Foto: PhotoDisc.

Er mobilsnak virkelig farligere end rygning?

Bliver tre milliarder mobilbrugeres hjerner stegt lidt hver dag, eller er mobiltelefonen ganske harmløs? Vi venter stadig på et klart svar på, om mobiltelefoni er kræftfremkaldende.

Mobiltelefonens knap 15-årige indmarch i det moderne mainstream-menneskes liv har fået mange lovord og beskyldninger med på vejen. Den lille klods i lommen er blevet hyldet for at gøre verden mindre, livet lettere og samtidig beskyldt for at øge risikoen for kræft.

Faren handler ikke så meget om klodens knap en milliard årligt skrottede mobiltelefoner spækket med tungmetaller og andre giftstoffer, der kan sive ned i jorden og blande sig med vores drikkevand.

Risikoen skulle derimod ligge i den elektromagnetiske stråling, som telefonerne udsender - især ved opringninger og samtaler.

Senest har den australske neurokirurg Vini Khurana brugt 15 måneder på at forske i sammenhængen mellem ondartede hjernesvulster og mobilbrug. Neurokirurgen fra downunder konkluderer over for WA Today, at mobilsnak kan være en større trussel mod vores helbred end rygning og asbest.

Ifølge Vini Khuranas forskningsresultater skulle et 10 årigt mobilforbrug mere end fordoble risikoen for at få hjernekræft.

Den slags resultater kender vi meget få af i Danmark.

Herhjemme kunne Strategisk Forskningsråd sidste år efter fire års forskningsarbejde og 30 millioner forskningskroner bevilliget af Folketinget i 2003 konkludere, at stråling fra mobiltelefonen kun har beskeden påvirkning på hud og væv.

Dermed har rådet reelt frikendt mobiltelefonen for at være en potentiel kræftbombe, der tikker i lommerne på næsten alle danskere.

Tror du på Julemanden?
Men hvorfor kan vi som forbrugere i det Herrens år 2009 ikke få klar besked om, hvor farlig mobilbrugen egentlig er?

Skal vi begynde at klargøre sølvpapirshatten som værn mod den farlige stråling fra knap syv millioner mobiltelefoner i Danmark, eller kan vi rent faktisk bare plapre løs uden at tænke på helbredet?

Civilingeniør Henry Galle Stech fra IT- og Telestyrelsen forklarer, at problematikken med mobiltelefonens farlighed er opstået ved det, der populært kaldes bevisførelse for ikke-eksistens.

"Man vil aldrig kunne bevise, at mobiltelefoner er uden risiko. Men man kan derimod på baggrund af den tilgængelige videnskabelige viden om emnet igennem en årrække opnå et bestemt niveau af sandsynlighed for, at mobiltelefoner er uden risiko. Det svarer til, at man heller ikke kan bevise, men kun sandsynliggøre, at julemanden ikke eksisterer i den fysiske verden," siger Henry Galle Stech.

Når ikke grænseværdier
Han forklarer, at grænseværdien for mobilstrålingen ligger på to watt per kilogram af mobilbrugerens krop.

"En typisk mobiltelefon har en maksimal strålingsværdi på 0,4 til 1,0 watt per kilogram. Nogle ganske få typer af mobiltelefoner har en maksimal strålingsværdi på 1,9 watt per kilogram," siger Henry Galle Stech.

"Når en mobiltelefon benyttes i en storby, med en kort afstand til den benyttede mobilmast, vil strålingen fra mobiltelefonen være væsentligt lavere end den maksimale værdi - typisk op til 10 gange lavere. Den maksimale strålingsværdi vil kun optræde, når en mobiltelefon bliver benyttet ude på landet, hvor der langt til den nærmeste mobilmast," fortsætter han.

Ifølge IT- og Telestyrelsen er effekten fra mobiltelefoner generelt faldet igennem de seneste 15 år, selv om de fleste mobiltelefoner har indbyggede antenner, der ikke må komme for tæt på hænder og kinder.

Der dukker dog enkelte telefoner op, hvor grænseværdien overskrider det tilladte, og de må trækkes tilbage fra markedet. Det prøvede Samsung på det tyske marked så sent som sidste år, da selskabet havde lanceret en telefon, der lå på 50 procent over grænseværdien for den elektromagnetiske stråling.

Artiklen fortsætter på næste side...






Premium
IBM sætter flere navne på topledelsen for sit nye selskab 'NewCo'
Der er blevet sat navne på flere af de aboslutte topposter i IBM's nye driftsselskab, NewCo. Ind til videre fisker IBM inden for egne rækker.
Computerworld
Trump bønfalder Helle Thorning: Giv mig min Facebook-konto tilbage
Facebooks tilsynsråd, der har Helle Thorning-Schmidt i spidsen, har modtaget en erklæring fra Donald Trump, som ønsker at få genoprettet adgangen til sin Facebook og Instagram-konto.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
IBM Danmark trækker tilbud om frivillige fratrædelser tilbage for stort antal ansatte: "IBM har taget røven på sine ansatte"
Som led i IBM Danmarks store fyringsrunde fik 130 ansatte grønt lys til at forlade selskabet på en frivillig fratrædelsesordning. Men nu har IBM Danmark trukket det oprindelige tilbud tilbage for størstedelen af de ansatte.
White paper
Har du både dine applikationer og dit hoved i skyen?
Kan du nikke ja til en eller flere af disse situationer? • I bruger mange cloud-applikationer • I logger ind fra flere lokationer • I logger ind fra flere forskellige typer af devices Så kan du få stort udbytte af at læse dette whitepaper … Hver dag tilgår, navigerer og arbejder jeres medarbejdere i de applikationer, I har liggende i ”skyen”. Antallet af cloud-baserede applikationer stiger eksplosivt, så hvordan sikrer I ADGANGEN til dem og til de data, som applikationerne indeholder? Vel at mærke uden at gå på kompromis med BRUGERVENLIGHEDEN? Løsningen er Access Management, som er hovedtemaet for dette whitepaper.