"Det er simpelthen bare ikke okay."
Sådan siger næstformand i Folketingets retsudvalg, Anne Baastrup (SF) om justitsminister Brian Mikkelsens (K) accept af den svensk spion-lov.
Brian Mikkelsens har svaret Folketingets retsudvalg på en række spørgsmål om den omdiskuterede svenske overvågningslovs indflydelse på danske forhold.
Men nu kan ministeren forvente at få nye spørgsmål om svensk overvågning, lover Anne Baastrup.
Brian Mikkelsen svarer blandt andet på et af spørgsmålene fra retsudvalget, at: "skønt jeg har forståelse for, at de nye svenske regler umiddelbart kan forekomme vidtgående, finder jeg på den anførte baggrund ikke, at der er grundlag for at tage særlige initiativer over for den svenske regering."
Og den besvarelse er Anne Baastrup langtfra tilfreds med. Hun mener, at der er tale om et voldsomt problem, når Danmark ikke selv kan bestemme, om svenskerne kan kigge danskernes kommunikation over skulderen.
Sverige kan overvåge kommunikation
Den såkaldte FRA-lov blev vedtaget af Sveriges Riksdag i juni sidste år. Loven tillader den svenske overvågningsmyndighed, Försvarets Radioanstalt, at følge med i al elektronisk kommunikation, som passerer den svenske grænse.
Og det gør blandt andet danske mails, telefonsamtaler og sms'er, fordi teleselskabernes net af driftsøkonomiske hensyn er opbygget, så datapakker kan springe fra land til land, selvom eksempelvis en telefonsamtale finder sted mellem to personer i Danmark.
Dermed kan Folketing, PET og borgere risikere svensk overvågning som følge af den omdiskuterede lov. Det har tidligere fået dansk erhvervsliv til at frygte industrispionage som følge af den svenske lov.
Brug for privatliv
Ifølge Anne Baastrup har Danmark sædvanligvis et givende forhold til de andre nordiske lande. Men det er et voldsomt problem, at danske borgere ikke kan være sikre på, om Försvarets Radioanstalt lytter med, når de telefonerer, sms'er eller mailer med andre danskere indenfor landets grænser, forklarer Anne Baastrup.
"Vi har behov for at have et vist privatliv. Ministerens svar er opsigtsvækkende, fordi han jo primært tænker på beskyttelse af industrielle oplysninger."
Hun peger på, at debatten er gået på risikoen for at miste innovations- og udviklingsmuligheder hos danske virksomheder, fordi svenskerne med loven kan kigge firmaerne over skulderen.
"Jeg tror ikke, at Försvarets Radioanstalt har det som arbejdsopgave. Men når ministeren skriver på den måde, må han da som minimum spørge, om Försvarets Radioanstalt har det som arbejdsopgave."
Retsudvalget stillede 1. juli 2008 rækken af spørgsmål til daværende justitsminister Lene Espersen (K). Først i februar 2009 lå svarerne klar fra nuværende justitsminister Brian Mikkelsen.
Prekært spørgsmål
Justitsministeriet udbad i denne forbindelse svenskeren om en forklaring, som landede hos Justitsministeriet i november. Først tre måneder senere, i februar 2009, havde Justitsministeriet svarene klar til Folketingets retsudvalg. Dermed kom den samlede svartid op på omkring syv måneder.
Anne Baastrup mener, at den lange svartid kan skyldes, at spørgsmålene ikke har været helt oppe på ministerens bord.
"Regeringen synes jo ikke, at det er ophidsende morsomt at kontakte den svenske regering for at spørge, hvad de har gang i," siger Anne Baastrup.
Hun mener, at den danske regering meget nødigt vil brokke sig over den svenske regering, fordi det er partier fra samme fløj, der har regeringsmagten i begge lande.
"Det er besværligt for den svenske regering, hvis der kommer debat i Danmark," siger Anne Baastrup.
Se alle spørgsmål og svar her:
Spørgsmål 919
Om den svenske terrorlovgivning, til justitsministeren:
Spørgsmål 920
Om konsekvenser af den nye svenske overvågningslov
Spørgsmål 921
Om den nye svenske overvågningslov
Spørgsmål 924
Om den svenske overvågningsenhed forsvarets Radioanstalt (FRA)
