Netop nu har Europa en chance for at udvikle privatlivsbeskyttende teknikker og standarder, som passer til europæiske værdier og giver borgerne kontrol med egne oplysninger.
Det var hovedbudskabet fra den franske hovedtaler, Bernard Benhamou, som onsdag åbnede konferencen The net will not forget i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
Bernard Benhamou har tidligere arbejdet som ministeriel rådgiver og som privacy-ekspert i FN-regi. I dag er han rådgiver i det franske forskningsministerium og underviser på franske universiteter i emner, som er relateret til internet og informationssamfund. På konferencen lod han forstå, at Frankrig er andet end three-strikes-and-your-out.
"I øjeblikket handler en af de hotteste diskussioner i Frankrig om retten til at blive glemt. At kunne være sikker på, at oplysningerne kan slettes om 10 år," siger Bernard Benhamou.
En ret, som ifølge Bernard Benhamou bliver udfordret af overgangen til fremtidens internet, også kaldet "tingenes internet", med RFID-brikker i alle former for varer, som vi omgiver os med. Radiobrikkerne vil nemlig trække brede data- og informationsspor efter os om for eksempel bøger vi læser, steder vi opholder os, fugtighed i vores arbejdslokale og en mængde andre informationer, som vil blive lagret på internettet.
"Den måde vi ser på privacy, vil ændre sig dramatisk," siger Bernard Benhamou.
"Når du er 15 år og deler oplysninger på Facebook, ved du ikke, at når du bliver 25 år, er disse billeder det første som en arbejdsgiver ser, når du søger et job," siger Bernard Benhamou.
Han fortæller, at der derfor bliver brug for at kunne kontrollere, hvor og hvornår information bliver indsamlet fra alle disse RFID-chips, som vil være overalt omkring os som stregkoder på varer, og efterhånden vil blive udstyret med sensorer, eksempelvis temperatur.
Chips, som i øjeblikket er ukrypterede, uden mulighed for at kontrollere for forbrugeren, som kan aflæses på mange meters afstand og som gør det muligt at scanne enorme mængder information på ingen tid.
Bernard Benhamou forklarer, at RFID-brikkerne blot består af en processor og en antenne. Det er ikke nødvendigt med bevægelige dele.
"De er i princippet udødelige og kan virke i flere generationer. Derfor er det nødvendigt at være sikker på, at de kan slukkes," siger Bernard Benhamou.
Han peger på, at det er en fundamental ret, at borgerne kan kontrollere disse tusinder af chips. Derfor er der brug for at stille krav til, at chippene udvikles på en måde, så dette bliver muligt.
Mobiler som vogtere
Og kontrollen med disse radiobrikker skal ifølge Bernard Benhamou ske ved hjælp af mobiltelefoner, som via det mobile internet vil kunne bruges som en slags fjernbetjening til radiobrikker på tingenes internet.
Ifølge Bernard Benhamou har ikke blot EU, men også hele det europæiske kontinent et forspring på mobilfronten i forhold til USA.
Det kan, sammen med de europæiske værdier i forhold til privacy, bruges til at udvikle de teknologier, som er nødvendige for at sikre kontrollen med radiobrikkerne, som igen vil skabe et kæmpe marked for services og dermed europæiske job.
"Det kan give en dobbelt gevinst. Ikke blot kan vi udvikle services og skabe arbejdspladser i Europa, men også forhindre, at borgerne frygter den nye teknologi på grund af de mulige følger. Tillid til privacy er nemlig hjørnestenen i udviklingen af disse teknologier," siger Bernard Benhamou.
