Bedre trådløs sikkerhed

AirMagnets softwareløsning til overvågning af trådløse netværk er kommet i version 4.0, og den byder på endnu bedre sikkerhed. Blandt andet kan uvelkomne basestationer opdages og afskæres fra netværket.

Indhold

Den nye version 4.0 af AirMagnet Distributed giver endnu bedre muligheder for at beskytte sine trådløse netværk.

AirMagnet Distributed overvåger radiobølgerne i virksomheden ved hjælp af trådløse sensorer, så basestationer kan friholdes fra denne del af sikkerhedsopgaven.

Med systemet kan man forhindre uvelkomne trådløse klienter i at koble sig på netværket, og version 4.0 giver også bedre muligheder for at opdage lovløse basestationer, også kaldet rogue access points. Man kan nu forhindre disse basestationer i at logge sig på netværket.

Systemet foretager en undersøgelse af kabel-netværket, og derefter udsendes særlige signaler, der blokerer for lovløse basestationer og klienter på lokalnettet.

Det er nemlig et stort problem for mange større firmaer, at der dukker uvelkomne klienter og hele trådløse netværk op i virksomheden, som tilsluttes netværket, men som ikke er godkendt af IT-afdelingen.

Tidligere versioner har kun kunnet gøre opmærksom på, at der var lovløse basestationer til stede, og har så ladet administratoren om at fjerne dem fra netværket.

Derudover er der kommet 12 nye alarmer til, så det samlede antal er oppe på 98. De nye sårbarheder, der kan opdages, er blandt andet WPA-sårbarheder, nye DDOS-angreb samt unormale trafikmønstre.

AirMagnet Distributed overvåger netværket, og kan også benyttes til at diagnosticere, hvorfor en klient har svært ved at logge sig på netværket. Det kan gøre det nemmere for en it-medarbejder at afhjælpe problemet centralt fra.

Opgradering til version 4.0 er gratis for eksisterende kunder, og ellers starter priserne ved 7.995 dollar, svarende til cirka 47.000 kroner. Airmagnet distribueres af Allwireless, hvor man kan læse mere om produktet.

Annonce

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Uspecificeret arbejdssted

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job