt de senere år.

Strategi i problemer

Det er over et år siden, at A. P. Møller - Mærsk fik ny topchef i form af Niels Smedegaard Andersen. Og efter at koncernen sidste år gennemførte en omfattende spareplan, så er tålmodigheden tilsyneladende brugt op i forhold til de it-problemer, der har plaget koncernen.

Problemer som ifølge Dagbladet Børsen blandt andet tilskrives en fejlslagen strategi for it-området.

Det skulle være årsagen til fyringen af Carsten Dalsgaard.

Michael Laursen fra Maersk Line har til gengæld haft ansvaret for udrulningen af det nye containerbookingsystem, der har har givet de langvarige problemer for rederiet.

Med fratrædelserne er de to vigtigste it-direktører fra de seneste års it-arbejde i virksomheden ude.

Intern udskiftning

Mens Carsten Dalsgaard erstattes af Flemming Steen, der kommer fra en stilling som leder af strategifunktionen i Mærsk Line, erstattes Michael Laursen af Adam Gade.

Adam Gade har været ansat i Mærsk siden 1989, og han har senest været vice president og head of procsess design i PEX hos Maersk Line.

It-direktørerne bliver skiftet ud samtidig med at A.P. Møller - Mærsk lancerer en større omrokering og en fyringsrunde, som koster 100 ansatte deres job i hovedsædet på Esplanaden i København.

Ifølge business.dk splittes organisationen i to dele, et corporate center, der blandt andet kommer til at rumme koncern-it, og et servicecenter, hvor blandt andet it-services får hjemme.

En række oplysninger i denne artikel er præciseret, efter en henvendelse fra A.P. Møller - Mærsk. Tidligere fremgik det, at Carsten Dalsgaard havde et strategisk ansvar for Maersk Lines-systemer. Det har ikke været tilfældet. Det ansvar lå i Maersk line.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S