Gang på gang overskrider de offentlige it-projekter både budgetter og tidsfrister, og sådan har det været i mange år, selv om der igen og igen er blevet råbt gevalt om de markante fordyrelser og det ødsle merforbrug af danskernes skattekroner.
Senest viser en redegørelse fra Finansministeriet, at 15 store statslige it-projekter siden 2001 har kostet de danske skatteydere en merudgift på 862 millioner kroner i forhold til de oprindelige budgetter.
I toppen ligger Skat, der i flere projekter har brillieret med markante budget-overskridelser. Den procentuelt største er eIndkomst, der endte med at koste 339 procent mere end det budgetterede.
Problemet skyldes imidlertid ikke, at staten har elendige projektledere, men derimod, at staten har en elendig projekt-kultur.
Sådan lyder det fra Klaus Kvorning Hansen, CIO i PenSam og formand for Dansk IT.
"Det er jo stort set alle statslige it-projekter, der går over budget, men det kan jo ikke passe, at alle det offentliges projektledere er dårlige. Det tyder snarere på, at det statslige system har et problem med portefølje-styringen," siger han.
Får penge inden prisen er kendt
I Finansministeriet nikker man genkendende til problemet.
Her peger digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen på, at det offentlige system er indrettet på en måde, der gør, at man med de store it-systemer skal søge om penge hos Folketingets finansudvalg ret tidligt i forløbet.
I de fleste tilfælde betyder det, at der skal udarbejdes projektplan og budget fra den pågældende myndigheds side, inden systemet overhovedet går i udbud og den endelige pris - altså leverandørernes tilbud - er blevet kendt.
"Som vores bevillings-system fungerer i dag, gives der hjemmel til at gå i udbud på baggrund af et estimat. Og dette estimat hænger man så på som myndighed," siger Lars Frelle-Petersen.
Fordyrelser og forsinkelser fortsætter
Det betyder, at de forskellige myndigheder og ministerier hænger på budgetter, som er blevet opstillet efter rene skøn, gætterier og estimater.
"Sådan er budget-vilkårene i et politisk system. I det private er vilkårene anderledes, men ellers har man jo de samme diskussioner. Alle ved, at estimaterne ændrer sig undervejs, når man kommer tættere på og går i gang med selve system-udviklingen," siger Lars Frelle-Petersen.
Kaotiske forløb i mange år
Der er blevet båret ved til bålet med de mange historier om de ukontrollerede og under-budgetterede offentlige it-projekter i mange år.
Det er efterhånden en del år siden, at den såkaldte Bonnerup-rapport udkom efter en periode med mange offentlige it-skandaler. Her var konklusionen, at de offentlige it-projekter skulle forankres helt i toppen, hvis det skulle nytte noget.
Siden dengang er situationen med de mange fordyrelser og forsinkelser ikke blevet løst.
Klaus Kvorning Hansen, mener, at det offentlige bør opstille et system, hvor man kan ændre budget-rammernes estimater i takt med, at man 'bliver skarpere' på projekterne, som han siger.
"Man må have nogle mekanismer, der følger op på estimaterne i takt med, at man vurderer projektets fremdrift. Det går galt, hvis budgetterne godkendes på en meget tidlig business case, der udgør et alt for løst grundlag," siger han.
Efter Computerworld i januar redegjorde for de markante budget-overskridelser i fire statslige it-projekter, nedsatte daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) dengang en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan staten får bedre styr på it-projekterne.
En af arbejdsgruppens intentioner er blandt andet at kigge nærmere på mulighederne for at for inkalkulere forskellige usikkerheds-momenter i de første budgetter. Håbet er, at man kan komme på tættere på den faktiske pris.
"Situationen i dag tyder på, at vi skal indregne nogle højere riscici i de oprindelige estimater og dermed på, hvordan vi sætter det oprindelige estimat. Det er blandt de ting, som arbejdsgruppen nok vil se på," siger Lars Frelle-Petersen.
Han peger dog samtidig på, at det fortsat vil være umuligt at tage højde for en række faktorer, der i meget høj grad kan være fordyrende for et projekt - som for eksempel ny lovgivning eller at en leverandør ikke kan levere den aftale vare.
Vil stejle over løbende stigninger
Lars Frelle-Petersen mener ikke, at Klaus Kvorning Hansens forslag om løbende justeringer af estimaterne i takt med et projekts udvikling vil falde i god jord i det politiske system, hvor den bevillingsgivende myndighed - finansudvalget - ikke sidder tæt på projekterne.
Her er det sandsynligt, at politikerne vil være tilbøjelige til at slå bremserne i, når estimatet skal forhøjes for hundredesyttende gang.
"Politikerne vil nok ikke ligefrem klappe i hænderne, når estimaterne begynder at ændres - uanset hvad årsagerne er," siger Lars Frelle-Petersen.
"Det ændrer dog ikke på, at nogle af de her offentlige projekter klart skulle have være kørt bedre. Der er klart rum til forbedring," siger Lars Frelle-Petersen.
