Foto: PhotoDisc.

Er mobilsnak virkelig farligere end rygning?

Bliver tre milliarder mobilbrugeres hjerner stegt lidt hver dag, eller er mobiltelefonen ganske harmløs? Vi venter stadig på et klart svar på, om mobiltelefoni er kræftfremkaldende.

Mobiltelefonens knap 15-årige indmarch i det moderne mainstream-menneskes liv har fået mange lovord og beskyldninger med på vejen. Den lille klods i lommen er blevet hyldet for at gøre verden mindre, livet lettere og samtidig beskyldt for at øge risikoen for kræft.

Faren handler ikke så meget om klodens knap en milliard årligt skrottede mobiltelefoner spækket med tungmetaller og andre giftstoffer, der kan sive ned i jorden og blande sig med vores drikkevand.

Risikoen skulle derimod ligge i den elektromagnetiske stråling, som telefonerne udsender - især ved opringninger og samtaler.

Senest har den australske neurokirurg Vini Khurana brugt 15 måneder på at forske i sammenhængen mellem ondartede hjernesvulster og mobilbrug. Neurokirurgen fra downunder konkluderer over for WA Today, at mobilsnak kan være en større trussel mod vores helbred end rygning og asbest.

Ifølge Vini Khuranas forskningsresultater skulle et 10 årigt mobilforbrug mere end fordoble risikoen for at få hjernekræft.

Den slags resultater kender vi meget få af i Danmark.

Herhjemme kunne Strategisk Forskningsråd sidste år efter fire års forskningsarbejde og 30 millioner forskningskroner bevilliget af Folketinget i 2003 konkludere, at stråling fra mobiltelefonen kun har beskeden påvirkning på hud og væv.

Dermed har rådet reelt frikendt mobiltelefonen for at være en potentiel kræftbombe, der tikker i lommerne på næsten alle danskere.

Tror du på Julemanden?
Men hvorfor kan vi som forbrugere i det Herrens år 2009 ikke få klar besked om, hvor farlig mobilbrugen egentlig er?

Skal vi begynde at klargøre sølvpapirshatten som værn mod den farlige stråling fra knap syv millioner mobiltelefoner i Danmark, eller kan vi rent faktisk bare plapre løs uden at tænke på helbredet?

Civilingeniør Henry Galle Stech fra IT- og Telestyrelsen forklarer, at problematikken med mobiltelefonens farlighed er opstået ved det, der populært kaldes bevisførelse for ikke-eksistens.

"Man vil aldrig kunne bevise, at mobiltelefoner er uden risiko. Men man kan derimod på baggrund af den tilgængelige videnskabelige viden om emnet igennem en årrække opnå et bestemt niveau af sandsynlighed for, at mobiltelefoner er uden risiko. Det svarer til, at man heller ikke kan bevise, men kun sandsynliggøre, at julemanden ikke eksisterer i den fysiske verden," siger Henry Galle Stech.

Når ikke grænseværdier
Han forklarer, at grænseværdien for mobilstrålingen ligger på to watt per kilogram af mobilbrugerens krop.

"En typisk mobiltelefon har en maksimal strålingsværdi på 0,4 til 1,0 watt per kilogram. Nogle ganske få typer af mobiltelefoner har en maksimal strålingsværdi på 1,9 watt per kilogram," siger Henry Galle Stech.

"Når en mobiltelefon benyttes i en storby, med en kort afstand til den benyttede mobilmast, vil strålingen fra mobiltelefonen være væsentligt lavere end den maksimale værdi - typisk op til 10 gange lavere. Den maksimale strålingsværdi vil kun optræde, når en mobiltelefon bliver benyttet ude på landet, hvor der langt til den nærmeste mobilmast," fortsætter han.

Ifølge IT- og Telestyrelsen er effekten fra mobiltelefoner generelt faldet igennem de seneste 15 år, selv om de fleste mobiltelefoner har indbyggede antenner, der ikke må komme for tæt på hænder og kinder.

Der dukker dog enkelte telefoner op, hvor grænseværdien overskrider det tilladte, og de må trækkes tilbage fra markedet. Det prøvede Samsung på det tyske marked så sent som sidste år, da selskabet havde lanceret en telefon, der lå på 50 procent over grænseværdien for den elektromagnetiske stråling.

Artiklen fortsætter på næste side...


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...




Premium
Visma e-conomic fortsætter vækstridt trods coronakrise: "Vi kommer i hvert fald til at vokse sammenlignet med 2019"
Visma e-conomic kom ud af 2019 med fremgang på alle nøgletal. Topchef Mads Rebsdorf forudser nu, at vokseværket fortsætter på trods af coronakrisens påvirkning på erhvervslivet.
Computerworld
IBM fyrer tusindvis af medarbejdere i stor fyringsrunde
Med IBM’s nytiltrådte topchef ved roret fyrer selskabet nu tusindvis af medarbejdere i stor fyringsrunde, der sigter blandt andet efter at gøre selskabet mere agilt.
CIO
Podcast: Pandoras CIO Peter Cabello afslører sine tre vigtigste mål for digitaliseringen
Podcast, The Digital Edge: Hør Pandoras CIO Peter Cabello Holmberg fortælle om, hvordan et af verdens største smykkefirmaer arbejder med innovation og digitalisering af et traditionel offline salg, og hvordan Pandora udnytter data til at skabe en bedre kundeoplevelse.
Job & Karriere
10 spændende lederstillinger, som er ledige netop nu
Der er stadigvæk mange ledige it-job. Vi har fundet en række spændende lederstillinger, som du kan søge med det samme.
White paper
Stor rapport kortægger: Sådan er kundernes forventninger til en moderne kundeservice
Kender du din målgruppes foretrukne kanal til annoncering, salg og kundeservice? Ved du om salg og kundeservice arbejder godt nok sammen? Og i hvilken grad lever du op til kundernes forventninger? De spørgsmål kan du finde svar på i dette whitepaper fra Zendesk, som via knapt 5.000 interviews og spørgeskemaer har kortlagt både kunder og customer experience-folks erfaring og forventninger til en god kundeoplevelse. Whitepaperet er derfor en oplagt og overskuelig målestok, for dig der arbejder med customer experience og vil benchmarke sin egen indsagt – eller til dig, der skal til at etablere en moderne kundeoplevelse og vil prioritere indsatsen korrekt.