It-projekter er skabt til at gå galt. Ikke nok med, at vi altid synes at ville bringe de nyeste, hotteste og mange gange umodne teknologier i spil og kombinere dem med en sand perlerække af understøttende it-værktøjer og metoder.
Vi involverer også mennesker.
Engang var it-projekter kun for it-folk.
I dag består it-projekter af et sammensurium af mennesker fra vidt forskellige verdener, og de vil alle have en bid af kagen og retten til at bestemme farven på glasuren.
Vi har forretningen på den ene side af korridoren og it på den anden og brugerne et sted midt i mellem.
I enderne har vi organisationen og den virkelige verden. Det rene og simple it-projekt, som vi kender det fra vores ungdom, er historie.
Pladsproblemer i magtens korridorer
Og det giver for alvor pladsproblemer på magtens it-korridor.
Trængslen og al alarmen giver sjældent succeshistorier til virksomhedens scrapbog og gavner ingen af parterne i magtens centrum.
Og det er i sandhed et dilemma, få har set komme.
I årevis har it skreget efter livstegn fra forretningen og brugerne.
Nu er de her - oven i købet i fuld vigør - og vi ved ikke helt, hvad vi skal gøre ved det.
Mens it mange steder forsøger at holde fast på tronen, skubber forretningen på for at overtage den med argumentet om, at de kender forretningen (det må man da også håbe!) og dermed også behovet og brugerne.
Og det vigtigste er selvfølgelig, at de i langt de fleste tilfælde også har pengene.
Et sted mellem de to kamphaner lurer brugerne, der igennem de seneste år og godt hjulpet af web 2.0-hypen er blevet stærkere end nogensinde og kræver medbestemmelse fra start til slut i it-projektet.
De har da også en god sag, for projektet kan være nok så succesfuldt med budget, tid og kvalitet.
Det kan bare være surt show
Hvis brugerne ikke gider det endelige resultat, er det bare surt show. Er brugerne derimod begejstrede og tager systemet til sig, glemmer alle hurtigt eventuelle budget-, tids-, eller kvalitetsoverskridelser.
Vi har altså tre stærke hold på banen, som hver især kan deres kram, men sammen ikke helt har fundet ud af det endnu.
Et it-projekts succes afhænger ikke af, hvem der står til sidst i korridoren med sceptret i hånden, men derimod af tre grundlæggende elementer, den såkaldte PMM-faktor:
- Professionalisme.
- Mod (ikke overmod).
- Modenhed .
- Og det er den vej, vi skal.
Vi skal sørge for, at alle parter har samme grad af professionalisme.
Projektet skal ikke styres af og besættes med tilfældige personer; de skal være eksperter på hver deres respektive områder.
Vi skal sikre, at alle har modet til at tage de svære beslutninger og modet til at tro på dem. Og modet til at begå fejl - for det er dem, man lærer af.
Til sidst og allervigtigst skal vi gøre alt for, at alle har en modenhed, der matcher hinandens og projektets kompleksitet.
Der er ikke noget værre end en moden kunde og umoden leverandør eller den anden vej rundt. Det kan kun gå en vej frem, og det er tilbage.
Erstat trængsel og alarm med professionalisme, mod og modenhed og magtens it-korridor bliver et rart og givtigt sted at være. Jeg glæder mig til at se jer alle dér.
Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consultning Group.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
