It-chefens 2009: Bent Rasmussen, Mols-Linien

It-chefens 2009: Computerworld har spurgt en række it-chefer om, hvad de betragter som de største udfordringer i 2009. Læs her, hvad Bent Rasmussen fra Mols-Linien lægger mest vægt på.

Artikel top billede

Bent Rasmussen, Mols-Linien. Foto: Søren Holm/Chili (Foto: Søren Holm/Chili)

Hvilket it-projekt var det vigtigste for dig i 2009?

Det vigtigste har været automatisk billettering, som blandt andet er til gående. Projektet er færdigt og har været i drift i et stykke tid. Vi er glade for at kunne give kunderne muligheden for at reservere via internettet for derefter at køre i automaterne for selvbillettering, når de ankommer til havnene.

Bilisterne kan billettere sig selv med dankort, kreditkort og brobizzer. Vi samarbejder med Easy Go, som foregår på tværs af hele Norden, så alle brobizzer i Norden kan tages i vores anlæg.

Hvad bliver dit selskabs udfordringer til næste år?

Det bliver stadig at øge den høje service, så flere og flere ønsker at benytte os. Det er blandt andet automatisk billettering, kundepleje, når de ringer til Mols-Linien, og når de er om bord på vores skibe. Vi undersøger muligheden for at gøre det gratis for vores kunder at gå på internettet, da interessen for dette er meget stor.

Bliver næste år et vækstår, et fladt år eller et år med faldende kurver?

Det bliver ikke lige så stort et vækstår, som det har været i år, når det drejer sig om it-projekter. Vi har lavet meget i år og har brugt mange ressourcer.

Hvilke forandringer planlægger du i din afdeling i det kommende år?

Vi skal udskifte alle vores billetmaskiner. Da de er fra 1999, er de forældede, og det er ikke muligt at fremskaffe reservedele længere. Vi går i gang i januar, og det tager nok tre måneder, før vi er igennem processen.

Udskiftningen skal betyde større driftssikkerhed for kunderne, så det virker hver gang. Alt går hurtigere og er mere fleksibelt med det nye system.

Hvilke større investeringer planlægger du?

Udskiftningen af billetmaskinerne er en investering på en million kroner. Samtidig investerer vi i en opdatering af vores telefonsystem på omkring 700.000 kroner. Så overvejer vi at lave et reservationssystem på nettet for vores erhvervskunder, så de hurtigere kan reservere via en kundeportal. Vi forventer, at det hele kommer til at koste omkring to en halv million kroner.

Hvor ser du de største vækstmuligheder for din forretning i de kommende år?

Vi vil stadig automatisere så meget som muligt i hele billet- og reservations­systemet.

Hvilken it-megatrend anser du for at være den vigtigste i de kommende år?

Mobility er en trend, som går langt. For det er det, vi alle ønsker. Vi skal være mindre afhængige og skal kunne have det meste med os. Man er mere fri, når der er mulighed for opkobling på færgen og vores havneområde, eller når man sidder i ventesalen.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

Region Sjælland

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job