En rigtig kok har sine egne knive. En rigtig tømrer har sine egne save. En rigtig frisør har sine egne sakse. En rigtig videnarbejder har … en af de tre maskiner, der er valgt og standardiseret af it-afdelingen.
Nu har vi i et par år hørt om 'consumerization', hvor vi med vores opdragelse til at træffe selvstændige beslutninger sørme også begynder at blande os i, hvordan vi vil udføre vores arbejde og med hvilke værktøjer. Det, vi er vant til hjemmefra, vil vi også have på arbejdet.
Konsulentsamfundet er på vej med løst koblede organisationer, hvor vi er vores egne herrer og arbejder for skiftende arbejdsgivere på projektbasis. Det er en ordentlig mundfuld, og ideen bærer da også klart præg af, at det jo nok var noget, nogen fandt på i opgangstider.
Når verden vender, viser det sig, at mange af de frie fugle godt kan nøjes med en standardmaskine og en fast indtægt og give afkald på lidt af retten til at bestemme det hele selv.
Jeg har længe - blandt andet af førnævnte årsager - haft lidt svært ved at tro på ideen om consumerization. "Kom med din egen maskine" er muligvis et ønskescenarie for gadget-elskere (ja, jeg melder mig også i de rækker), men det er et helvede for den it-afdeling, der skal administrere, vedligeholde, supportere og ikke mindst sikre virksomhedens aktiver, det være sig hardware eller data.
I gamle dage var alting meget lettere. Brugeren kunne ikke pille i de tynde klienter koblet på mainframen, administrationsopgaven var overskuelig. Problemet er bare, at det i sig selv harmonerer ret skidt med den løst koblede medarbejder med trang til at bestemme over egen værktøjskasse.
Hvis bare vi havde en løsning, der kombinerer den fulde kontrol over egen maskine med den simple tynde klient… Vent, det har vi jo: Svaret er (hip hip hurra): Desktop-virtualisering.
En virtuel desktop på medarbejderens egen personlige computer, med fuld adgang til virksomhedens ressourcer, fuldstændig adskilt fra styresystem og applikationer på medarbejderens maskine. En privat del, hvor medarbejderen kan boltre sig som han vil, og en virksomhedsdel (eller flere, hvis man er fri fugl med flere herrer).
Desktop-virtualisering løser sikkerhedsproblemer
Den virtuelle desktop kan kontrolleres og vedligeholdes fra centralt hold, og man behøver ikke bekymre sig over pilfingrene - for det er kun den private del, man kan røre ved som bruger.
Den økonomiske del af business casen for desktop-virtualisering er i sig selv ikke så overbevisende som for server eller storage-virtualisering. Der er ikke så mange store projekter at trække erfaringer fra endnu, men der er noget, der tyder på, at den direkte økonomiske effekt ikke bliver den primære årsag til, at desktop-virtualisering får succes.
Til gengæld byder desktop-virtualisering i den grad ind på at løse en række andre interessante problemer. Først og fremmest sikkerhedsspørgsmålet, som bliver adgangsbilletten til en stor fremtid.
Slut med at bekymre sig om tabte computere eller hvilke private data, medarbejderen gemmer på virksomhedens udstyr: Alt, hvad der er interessant for virksomheden, ligger jo godt gemt i datacenteret.
Men også effektivisering af system management-opgaven, sikker og performancevenlig understøttelse af de mobile medarbejdere, optimering af virksomhedens samlede computerkraft og dermed forlængelse af pc'ernes levetid - til glæde for økonomi og miljø - vil være blandt gevinsterne.
Holder det hele vejen? Er desktop-virtualisering svaret på, hvordan consumerization kan realiseres? Historien er i hvert tilfælde god nok til, at det er værd at undersøge nærmere. Lad os.
Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udstryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
