Foto: PhotoDisc.

Er mobilsnak virkelig farligere end rygning?

Bliver tre milliarder mobilbrugeres hjerner stegt lidt hver dag, eller er mobiltelefonen ganske harmløs? Vi venter stadig på et klart svar på, om mobiltelefoni er kræftfremkaldende.

Mobiltelefonens knap 15-årige indmarch i det moderne mainstream-menneskes liv har fået mange lovord og beskyldninger med på vejen. Den lille klods i lommen er blevet hyldet for at gøre verden mindre, livet lettere og samtidig beskyldt for at øge risikoen for kræft.

Faren handler ikke så meget om klodens knap en milliard årligt skrottede mobiltelefoner spækket med tungmetaller og andre giftstoffer, der kan sive ned i jorden og blande sig med vores drikkevand.

Risikoen skulle derimod ligge i den elektromagnetiske stråling, som telefonerne udsender - især ved opringninger og samtaler.

Senest har den australske neurokirurg Vini Khurana brugt 15 måneder på at forske i sammenhængen mellem ondartede hjernesvulster og mobilbrug. Neurokirurgen fra downunder konkluderer over for WA Today, at mobilsnak kan være en større trussel mod vores helbred end rygning og asbest.

Ifølge Vini Khuranas forskningsresultater skulle et 10 årigt mobilforbrug mere end fordoble risikoen for at få hjernekræft.

Den slags resultater kender vi meget få af i Danmark.

Herhjemme kunne Strategisk Forskningsråd sidste år efter fire års forskningsarbejde og 30 millioner forskningskroner bevilliget af Folketinget i 2003 konkludere, at stråling fra mobiltelefonen kun har beskeden påvirkning på hud og væv.

Dermed har rådet reelt frikendt mobiltelefonen for at være en potentiel kræftbombe, der tikker i lommerne på næsten alle danskere.

Tror du på Julemanden?
Men hvorfor kan vi som forbrugere i det Herrens år 2009 ikke få klar besked om, hvor farlig mobilbrugen egentlig er?

Skal vi begynde at klargøre sølvpapirshatten som værn mod den farlige stråling fra knap syv millioner mobiltelefoner i Danmark, eller kan vi rent faktisk bare plapre løs uden at tænke på helbredet?

Civilingeniør Henry Galle Stech fra IT- og Telestyrelsen forklarer, at problematikken med mobiltelefonens farlighed er opstået ved det, der populært kaldes bevisførelse for ikke-eksistens.

"Man vil aldrig kunne bevise, at mobiltelefoner er uden risiko. Men man kan derimod på baggrund af den tilgængelige videnskabelige viden om emnet igennem en årrække opnå et bestemt niveau af sandsynlighed for, at mobiltelefoner er uden risiko. Det svarer til, at man heller ikke kan bevise, men kun sandsynliggøre, at julemanden ikke eksisterer i den fysiske verden," siger Henry Galle Stech.

Når ikke grænseværdier
Han forklarer, at grænseværdien for mobilstrålingen ligger på to watt per kilogram af mobilbrugerens krop.

"En typisk mobiltelefon har en maksimal strålingsværdi på 0,4 til 1,0 watt per kilogram. Nogle ganske få typer af mobiltelefoner har en maksimal strålingsværdi på 1,9 watt per kilogram," siger Henry Galle Stech.

"Når en mobiltelefon benyttes i en storby, med en kort afstand til den benyttede mobilmast, vil strålingen fra mobiltelefonen være væsentligt lavere end den maksimale værdi - typisk op til 10 gange lavere. Den maksimale strålingsværdi vil kun optræde, når en mobiltelefon bliver benyttet ude på landet, hvor der langt til den nærmeste mobilmast," fortsætter han.

Ifølge IT- og Telestyrelsen er effekten fra mobiltelefoner generelt faldet igennem de seneste 15 år, selv om de fleste mobiltelefoner har indbyggede antenner, der ikke må komme for tæt på hænder og kinder.

Der dukker dog enkelte telefoner op, hvor grænseværdien overskrider det tilladte, og de må trækkes tilbage fra markedet. Det prøvede Samsung på det tyske marked så sent som sidste år, da selskabet havde lanceret en telefon, der lå på 50 procent over grænseværdien for den elektromagnetiske stråling.

Artiklen fortsætter på næste side...


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...




Premium
Her er de vigtigste pointer i NNIT's nye halvårsregnskab: Frigører sig fra Novo Nordisk - og stort udbytte på vej
Interview: Manglende omsætning hos Novo Nordisk og stor fremgang i tre andre sektorer betyder, at NNIT gør sig mere uafhængig af Novo Nordisk. Her er de vigtigste punkter i selskabets nye regnskab. Interview med finansdirektør Carsten Krogsgaard Thomsen.
Computerworld
Studieguide: Følg disse råd og få mest smartphone for pengene - disse fire smartphones er de bedste køb lige nu
En ny, velfungerende smartphone behøver ikke at koste alverden. Sådan får du masser af mobil til få penge.
CIO
Forleden reparerede en mekaniker min bil: Det kostede 4.200 kroner, som min hjerne snød mig til at betale med et smil
De rationelle it-beslutninger du træffer er måske en illusion. Det lærte jeg da min bil gik i stykker og min hjerne snød mig til at tro, at alt var fint. Til gengæld fandt jeg tre fælder dine it-beslutninger kan falde i.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.
White paper
Ny undersøgelse: Service er nøglen til øget omsætning i den digitale fremtid
Service bliver en vigtigere og vigtigere del af din virksomheds succes fremadrettet, og i dette whitepaper kan du blive klogere på hvordan du kommer i gang med at implementere intelligente serviceløsninger. Undersøgelsen der er udført af Salesforce, fortæller blandt andet at hele 92% af alle adspurgte ledere vil have deres organisation til at adaptere servicestrategier, for bedre at kunne reflektere kundens ønsker og behov. Læs dette og meget mere nu, ved at downloade vores gratis whitepaper.