I alt 272 indlæg på Computerworlds debatforum - og flere hos Berlingske Tidende, Version 2 og andre netmedier.
Det er status, efter et lille firma ved navn AidOnline i den seneste uge har skabt røre og debat omkring netmediers og andre hjemmesiders forretningsmodel på nettet.
AidOnline-konceptet med, at netbrugere kan blokere for alle reklamer på et website og i stedet viser AidOnlines egne reklamer i en 80/20-forretningmodel til fordel for hjælpeorganisationer, vakte først harme blandt medie- og webfolk.
Snylteri og kontrol over klient-siden
Snylteri og simpelt tyveri lød dommen fra flere Computerworld-læsere, da historien om AidOnline og FDIMs kamp om retten til at vise reklamer på hjemmesider ramte cw.dk.
Stefan Mols Lindor skrev blandt andet:
"Problemet består i, at Aidonline ønsker at tjene penge på at sælge reklamer, men ikke selv besidder et medie med brugere, som kan eksponeres for reklamerne. Når mediet mangler, har Adonline valgt at hacke andre medier, så de kan eksponere reklamer til andre mediers brugere."
Modsvaret kom prompte fra Flemming Riis, der skrev:
"Det er min pc, jeg aktivt installerer et program på. Derved burde FDIM og alle andres, der synes de kan bestemme, hvad jeg kan se, […] stoppe. Der er ikke nogen, der hacker en reklameserver eller lignende."
Det argument mødte opbakning hos Toke Larsen, som skrev:
"Om jeg vælger at installerer en popup-stopper, ad-blocker eller Aid-online-plugin er vel mit eget valg. Det er mit valg hvordan jeg vil have præsenteret de hjemmesider jeg besøger, og det kan vel aldrig nogensinde blive ulovligt."
Modtrækket fra søgemaskineoptimeringseksperten Thomas Rosenstand gik på, hvilke konsekvenser brugen af AidOnline-plugin'et vil have for netmedierne.
Fra AidOnline til reklame-debat
"Ja - det er helt sikkert dit valg. Bare husk, at det så samtidig er et valg om at fjerne den indtægt fra hjemmesiderne, der sætter dem i stand til at være online.Du debatterer her - og det kan du, fordi Computerworld har en indtægt på annoncer. Tror du, du har et sted at skrive, hvis Aidonline vinder indpas," skrev Thomas Rosenstand.
Fra nødhjælp til forretningsmodel
Som historierne dukkede op udviklede debatten sig i løbet af kort fra at handle om AidOnline til en mere generel debat om netmediernes reklamefinansierede forretningsmodel versus folks ønske om at få præsenteret hjemmesiderne ved blandt andet at benytte adblockere.
Den diskussion eksploderede, da Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen meldte ud, at Berlingske Tidende og BT ikke længere bød læsere med adblockere velkomne.
Martin Kofoed hævdede godt en time efter offentliggørelsen af artiklen:
"Blokering af blokeringer. Det ligger ligesom i termen, at det ikke vil virke. Hvis det SKULLE virke, skulle Lisbeth Knudsen kunne bestemme, hvordan browsere fra 4-5 leverandører plus deres respektive plugins opererer."
Flere læsere havde hurtigt gode tips til, hvordan man kunne omgå blokeringen, og Berlingske Tidende erkender da også på sin hjemmeside, at omgåelse af blokeringen er en mulighed.
Betaler for kvalitet
Lisbeth Knudsen løftede i artiklen også sløret for, at Berlingske Tidende er på vej med betalingsområder, hvor betalende læsere kan dykke ned i eksklusive artikler.
Den brugerbetalte tilgang til fremtidens netmedie mødte opbakning fra blandt andre Allan S. Hansen.
"Jeg betaler gerne for kvalitet. Men reklamer er ikke kvalitet, og når jeg ikke klikker på reklamerne alligevel, så er der ingen grund til de "larmer" på min skærm," skrev han i debatten.
Andre læsere var uforstående over for, at bladhusene ikke bundler deres tilbud således, at når man abonnerer på papiravisen, så får man også de eksklusive netnyheder med i prisen.
Hvad mener du om AidOnline-sagen samt mediernes og andre hjemmesiders reklamefinansierede forretningsmodel på nettet?
