TDC lukker for adgangen til Pirate Bay

TDC har mandag spærret kundernes adgang til den omdiskuterede BitTorrentside, the piratebay.org. Imens ruster branchen sig til en eventuel højesteretssag om den svenske hjemmeside.

Artikel top billede

Danmarks største internetudbyder, teleselskabet TDC, spærrede mandag kundernes adgang til det omdiskuterede svenske internet-site, The Pirate Bay.

Spærringen foregår rent praktisk på DNS-niveau, hvilket betyder, at TDC-kunder, som benytter selskabets egne DNS-servere, i stedet for at få fremvist den svenske hjemmeside, får vist en såkaldt stop-side i browser-vinduet.

TDC oplyser på stop-siden, at firmaet har valgt at spærre adgangen til den omdiskuterede svenske BitTorrent-side, efter at Landsretten 26. november stadfæstede en kendelse fra Fogedretten i en sag mellem ophavsretsorganisationen IFPI og teleselskabet Tele2, som nu ejes af Telenor.

Dermed opretholdt Landsretten Fogedrettens krav om, at Tele2 skal spærre kundernes adgang til The Pirate Bay.

Med TDC's spærring af The Pirate Bay følger Pirate Bay-sagen samme mønster som den tidligere Allofmp3.com-sag, der handlede om en russisk musikbutik på nettet.

I den sag pålagde IFPI, med fogedrettens kendelse i hånden, et antal internetoperatører at spærre adgangen til siden, efter at have fået fogedretskendelse mod Tele2.

Slår sig i tøjret

Trods dommene er teleselskaberne stærkt utilfredse med fogedretsspærringerne, som de mener tvinger udbyderne til at være en slags internet-politi, hvorimod ophavsretshavere ser dem som en af de eneste måder til at beskytte deres interesser mod piratkopiering.

Intet tyder dog på, at teleselskaberne har givet op i striden om den omdiskuterede svenske internetside.

Hel branche bakker op om retssag

Hos teleselskabernes interesseorganisation, Telekommunikationsindustrien, fortæller direktør Ib Tolstrup, at en helt enig branche så sent som i dag har underskrevet en støtteerklæring, der bakker op om Tele2-ejeren, som vil gå videre til Højesteret med Pirate Bay-sagen.

"Vi mener, at sagen er af en sådan karakter, at den bør prøves ved Højesteret," siger Ib Tolstrup.

Imidlertid er dette kun muligt, hvis Tele2-ejeren får lov til at prøve sagen hos Højesteret.

Da sagen allerede har været behandlet i både Fogedret og Landsret, kan Højesteret nemlig godt sige nej til at tage den omdiskuterede sag op.

Sporadisk spærring

Det er ifølge Ib Tolstrup ikke alle teleselskaber, der har spærret kundernes adgang til Pirate Bay.

Tilsyneladende er det kun et par af de større internetudbydere, som spærrer adgangen til Pirate Bay, efter at have modtaget et brev fra IFPI.

Det har endnu ikke været muligt at få dette bekræftet hos IFPI Danmark.

Set i lyset af sagens lighed med den tidligere sag om allofmp3.com, er det dog formelt set kun et spørgsmål om, at IFPI vifter med fogedretskendelsen overfor de resterende teleselskaber, før de sidste selskaber spærrer adgangen til den svenske internetside.

Hos TDC oplyser presseafdelingen, at spærringen er gennemført, fordi selskabet ellers kan forvente, at der indledes en fogedretssag mod firmaet.

"Udfaldet af sådan en sag vil med meget stor sandsynlighed være, at vi ville blive pålagt at blokere, samt at betale sagens omkostninger til Antipiratgruppen," oplyser TDC's presseafdeling.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S