Regel nummer et, når man laver marketingmodeller med det formål at forklare sine egne fortræffeligheder i forhold til kunderne, er, at kunden skal placeres i midten som verdens centrum, alternativt i toppen som den øverste af alle instanser, men aldrig - aldrig - i bunden.
Det er ganske enkelt udelukket, for så sætter man jo sig selv over kunden, og det kan enhver jo forstå er noget værre noget.
Nu er vi så blevet lovet cloud services. Skyen. Der hvor it kommer fra, når det kommer ud af væggen.
Skyer har det med at være oven over os, og den skarpe læser aner formentlig allerede her, hvad problemet er. Men lad mig alligevel illustrere for en sikkerheds skyld:
Her på kontoret ville vi gerne forklare os selv og verden omkring os, hvilken rolle vi spiller i forholdet mellem skyen og vores kunder.
Det er noget med en integrator-rolle, filteret der binder cloud services sammen med eksisterende løsninger, altså en kunde i den ene ende, integratoren i midten og så - Skyen.
Kan skyer være nederst?
Jævnfør regel nummer et er det jo kunden, der skal placeres øverst, men det gav os det lille problem, at Skyen havnede nederst i billedet. Stor opstandelse i arbejdsgruppen.
For skyer placerer man altså øverst, det lærte vi allerede i børnehaveklassen, lige ved siden af solen og lige over huset med skorstenen og røgen, der blæser samme vej som flaget på flagstangen ved siden af huset.
Marketingmodelreglen kolliderede med andre ord med børnehaveklassereglen.
Indtil videre er marketingmodelreglen løbet af med sejren, på trods af at det var temmelig udfordrende for modstandernes abstraktionsevner at placere en sky nederst i billedet.
Forklaringen, der afgjorde sagen, lå i virkeligheden snublende nær ...
Det er en tåge
Det er slet ikke en sky! Det er tåge …
Og når man tænker over det, giver det egentlig rigtig god mening.
I tæt tåge kan det være svært at orientere sig, klassiske gyserhistorier foregår næsten altid i tåge, og ude fra havet kan man høre lyden af supertankernes tågehorn, der tuder "af banen - her kommer vi". Men det er de færreste, der faktisk kan se noget.
Misforstå mig ikke. Jeg tror på, at cloud services er en leveranceform og en forretningsmodel, vi skal forholde os til fremover, både som it-kunder og som it-leverandører.
Det er bare lidt uklart, præcist hvilke services det er, vi får, som vi ikke har i dag, og i hvor høj grad det hele i virkeligheden blot er en pæn indpakning af, at softwaregiganterne etablerer sig som globale outsourcingleverandører med en forbrugsafhængig betalingsmodel for hosting af og adgang til deres software, per bruger per måned.
Guide gennem tågen
Nogle virksomheder vil givetvis kunne anvende de udbudte services fuldstændig standard ud af væggen, uden nogen form for integration til andre løsninger.
Direkte fra supertankeren til oliefyret derhjemme.
Men de fleste vil have brug for at få etableret sammenhæng mellem services fra forskellige udbydere, og ikke mindst til deres eksisterende it-løsninger.
Det bliver systemintegratorens rolle fremover, på samme måde som det altid har været, at binde teknologi fra forskellige leverandører sammen til løsninger, der giver mening for kunderne, og dermed at fungere som filter og single point of contact til de valgte cloud services.
Kunden hører til øverst i billedet. I midten ses systemintegratoren, og nederst svæver skyen, som lige nu mest af alt bare ligner tåge.
Karsten Fogh Ho-Lanng er teknologidirektør i NNIT.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udstryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
