I en ny rammeaftale for indkøb af it-konsulentydelser fokuserer Statens og Kommunernes Indkøbs Service, SKI, meget på pris som konkurrenceparameter, fordi "det er det, kunderne lægger vægt på."
"Vi føler os forpligtet af kundernes ønsker, og lave priser er et markant ønske fra de brugere i følgegruppen, som vi har spurgt," siger Niels Frederiksen, direktør, SKI.
Flere af de store konsulenthuse er ikke kommet med på rammeaftalen på grund af dette fokus på leverandørernes priser.
Svært at forene pris og kvalitet
Den nye rammeaftale for offentlige kunders køb af it-konsulentydelser til rådgivning og specialistydelser under Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) omfatter 110 mindre it-virksomheder.
Kritikere hævder, at det er farligt at basere sig så meget på pris, som SKI gør, og at I ikke drager kvalitet tilstrækkelig meget ind i vurderingen af leverandørerne.
"Det er svært at forene pris og kvalitet, for hvad er en timepris? Det er et problem, hvis kunden enten ikke får det ønskede resultat, eller for at nå det ønskede resultat skal have mange flere timer. Vi har været inde og kigge på de enkelte elementer i leverandørernes tilbud, men vi kan ikke, som man kan i det private erhvervsliv, kalde leverandørerne ind og i detaljer gennemgå, hvad de formår. I stedet må vi bygge på mere generiske modeller, som - vil jeg gerne medgive - gør det lidt sværere at komme helt på detailniveau med, hvor gode de enkelte leverandører er i forhold til hinanden på de enkelte opgaver," forklarer SKI-direktøren.
Dømt med sikkerhed
SKI må kun forholde sig til data oplyst i i selve tilbuddet, og kun på steder, hvor der åbenlyst bliver 'snydt' med overdrevent lave priser, kan SKI ifølge direktøren have en forpligtelse til at undersøge og rette op på det.
"Der bliver holdt skarpt øje med os, og bliver vi taget i at forfordele nogen, så bliver vi med sikkerhed dømt ved Klagenævnet for Udbud," siger Niels Frederiksen.
Han tilføjer, at SKI kun kan lade sine vurderinger basere sig på, hvad den har "bedt leverandørerne oplyse, og hvad leverandørerne så har oplyst."
"Med hensyn til priserne, så kan vi kun gøre noget, hvis vi er helt derude, hvor det er åbenlyst, at der er tale om dumpingpriser, og omkostninger og indtjening slet ikke hænger sammen," siger Niels Frederiksen.
Bystyret i Sveriges hovedstad Stockholm har også sortlistet flere af de traditionelt største leverandører af it-ydelser til det offentlige i et udbud om it-drift.
Ikke de stores stærkeste side
Om det også hænger sammen med, at de store leverandører Tieto, Logica og HP er for dyre, vides ikke, men ifølge analysehuset IDC kan årsagen også ligge et helt andet sted:
"Faktisk er det ikke de store globale spilleres stærkeste side at lave specifikke projekter for det offentlige. Projekter, der ofte er kendetegnet ved at have meget landespecifikke krav, som det kan være svært for en global spiller at leve op til med et globalt leveranceapparat, som ikke forstår meget lokale forhold," siger Brian Troelsen, chefanalytiker, IDC Nordic.
Ifølge administrerende direktør Mogens Nørgaard fra konsulenthuset Miracle har "visse statslige institutioner indgået særaftaler udenom SKI, pudsigt nok med virksomheder der ikke kom på SKI-listen.
Årsagen til det er, at disse firmaer har brug for "nogle bestemte folk fra bestemte bikse." Resultatet er ifølge Nørgaard en omfattende viderefakturering.
"Bikse, der ikke er på SKI-aftalen fortsætter som hidtil med at levere til deres hidtidige kunder - men gør det gennem bikse, der har løjet om deres evner overfor SKI-fyrene (eller er blevet misforståede af SKI-fyrene) - og som hellere end gerne vil tage nogle procenter for at gennemfakturere," skriver Mogens Nørgaard i et debatindlæg til artiklen IBM-konsulenter for dyre til statsaftale.
Underleverandører er i orden
SKI-direktør Niels Frederiksen afviser at kende til særaftaler uden om rammeaftalen:
"Hvor mange der indgår særaftaler med leverandørerne, det har jeg ikke nogen anelse om, men det er klart, at man kan bruge underleverandører. Leverandørerne på aftalen har forpligtet sig til at levere til den pris og de vilkår, der er specificeret i rammeaftalen, hvis man kan få underleverandører til at levere på de givne vilkår, så er der intet til hinder for det.
Ifølge IDC har udbud inden for det offentlige traditionelt altid fokuseret meget på pris, og chefanalytiker Brian Troelsen vil ikke afvise, at netop prisen kan have været en løftestang for nogle af de mindre leverandører på rammeaftalen om it-konsulenttjenester:
"Man kan ikke afvise, at nogle af de mindre leverandører ser en statskontrakt, som en god måde til at få noget vedvarende omsætning i en usikker periode, hvor der ikke bliver sat så mange nye projekter i søen, og på den baggrund måske har sænket deres priser lidt," lyder det fra Brian Troelsen, chefanalytiker, IDC Nordic.
Debatten er sikker
De store offentlige rammekontrakter trækker ofte en ophedet debat i deres kølvand - således også den nye aftale. SKI-direktør Niels Frederiksen får det sidste ord i denne omgang:
"Med mindre vi vælger alle i branchen, vil der altid være nogen, som synes, at nogle bestemte skal være med, men det er der ikke så meget konkurrence i."
Her er listen over de 110 konsulenthuse på statens nye rammeaftale for it-konsulentydelser.
