Foto: PhotoDisc.

Er mobilsnak virkelig farligere end rygning?

Bliver tre milliarder mobilbrugeres hjerner stegt lidt hver dag, eller er mobiltelefonen ganske harmløs? Vi venter stadig på et klart svar på, om mobiltelefoni er kræftfremkaldende.

Mobiltelefonens knap 15-årige indmarch i det moderne mainstream-menneskes liv har fået mange lovord og beskyldninger med på vejen. Den lille klods i lommen er blevet hyldet for at gøre verden mindre, livet lettere og samtidig beskyldt for at øge risikoen for kræft.

Faren handler ikke så meget om klodens knap en milliard årligt skrottede mobiltelefoner spækket med tungmetaller og andre giftstoffer, der kan sive ned i jorden og blande sig med vores drikkevand.

Risikoen skulle derimod ligge i den elektromagnetiske stråling, som telefonerne udsender - især ved opringninger og samtaler.

Senest har den australske neurokirurg Vini Khurana brugt 15 måneder på at forske i sammenhængen mellem ondartede hjernesvulster og mobilbrug. Neurokirurgen fra downunder konkluderer over for WA Today, at mobilsnak kan være en større trussel mod vores helbred end rygning og asbest.

Ifølge Vini Khuranas forskningsresultater skulle et 10 årigt mobilforbrug mere end fordoble risikoen for at få hjernekræft.

Den slags resultater kender vi meget få af i Danmark.

Herhjemme kunne Strategisk Forskningsråd sidste år efter fire års forskningsarbejde og 30 millioner forskningskroner bevilliget af Folketinget i 2003 konkludere, at stråling fra mobiltelefonen kun har beskeden påvirkning på hud og væv.

Dermed har rådet reelt frikendt mobiltelefonen for at være en potentiel kræftbombe, der tikker i lommerne på næsten alle danskere.

Tror du på Julemanden?
Men hvorfor kan vi som forbrugere i det Herrens år 2009 ikke få klar besked om, hvor farlig mobilbrugen egentlig er?

Skal vi begynde at klargøre sølvpapirshatten som værn mod den farlige stråling fra knap syv millioner mobiltelefoner i Danmark, eller kan vi rent faktisk bare plapre løs uden at tænke på helbredet?

Civilingeniør Henry Galle Stech fra IT- og Telestyrelsen forklarer, at problematikken med mobiltelefonens farlighed er opstået ved det, der populært kaldes bevisførelse for ikke-eksistens.

"Man vil aldrig kunne bevise, at mobiltelefoner er uden risiko. Men man kan derimod på baggrund af den tilgængelige videnskabelige viden om emnet igennem en årrække opnå et bestemt niveau af sandsynlighed for, at mobiltelefoner er uden risiko. Det svarer til, at man heller ikke kan bevise, men kun sandsynliggøre, at julemanden ikke eksisterer i den fysiske verden," siger Henry Galle Stech.

Når ikke grænseværdier
Han forklarer, at grænseværdien for mobilstrålingen ligger på to watt per kilogram af mobilbrugerens krop.

"En typisk mobiltelefon har en maksimal strålingsværdi på 0,4 til 1,0 watt per kilogram. Nogle ganske få typer af mobiltelefoner har en maksimal strålingsværdi på 1,9 watt per kilogram," siger Henry Galle Stech.

"Når en mobiltelefon benyttes i en storby, med en kort afstand til den benyttede mobilmast, vil strålingen fra mobiltelefonen være væsentligt lavere end den maksimale værdi - typisk op til 10 gange lavere. Den maksimale strålingsværdi vil kun optræde, når en mobiltelefon bliver benyttet ude på landet, hvor der langt til den nærmeste mobilmast," fortsætter han.

Ifølge IT- og Telestyrelsen er effekten fra mobiltelefoner generelt faldet igennem de seneste 15 år, selv om de fleste mobiltelefoner har indbyggede antenner, der ikke må komme for tæt på hænder og kinder.

Der dukker dog enkelte telefoner op, hvor grænseværdien overskrider det tilladte, og de må trækkes tilbage fra markedet. Det prøvede Samsung på det tyske marked så sent som sidste år, da selskabet havde lanceret en telefon, der lå på 50 procent over grænseværdien for den elektromagnetiske stråling.

Artiklen fortsætter på næste side...


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...



mest debaterede artikler

Computerworld
Så nemt er det at fuppe sig til 80.000 kroner: Her er læren af den seneste MobilePay-svindel
ComputerViews:En tidligere chefredaktør på Computerworld blev for nylig svindlet for 80.000 kroner via MobilePay. Men det betyder ikke, at systemet er usikkert.
CIO
Dansk it-afdeling med 140 ansatte vil væk fra 'brændende platform'
Landbrugsstyrelsens it-afdeling, der nærmer sig 140 medarbejdere, har en klar mission: “Jeg håber, at vi hurtigst muligt er ude af den brændende platform, hvor it er den begrænsende faktor,” lyder det fra underdirektør.
Comon
Ugens tip: Find ud af hvem der ringer til dig med Facebook og MobilePay
Hvis du bliver ringet op af et nummer, du ikke kender, kan du lynhurtigt bruge en af to smarte tricks til at finde ud af, hvem de er - også selv om nummeret er beskyttet
Job & Karriere
Dansk it-virksomhed indførte fire-dages arbejdsuge: I dag er sygefraværet rekord-lavt og direktøren har tabt sig 13 kilo
Interview: Great Place To Work kategori-vinderen IIH Nordic har indført en fire-dages arbejdsuge og taget et opgør med forstyrrende storrums-kontorer og en frustrerende mailkultur. I dag er medarbejderne gladere end nogensinde før.
White paper
Er din virksomhed (måske) på vej ud i skyen? … her er tre mulige strategier og alle de vigtigste overvejelser
For langt de fleste virksomheder er cloud en uundgåelig del af fremtiden. Men hvordan skal man gribe det projekt an? Dette whitepaper fra EG fyldt med værdifulde input til de virksomheder, som står på tærsklen til at tage beslutningen - analyser, refleksioner, opmærksomhedspunkter og anbefalinger, som kan være en støtte i overvejelserne og undersøgelsen forud for beslutningen.