Inden for få uger nedsætter videnskabsminister Helge Sander (V) sin bredbåndskomité. Den skal komme med forslag til, hvordan alle danskere kan få "lynhurtigt bredbånd".
Ministeren ønsker endnu ikke at definere, hvad lynhurtigt bredbånd er, men det kan ende med, at kun få teknologier lever op til kravet.
Og dermed kan komiteen pege på nogle teknologier, mens andre fravælges som en del af fremtidens kommunikationsinfrastruktur.
"Teknologineutralitet er også udgangspunktet, men jeg vil også gerne sige, at komiteen skal have mulighed for at tænke frit og komme med alle de anbefalinger, de kan levere," siger Helge Sander til Computerworld.
Skræmmer investorer væk
Det er en udmelding, som teleanalytiker John Strand fra Strand Consult ser store problemer i.
"Hvis sådan en komité går ud og blåstempler nogle teknologier, mens den sortstempler andre, så betyder det, at de teknologier, der ikke fik det blå stempel, ikke vil kunne få finansiering i banker, og investorerne vil løbe skrigende bort," siger John Strand.
Teleanalytiker Brian Troelsen fra IDC er enig i, at det kan ende med at blive et hårdt slag for de teknologier, som komiteen ikke fremhæver.
"Det er lidt uheldigt, hvis man eksempelvis satser udelukkende på én teknologi. Man kan ikke undgå, at dem, der har lavet business cases med lange investeringshorisonter, vil blive slemt skuffede, hvis deres ikke bliver valgt," siger Brian Troelsen.
Det er det samme som at erklære teknologien død?
"Ja, det vil i hvert fald være et hårdt slag imod den teknologi, det går ud over," vurderer Brian Troelsen.
Helge Sander ønsker ikke at uddybe nærmere, om det kan ende med, at komiteen fastlægger sig på en bestemt teknologi.
"Som sagt, nu nedsætter jeg komiteen i løbet af et par uger, og så må de simpelthen kigge på de ting," svarer ministeren.
Kan ende som selvmål
Et af de meget debatterede emner i forbindelse med ministerens bredbåndskomité er valget af deadline. Det ender formentlig med, at komiteen først er klar med forslag, efter at teleselskaberne har budt på de såkaldte LTE-licenser, der giver teleselskaberne mulighed for at opgradere deres netværk til højere datahastigheder.
"Det øger usikkerheden, og det sænker prisen på licensen. Hvis du er mere usikker på, hvor mange penge du kan tjene på en licens, så øger du risikoen, det kræver større afkast, og så ender det med en lavere pris," siger Brian Troelsen.
Ifølge Brian Troelsen er det derfor et selvmål af staten, hvis de ønsker at tjene penge på LTE-licenserne. John Strand mener, at det er urimeligt at sælge licenserne før en afklaret komite.
"Det, der kommer ud af den her komite, kommer til at påvirke LTE-licenserne markant. Det svarer reelt set til, at man sælger en bil, men først bagefter oplyses du om færdselsreglerne, beskatningen af bilen og afgifterne på brændstof," siger John Strand.
Strand: Visionsløst af Sander
Generelt har John Strand ikke meget til overs for det udspil, som Helge Sander fremlagde i sidste uge.
"Det, som Sander er kommet med indtil videre, er noget, som en pressemand kan udarbejde på fem minutter. Der er ingen substans i det, ingen substans. Han har ikke taget stilling til noget, og han har ikke klare målsætninger," siger John Strand.
Da Helge Sander præsenterede forslaget fremgik det, at det var en del af visionen "Højhastighedssamfundet Danmark", som ministeren fremlagde i januar.
"Helge Sander har ikke haft en vision, siden han i sommeren 1977 var en af hovedkræfterne bag professionel fodbold i Danmark. Det er sidste gang, han havde en vision," mener John Strand.
Det er endnu usikkert, hvem der skal sidde i den kommende bredbåndskomité. Helge Sander oplyser til Computerworld, at det er vigtigt, at der er en bred repræsentation i komiteen.
