Få dage efter den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen er tiltrådt som generalsekretær for den vestlige forsvarsalliance NATO, kræver en britisk professor, at Vesten tager en grundig diskussion om brugen af såkaldte dræber-robotter i krigsområder.
Det drejer sig om professor i kunstig intelligens og robotteknologi Noel Sharkey fra Sheffield University, der løfter pegefingeren og opfordrer til debat om brugen af robotteknologi i krige.
Han siger blandt andet, at øget brug af krigsrobotter vil koste flere civile livet.
Det skriver BBC.
"Robotter, der kan bestemme, hvor de skal slå ihjel, hvem de skal slå ihjel, og hvornår de skal slå ihjel, har høj prioritet i alle væbnede styrker," siger professor Noel Sharkey til BBC.
Krigen raser tusinde kilometer fra soldaten
Professor Noel Sharkey fremhæver, at væbnede styrker generelt har en science fiction-tilgang til kunstig intelligens og forlanger for meget af teknologien.
Samtidig er ubemandede fly en realitet i blandt andet det britiske og amerikanske forsvar, og det rykker ved de psykologiske grænser hos de soldater, der fører krig flere tusinde kilometer fra fronten.
"Det er en meget mærkelig måde at føre krig på, og den forandrer hele krigen dramatisk," forklarer professoren på et møde i London, hvor han også fastslår, at fjernstyring af teknologien ikke er med til at gøre krigen mindre farlig for hverken civile eller soldater - tværtimod.
Store civile tab
Professoren vurderer, at der mellem januar 2006 og april 2009 har været omkring 60 angreb på al-Qaeda-netværket i Pakistan. Resultatet er ifølge professoren, at 14 al-Qaeda-soldater blev dræbt, mens 687 civile også mistede livet.
"Robotterne er ikke kloge nok til at blive kaldte dumme. De kan simpelthen ikke skelne mellem civile og soldater, hvilket i forvejen er svært nok for soldaterne," siger Noel Sharkey.
De danske erfaringer
Han fastslår, at teknologien til at skelne ven fra fjende reelt ligger 50 år ude i fremtiden, og at det derfor bogstavelig talt er livsnødvendigt at tage diskussionen om brugen af dræber-robotter nu.
Danmark med på bølgen
Danmark har allerede haft de første erfaringer med ubemandede og fjernkontrollerede fartøjer til havs og i luften.
For fem år siden havde ubemandede danske fartøjer stor succes med at rydde hundredvis af bomber væk fra Adriaterhavet ud for Italiens kyst efter en stor NATO-operation på Balkan. I luften har vi haft spionflyet Tårnfalken, der dog har haft rigtig svært ved at få luft under vingerne.
"Ubemandede fartøjer kan vi godt tale om i Danmark i nær fremtid, men der vil gå rigtig, rigtig lang tid, før vi ser, at Danmark engagerer sig i væbnede tropper på larvefødder," siger Forsvarets it-chef Jesper Britze til Computerworld.
Får mange spadestik på én gang
Jesper Britze kender godt den britiske professor Noel Sharkey og mener, at det er relevant nok at tage debatten nu, selv om den engelske forsker "tænker langt ud i fremtiden", som Jesper Britze formulerer det.
"Det kan godt være, robot-krigere bliver brugt af nogle lande, og det gør de jo nok, men diskussionen om farligheden er virkelig at tage mange spadestik på én gang. Man indfører jo ikke teknologien for dens egen skyld, men derimod bliver den brugt, hvor det er nødvendigt," siger Jesper Britze.
Han fortæller, at diskussionen om dræber-robotter i Danmark derfor ikke er nået udover enkelte studiekredse.
Det er endnu ikke lykkedes Computerworld at få en kommentar fra den nytiltrådte NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.
